På dagsordenen 5. november, Erhvervs- og planudvalget, Randers
Ansøgning om fornyelse af bevilling af tilskud til udsætning af laks i Gudenåen
Randers Kommune har i lighed med Viborg Kommune og Favrskov Kommune modtaget en enslydende ansøgning fra Danmarks Center for Vildlaks (DCV) med henblik på at få en fornyet bevilling af tilskud til udsætning af laks i Gudenåen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der bevilges 30.000 kr. i tilskud til DCVs lakseudsætninger i Gudenåen i 2027
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til erhvervs- og planudvalget,
1. at der bevilges 30.000 kr. i tilskud til DCVs lakseudsætninger i Gudenåen i 2027, og
at midlerne hertil finansieres af erhvervs- og udviklingspuljen.
Sagsfremstilling
Randers Kommune har i lighed med Viborg Kommune og Favrskov Kommune modtaget en
enslydende ansøgning fra Danmarks Center for Vildlaks (DCV) med henblik på, at få en fornyet
bevilling af tilskud til udsætning af laks i Gudenåen (bilag).
Baggrunden for de årlige udsætninger af 100.000 laksesmolt skal ses i lyset af ønsker om at få
laksen tilbage i Gudenåen og få skabt et bæredygtigt grundlag for et godt og internationalt
interessant lystfiskeri langs åen. Med udsætningerne af laks er det over årene lykkedes at få
skabt dette grundlag i Gudenåen, men der er endnu ikke skabt forudsætninger for en
selvreproducerende laksestamme i Gudenåen, som vil kunne overflødiggøre udsætningerne.
Finansieringen af de årlige udsætninger af laksesmolt i Gudenåen har i flere år været delt
mellem Randers, Favrskov og Viborg Kommuner, den statslige fiskepleje,
lystfiskerforeningerne på nedre del af Gudenåen samt DCVs egen medfinansiering.
Forudsætningerne for finansieringen og dens nødvendige størrelse har ændret sig over tid, og i
2023 ansøgte DCV om et øget rammebeløb - ønskeligt 300.000 kr. - årligt fra Randers
Kommune fra 2023 og frem (bilag).
På denne baggrund besluttede erhvervs- og planudvalget at bevilge 65.000 kr. i ekstra tilskud
fra erhvervs- og udviklingspuljen til DCVs lakseudsætninger i Gudenåen i hvert af årene 20232026, så ønsket om de 300.000 kr. årligt kunne imødekommes (bilag).
DCV ansøger for en ny 3-årig periode (2027-2029) om 300.000 kr. årligt fra hver af
kommunerne: Randers, Favrskov og Viborg.
Randers Kommune bevilliger (2027) årligt 270.000 kr. til DCV via operatørbevilling under
erhvervs- og planudvalget. Hertil forventes et restbudget ved udgangen af 2026 på ca. 60.000
kr. overført til 2027, hvorfor der for at imødekomme ansøgningen for 2027-2029 skal findes i alt
Økonomi
Randers Kommune yder et årligt tilskud til DCVs lakseudsætninger. I 2026 er der tale om
et beløb på 300.000 kr. Heraf forventes et restbudget ved udgangen af 2026 på ca.
60.000 kr. overført til 2027.
Der er afsat en operatørbevilling på cirka 270.000 kr. årligt til lakseudsætning i
Gudenåen.
Danmarks Center for Vildlaks ønsker at forlænge det forhøjede tilskud på 300.000 kr.
årligt i 2027-2029. Hvis forvaltningens indstilling imødekommes, vil det betyde, at der skal
bevilges i alt 30.000 kr. ekstra i tilskud til DCVs lakseudsætninger i Gudenåen for
perioden 2027-2029.
Disse midler foreslås bevilget fra erhvervs- og udviklingspuljen, hvor der inden dagens
møde er 3.562.000 kr. til rådighed.
Kilde: Randers Kommune, Erhvervs- og planudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.