Spring til indholdet
Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Børn- og Skoleudvalget, Randers

Forslag til jubilæumsmarkering af plejeforældre i Randers Kommune

Plejeforældre er kontraktansatte, hvor der er indgået en samarbejdsaftale med Randers Kommune.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslaget om en årlig jubilæumsmarkering af plejeforældre godkendes.
Hvem
Børn- og Skoleudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til børne- og skoleudvalget,
1. at forslaget om en årlig jubilæumsmarkering af plejeforældre godkendes.

Sagsfremstilling

Plejeforældre udfører en vigtig og betydningsfuld indsats for børn og unge, som har brug for
trygge rammer omkring sig, og plejeforældrene har en afgørende betydning for barnets/den
unges oplevelse af tryghed, tilhørsforhold og udvikling.
Som plejeforældre indgår man ikke i et egentligt kommunalt ansættelsesforhold, og er derfor
som udgangspunkt ikke omfattet af de almindelige overenskomster og aftaler, som gælder for
kommunens medarbejdere. Men for at sikre en tilsvarende anerkendelse af plejeforældre, har
forvaltningen udarbejdet et forslag til en årlig jubilæumsmarkering. Det foreslås, at der en gang
årligt sendes et brev ud til alle plejeforældre med en opfordring om at henvende sig, hvis de
har 25-års jubilæum som plejeforældre i Randers Kommune i det pågældende år. På baggrund
af henvendelser indenfor den fastsatte frist, vil der blive arrangeret en jubilæumsmarkering på
Laksetorvet. Her vil der være forplejning og plejeforældrene vil få en gave som tak for tro
tjeneste.
Opfordringen til, at plejeforældrene selv skal henvende sig, skyldes, at forvaltningen ikke har
mulighed for at holde øje med eventuelle jubilæer, da man som barn/ung som udgangspunkt
kun kan være anbragt i familiepleje til og med det 22. år, og at der derfor skal flere separate
plejeforældreforløb til, før man kan have 25-års jubilæum. Det er ikke forventningen, at det vil
være relevant med henholdsvis 40 og 50 års markeringer.
Jubilæumsmarkeringen og indkaldelsen vil ske i et samarbejde mellem Børn og Skole og
Social og Arbejdsmarked. Social og Arbejdsmarkeds rolle skyldes, at plejeforældre i særlige
tilfælde kan være tilknyttet voksenområdet i forbindelse med, at en person over 18 år fortsat er

anbragt i en plejefamilie, når de runder 25 år som plejeforældre.
Med en jubilæumsmarkering er det intentionen, at plejeforældrene får en anerkendelse for
deres arbejde og langvarige samarbejde med Randers Kommune. Samtidigt kan det
forhåbentligt medvirke til at have en positiv effekt i forhold til rekruttering af kommende
plejeforældre.

Økonomi

Omkostninger forbundet med markeringen afholdes inden for henholdsvis Børn og Skole
og Social og Arbejdsmarkeds budgetrammer.

Kilde: Randers Kommune, Børn- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.