Behandlet 9. september, MED Hovedudvalg, Randers
Temadrøftelse vedr. Frivillige og civilsamfund v. Maria Schou
Randers Kommune har et potentiale i at engagere flere borgere i frivilligt arbejde i relation til borgere som er tilknyttet velfærdsområderne. Dette er ligeledes et indsatsområde i forhold til Fremtidens Randers.
Kort fortalt
- Forslaget
- Gennemføre temadrøftelse om frivillighed
- Hvem
- MED Hovedudvalg, Randers Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Hovedudvalget
1. at gennemføre temadrøftelse om frivillighed
REFERAT
Udvalget drøftede frivillighed særligt relateret til forhold af betydning for personale og
arbejdsmiljøforhold.
Hovedudvalget følger arbejdet med udformningen af en kommende civilsamfundsstrategi
i regi af § 17 stk. 4 udvalget omkring Fremtidens Randers Kommune.
PP-slides fra oplæg er vedhæftet.
Sagsfremstilling
For Randers Kommune ligger der fortsat et potentiale i at mobilisere en højere andel af
befolkningen i frivilligt arbejde. For at kunne indfri dette potentiale er det dog vigtigt, at skabe
de rette vilkår for de frivillige ift. den nødvendige fleksibilitet og tilpasning af opgaveløsningen
og samarbejdsformer. Det er vigtigt, at kommunen er i stand til at beskrive vilkår i forhold til at
inddrage frivillige og civilsamfundet så det er tydeligt hvad de kan bidrage med i forhold til
borgerne.
Formålet med temadrøftelsen er at sætte fokus på at styrke samarbejdet med frivillige. Det
handler om at bliveklogere på hvilke rammer det fordres i samarbejdet med frivillige.
Maria Schou interviewer og faciliterer en paneldrøftelse, der består af:
Helle Marie, leder af naturcenteret. Stedet giver rammer til børn, unge og ældre, hvor de
kan være i kontakt med naturen. Stedet drives af ansatte og frivillige.
Dorte Rothmann, Konsulent i Team Frivillighed i Omsorgsområdet. Team Frivillighed har
særligt fokus på samarbejdet med frivillige og på at agere vejviser ind i fællesskaber for
ældre borgere.
Mette Sørensen, leder af Frivilligværket. Frivilligværket arbejder for at styrke frivillighed
og foreningsliv i kommunen. Stedet fungerer som et bindeled mellem borgere, foreninger
og civilsamfundet, og arbejder for at fremme engagement, samarbejde og sociale
fællesskaber i Randers.
Louise Hou Kragh, chef for bysekretariatet (nordbyen). Bysekretariatet varetager den
boligsociale helhedsplan i Randers i samarbejde med kommunen og
boligorganisationerne. Stedet arbejder for at skabe trivsel, fællesskab og udvikling i
udsatte boligområder gennem sociale indsatser og projekter.
Der vil være 30 minutters interview og fremlæggelse, hvor deltagerne beskriver, hvordan de
frivillige indgår i praksis samt hvad det fordrer at lede frivillige og mobilisere civilsamfund.
Herefter vil der være 20 minutters plenumdrøftelse med panelet med fokus på, hvordan
Hovedudvalget/MED og arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til at sætte fokus på at
inddrage frivillige og civilsamfund i højere grad.
Kilde: Randers Kommune, MED Hovedudvalg, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.