Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Behandlet 9. september, MED Hovedudvalg, Randers

Sygefravær v. Maria Schou

Arbejdet med sygefravær er centralt for medarbejdertrivsel, effektiv opgaveløsning og god service til borgerne i Randers Kommune. Kommunens gennemsnitlige koncernmåltal er på under 10 sygedage udregnet årligt. Sygefraværet har haft en stigende udvikling siden 2018, senest til 13,6 dage i 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte det videre arbejde med sygefravær i Randers Kommune
Hvem
MED Hovedudvalg, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Hovedudvalget
1. at drøfte det videre arbejde med sygefravær i Randers Kommune
REFERAT
Sygefravær blev drøftet.
Der var forskellige input for og imod brugen af måltal. Hvis måltal igangsættes skal de
igangsættes med lokale processer og kobles med det løbende forebyggende
trivselsarbejde på arbejdspladserne.
Der udarbejdes vejledninger på BROEN i forhold til barns 0-3 sygedag. Herunder dialogmateriale til at facilitere lokale drøftelser. Der lægges ligeledes op til drøftelser i Sektor
MED om erfaringerne i forhold til håndtering af Barns 0-3 sygedag.
PP-slides fra oplæg er vedhæftet referatet.

Sagsfremstilling

At arbejde med sygefravær er afgørende for at sikre en sund og velfungerende arbejdsplads,
hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Det er samtidig en forudsætning for, at vi kan løfte
kerneopgaven effektivt og levere den bedst mulige service til borgerne i Randers Kommune.
Desuden understøtter det en kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte og motiverede til

at yde deres bedste.
Sygefravær
I Randers kommune er der et koncernmåltal på et samlet sygefravær løbende over 12
måneder med gennemsnitligt fravær på under 10 arbejdsdage. Måltallet på et gennemsnitlig
antal fraværsdage på 10 dage årligt blev indført i 2018. Udviklingen viser en løbende stigning
fra 2018 på 10,47, 2019 på 10,81, 2020 på 11,42 dage frem til marts 2026 på 13,6 dage. Data
viser at der er stor forskel på sygefraværet fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Måltallet fastholdes, idet det understøtter ønsket om at være ambitiøse omkring sygefravær.
Det kan dog drøftes, om der kan arbejdes med måltal på en mere nærværende måde for
arbejdspladserne. Dette kunne eksempelvis være i relation til at de enkelte chefområder
udarbejder egne realistiske måltal i samarbejde med sektor MED. Disse måltal kan så være 2årige måltal som følges løbende, og dermed understøtter nedbringelse af det samlede
sygefravær på arbejdspladsen og i kommunen.
Langtidsfriske
I forhold til måltal kan drøftelsen og opfølgning eventuelt styrkes ved også at have et
selvstændigt måltal for langtidsfriske som defineres med under 5 sygedage på et år. Denne
dobbelte måling vil samtidig fokusere på et mål for langtidsfriske medarbejdere med højt
fremmøde, hvor fokus netop ligger på medarbejdere med lavt fravær.
Håndtering af sygefravær
Den nuværende håndtering af sygefravær bygger på tidlig indsats, tæt ledelsestilknytning samt
samarbejde i MED og TRIO. Erfaringer fra praksis har vist positive resultater på denne
baggrund. Hvis anbefalingerne følges, giver det mulighed for en god lokal proces med
reduktion af sygefraværet. For at understøtte de lokale processer udarbejdes en vejledning til
hvordan sygefraværs processer kan gennemføres. Derforuden gives mulighed for videndeling
på tværs af fagforvaltningerne.
Barns sygedage
Med overenskomsten for 2026 udvides mulighederne i forbindelse med pasning af sygt barn
med barns 0. og 3. sygedag. Dette kan få betydning for medarbejdernes fraværsmønstre og
behov for fleksibilitet. Der udarbejdes materiale ift. håndtering af dette samt til drøftelser af
dette i Sektor MED udvalgene.

I bilag 1 gennemgås:
1. Måltal for sygefravær på 10 dage
2. Sygefraværshåndtering og erfaringer fra børneområdet
3. Barns 0 og 3. sygedag og udmøntning heraf

Kilde: Randers Kommune, MED Hovedudvalg, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.