Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Behandlet 9. september, MED Hovedudvalg, Randers

Vilkår for nære relationer v. Karsten Krogh Madsen

Den nære, personlige relation og det professionelle samarbejde kan i nogle tilfælde være så tæt, at det ikke er hensigtsmæssigt at arbejde organisatorisk i nærhed af hinanden, eller at der udmøntes beslutninger for medarbejdere eller borgere med en nær relation.

Kort fortalt

Forslaget
  • Drøfte vilkår for nære relationer på arbejdspladsen med fokus på udmøntning
Hvem
MED Hovedudvalg, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Hovedudvalget
1. at drøfte vilkår for nære relationer på arbejdspladsen med fokus på udmøntning
REFERAT
Hovedudvalget bakker op om vilkår for nære relationer. Der laves en opsamling i
Hovedudvalget slut 2027 i forhold til emnet.
Der udarbejdes en plan for udmøntning, som kommunikeres ud i organisationen inden
udmøntning af vilkår gennemføres.

Sagsfremstilling

Randers Kommune skal som offentlig arbejdsgiver sikre, at der ikke er tvivl om sagligheden i
beslutninger, og at der er tillid og gennemsigtighed i processer og samarbejde. Derfor skal det
drøftes, hvilke vilkår der er for nære relationer i ledelse, kollegaskab og i relation til borgere.
En beskrivelse af vilkår for de nære relationer skal være med til at give et tillidsfuldt og
respektfuldt samarbejde, så der ledelsesmæssigt kan ageres i de konkrete tilfælde, hvor der
kan sættes spørgsmålstegn ved habiliteten, og hvor der kan opstå interessekonflikter.
Inhabilitet vil fordre, at en medarbejder/leder skal undlade at deltage i behandlingen af en sag
og/eller beslutning, hvis vedkommende selv, eller en nær relation, har en personlig eller
økonomisk interesse i sagens udfald.
En interessekonflikt kan handle om, at en medarbejder/leder kan få muligheder eller indflydelse
på eget/andres arbejdsliv, der kan opleves som en uretfærdig forskelsbehandling og som kan
skade arbejdspladsens omdømme og/eller det interne arbejdsmiljø.

På baggrund af en kvalificeringsproces godkendte direktionen den 18. juni 2026 vilkår for nære
relationer. Se bilag 1.
Der har været to kvalificeringsrunder i Hovedudvalget, efterfølgende drøftelse på
medarbejdersiden samt i formandskabet. På den baggrund har direktionen udarbejder et nyt
udkast til vilkår som kvalificeres i Hovedudvalget inden udmøntning.
Kvalificeringen i Hovedudvalget indeholder blandt andet drøftelse af udmøntningen af
vilkårene, kommunikationsproces og opfølgning.

Kilde: Randers Kommune, MED Hovedudvalg, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.