Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Miljø- og teknikudvalget, Randers

Opkrævning for renholdelse af gågader - praksisændring og godkendelse af takst 2027

Randers Kommune har via kommunens revision anmodet Skattestyrelsen om svar på, hvorvidt grundejeres betaling for renholdelse af gågader er betaling for en momspligtig leverance.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Forslaget
  • Randers Kommune ændrer praksis for fakturering for foranstaltning af renholdelse
  • Randers Kommune ikke anmoder om genoptagelse bagudrettet
  • Taksten for 2027 på 253,70 kr. momsfrit pr. facademeter godkendes
Hvem
Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget
1. at Randers Kommune ændrer praksis for fakturering for foranstaltning af renholdelse
af gågader for grundejernes regning, så opkrævning sker momsfrit fra og med
opkrævningen for 2025
2. at Randers Kommune ikke anmoder om genoptagelse bagudrettet
3. at taksten for 2027 på 253,70 kr. momsfrit pr. facademeter godkendes

Sagsfremstilling

Den 25. februar 1991 besluttede byrådet, at Randers Kommune overtog renholdelsen i
gågaderne for grundejers regning. Beslutningen var begrundet i, at der i årene op til havde
været flere klager over renholdelsens niveau i gågaderne. Beslutningen gjorde det muligt at
sikre en ensartet renholdelse fremover. Ydelsen opkræves under overskriften Opkrævning for
gadefejning pr. facademeter og er hidtil opkrævet som en momspligtig leverance.
Den 16. december 2025 blev byrådet orienteret om, at Randers Kommune efter dialog med
kommunes revision EY, på baggrund af kendelser fra landsskatteretten – herunder
momssagen på affaldsområdet – havde valgt at anmode Skattestyrelsen om svar på, hvorvidt
grundejeres betaling for renholdelse af gågader med hjemmel i vejloven er betaling for en
momspligtig leverance. Kommunens revision EY indsendte anmodningen på kommunens
vegne. Der blev samtidigt sendt et orienteringsbrev til ejerne af de omfattede ejendomme.
Randers Kommune har nu modtaget Skattestyrelsens svar fra EY. Skattestyrelsen konklusion
er, at vederlaget for renholdelsen af gader falder uden for momslovens anvendelsesområde,
og der skal derfor ikke opkræves moms.
Der er tale om svar i form af et bindende svar. Et bindende svar er bindende for

skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år.
Spørgeren er ikke retligt forpligtet til at følge svaret, men kan støtte ret på det ved at
gennemføre dispositionen som beskrevet. EY anbefaler, at Randers Kommune implementerer
ændringen, som følger af det bindende svar, hurtigst muligt for nye faktureringer.
Forvaltningen foreslår derfor, at Randers Kommune ændrer opkrævningspraksis.
Opkrævningen for 2025 og 2026 har været sat i bero og afventet svar fra Skattestyrelsen.
Praksisændringens betydning for taksterne

Den opkrævede takst i 2024 udgjorde 130 kr. ekskl. moms pr. løbende facademeter svarende
til 162,5 kr. inkl. moms. Der har i 2025 og 2026 ikke været lagt op til takstændringer.
Med praksisændringen bliver ydelsen momsfri. Når der ikke opkræves salgsmoms, er der
heller ikke mulighed for at afløfte købsmoms. Det betyder alt andet lige, at kommunens
udgiftsniveau, som indgår i takstgrundlaget, bliver højere.
Af kommunens udgift udgør 30 % udgifter til materiel og materialer, hvoraf der er afløftet
købsmoms, mens de resterende 70 % udgøres af lønudgifter. Udgiftsniveauet til materiel og
materialer bliver således alt andet lige højere efter den nye praksis. Den nye takst bliver
således 139,75 kr. momsfrit pr. facademeter jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1 Genberegning af takst for 2024-2026 efter ny praksis
Eksisterende takst pr. facademeter ekskl. moms:
130 kr. (svarende til 162,5 kr. inkl. moms)

Ny takst pr. facademeter momsfrit:

Heraf

Heraf
udgifter til materiel og materialer (30 %): 39,00
kr.

udgifter til materiel og materialer

udgifter til løn (70 %): 91,00 kr.

udgifter til løn: 91,00 kr.

For en ikke-momsregistreret ejer vil taksten således falde med 22,75 kr. pr. facademeter
svarende til 14 % efter den nye praksis, mens momsregistrerede ejere vil opleve en stigning i
nettoudgiftsniveauet på 9,75 kr. pr. facademeter svarende til 7,5 %, da de ikke længere kan
afløfte en momsudgift.
Samlet set er der sket opkrævning for 152 ejendomme i 2024. Heraf er opkrævning for 91
ejendomme sket til en momsregistreret ejer og for 57 ejendomme til en ikke-momsregistreret
ejer. De 4 resterende ejendomme ejes af Randers Kommune.
I alt er der opkrævet for 4.639 facademeter. I 2024 udgjorde det opkrævede beløb således
603.070 kr. ekskl. moms svarende til 753.837,5 kr. inklusiv moms. Med en momsfri takst på
139,75 kr. pr. facademeter udgør beløbet, der skal opkræves pr. år, 648.300,25 kr. momsfrit.
De 91 momsregistrerede ejere opkræves for 2.921 facademeter, mens de ikke-

momsregistrerede ejere opkræves for 1.472 facademeter. Hertil kommer de 246 facademeter,
som ejes af Randers Kommune. Samlet set er der – alt andet lige – tale om en årlig merudgift
for de momsregistrerede ejere på 28.479,75 kr. som følge af praksisændringen. De ikkemomsregistrerede ejere vil omvendt – alt andet lige - opleve en samlet årlig besparelse på
33.488,00 kr. som følge af praksisændringen.
Genoptagelse

Da Skattestyrelsen vurderer, at ydelsen er en momsfri myndighedsopgave, kan Randers
Kommune anmode om tilbagebetaling af den for meget opkrævede salgsmoms efter reglerne
om ordinær genoptagelse. Der kan søges om momskorrektion for de seneste tre år. Det er en
forudsætning, at momshåndteringen berigtiges over for grundejerne via kreditnotaer og nye
fakturaer. Da opkrævning for 2025 og 2026 har været sat i bero, kan der i praksis søges om
momskorrektion for 2024. Randers Kommune er ikke forpligtet til at søge om genoptagelse.
For de momsregistrerede ejere vil en tilbagebetaling af opkrævet moms for 2024 medføre
behov for en momskorrektion for 2024, da deres momsfradrag reduceres svarende til den
opkrævede moms. For de momsregistrerede ejere vil tilbagebetalingen af moms således
medføre en tilsvarende udgift. Hertil kommer, at praksisændringen jf. ovenfor vil medføre en
øget udgift i 2024. Momskorrektionsbeløbet for 2024 udgør samlet set 94.932,50 kr. for de
momsregistrerede ejere. Hertil kommer renter som følge af momskorrektionen, det vil sige, at
det faktiske beløb, som de momsregistrerede ejere skal tilbagebetale, vil være højere.
For ejerne af de ikke-momsregistrerede ejendomme vil en tilbagebetaling af moms for 2024 og
en momsfri opkrævning for 2024 medføre en indtægt. Momskorrektionsbeløbet for 2024 udgør
samlet set 47.840 kr. for de ikke-momsregistrerede ejere.
Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der ikke anmodes om genoptagelse
bagudrettet og foreslår den nye praksis implementeret fra og med opkrævningen for 2025.
Opkrævning for 2025 og 2026 vil ske ultimo 2026. Fra og med 2027 sker opkrævningen primo
opkrævningsåret.
Der vil blive sendt et orienteringsbrev til ejerne af de omfattede ejendomme forud for
opkrævningen for 2025 og 2026.
Takst for 2027

Forvaltningen er i forbindelse med genberegning af taksterne for 2025 og 2026 efter den nye
praksis om momsfri opkrævning blevet opmærksomme på, at taksten ikke er fuldt
omkostningsdækkende i forhold til udgiftsniveauet.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at taksten for 2027 reguleres så den bliver i
overensstemmelse med det forventede udgiftsniveau for 2027. Taksten for 2027 bliver på den
baggrund 253,70 kr. momsfrit pr. facademeter svarende til en prisregulering på 81,5 %.
Prisstigningen skal ses i sammenhæng med, at prisen senest er reguleret i 2011 og den
generelle prisudvikling, der har været i samfundet de seneste år. Ydelsen leveres af

kommunens driftsafdeling.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Kilde: Randers Kommune, Miljø- og teknikudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.