Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Miljø- og teknikudvalget, Randers

§11 anmodning fra Anker Boje vedr. Virkevangsbassinerne i Assentoft

Sagen forelægges til beslutning. Det indstilles, at Miljø- og Teknikudvalget orienteres om forvaltningens samlede opgørelse og præsenteres for en konkret handleplan for nedlukning, oprensning, kontrol af undergrund samt reetablering af Virkevangsbassinerne."

Kort fortalt

Hvem
Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen forelægges til beslutning.

Det indstilles, at Miljø- og Teknikudvalget orienteres om forvaltningens samlede opgørelse og
præsenteres for en konkret handleplan for nedlukning, oprensning, kontrol af undergrund samt
reetablering af Virkevangsbassinerne."

Sagsfremstilling

Anker Boje har i mail af d. 19. oktober 2026 fremsendt følgende:

"Begæring om optagelse af punkt på
dagsordenen i Miljø- og Teknikudvalget (§
11-forespørgsel)
Emne: Redegørelse vedrørende Virkevangsbassinerne i Assentoft – fremtidig drift/afvikling,
oprensning, kontrol af undergrund samt samlet opgørelse over vandmængder og vandkvalitet

Sagsfremstilling og baggrund
I begyndelsen af 2024 etablerede Randers Kommune de midlertidige opsamlingsbassiner ved
Virkevangen i Assentoft (Virkevangsbassinet) til opbevaring af forurenet overfladevand fra
Nordic Waste-skadestedet i Ølst.
I forbindelse med etableringen vurderede Dansk Miljørådgivning A/S (DMR-notat af 25. februar
2024), at bassinerne og den anvendte bentonitmembran (Bentomat® CL 02) havde en
forventet midlertidig driftsperiode på 3-4 år. Rådgiverne understregede samtidigt, at
membranen er følsom over for kemiske påvirkninger (især høje calciumindhold, kationer og
pH-svingninger uden for intervallet 5-9) samt mekanisk slitage og opdrift fra grundvand.
Da vi nærmer os udløbet af den forventede driftsperiode, rejses der behov for en samlet status
på bassinernes driftshistorik samt forvaltningens konkrete planer for oprensning, kontrol for
nedsivning og reetablering af arealet.

Spørgsmål til forvaltningen:
1. Opgørelse over vandmængder og vandkvalitet (historik og status)
Vandmængder: Kan forvaltningen præsentere en samlet opgørelse over:
Hvor meget forurenet overfladevand der samlet set er tilført Virkevangsbassinerne
siden etableringen?
Hvor meget vand der er kørt væk i tankbiler eller ledet til rensning?
Hvor meget vand der på nuværende tidspunkt står tilbage i bassinerne?
Vandkvalitet og aggressivitet: Kan forvaltningen fremlægge måleresultater og
udviklingstendenser for det opsamlede vand gennem hele bassinernes levetid – herunder
særligt målinger af:
pH-værdi og calciumindhold (med henblik på at vurdere påvirkningen af
bentonitmembranen).
Tungmetaller, salte (sulfat/chlorid), kulbrinter og eventuelle PFAS-forbindelser.
2. Plan for fremtidig oprensning og tømning
Hvad er den præcise køreplan for, hvornår bassinerne tages ud af drift, og hvorledes skal
det resterende vand ledes bort og renses?

Hvordan forventes det bundfældede slam og de forurenede restprodukter i bunden af
bassinerne håndteret, klassificeret og bortskaffet?
3. Måling og kontrol af eventuel forurening under bassinerne
Hvilke konkrete undersøgelser (f.eks. pejlerør, poreluftanalyser eller jordprøveudtagning
under/omkring membranen) vil blive iværksat for at dokumentere, om der har været
nedsivning eller udslip til undergrunden i driftsperioden?
Ligger der allerede løbende moniteringsdata fra grundvands- eller fugtmålinger under
membranen, som viser membranens nuværende tæthed?
4. Reetablering og økonomi
Hvad er planen og tidslinjen for at fjerne membraner, jordvolde og reetablere det
kommunale erhvervsareal på Virkevangen?
Hvilke samlede omkostninger forventes der forbundet med oprensning, kontrol og
reetablering, og hvem afholder udgifterne?

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Kilde: Randers Kommune, Miljø- og teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.