På dagsordenen 9. november, Børn- og Skoleudvalget, Randers
Status på udmøntning af minimumsnormeringer og øget uddannelsesgrad på dagtilbudsområdet
Siden 1. januar 2024 har der været et lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Randers Kommunes byråd har truffet beslutning om en lokal udmøntning af minimumsnormeringer og øget uddannelsesgrad. Med denne sag gives der en status på udmøntningen af begge dele i Randers Kommune.
Skoler og børnUnge og uddannelse
Kort fortalt
- Forslaget
- Status på udmøntningen af minimumsnormeringer og øget uddannelsesgrad tages
- Hvem
- Børn- og Skoleudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til børne- og skoleudvalget,
1. at status på udmøntningen af minimumsnormeringer og øget uddannelsesgrad tages
til efterretning.
Baggrund
Med aftalen om minimumsnormeringer kom der fra 1. januar 2024 et lovkrav om
minimumsnormeringer, hvilket vil sige hvor meget pædagogisk personale, der som minimum
skal være ansat i daginstitutioner. Der skal være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i
vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehave. Loven omfatter både
kommunale, private og selvejende institutioner og børnebyer.
Randers Kommunes byråd har i tillæg til loven om minimumsnormeringer vedtaget et antal
lokale beslutninger gældende for daginstitutionerne i kommunen. Det betyder at:
Minimumsnormeringer udmøntes på institutionsniveau.
Uddannelsesgraden skal gradvist øges, så 65 pct. af det pædagogiske personale er
uddannede pædagoger.
75 pct. af den pædagogiske leders tid skal indregnes i opgørelsen af
minimumsnormeringer i 2025 og 2026 stigende til 85 pct. i 2027 og 2028.
I denne sag opgøres status på udmøntningen på lovkrav om minimumsnormeringer samt de
lokalpolitiske beslutninger om minimumsnormering og uddannelsesgrad i daginstitutioner i
Randers Kommune.
Fra 1. januar 2027 ændres lovkravet til opgørelsen af minimumsnormeringer på nationalt
niveau, så pædagogiske ledere ikke længere tæller med i normeringen. Det berører dog ikke
status i denne sag, som omhandler minimumsnormeringerne i 2025. I den nationale opgørelse
fra Danmarks Statistik vægtes pædagogiske ledere i opgørelsen af minimumsnormeringer med
Status på udmøntning af lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner i Randers
Kommune
Kommunernes normeringer i daginstitutioner opgøres hvert år af Danmarks Statistik.
Opgørelsen for 2025 viser at:
Normeringen i vuggestuer var på 2,9 børn pr. pædagogisk personale i Randers
Kommune
Normeringen i børnehaver var på 5,8 børn pr. pædagogisk personale i Randers
Kommune.
Randers Kommune lever dermed op til lovkravet om minimum 1 pædagogisk personale til 3
børn i vuggestuer og 6 børn i børnehaver, på kommuneniveau.
Status på udmøntning af lokalpolitisk beslutning om minimumsnormeringer
Opgørelsen over status på de lokalpolitiske beslutninger er baseret på oplysninger, der er
trukket fra Randers Kommunes ledelsesinformationssystem/BI.
Fuldtidsindskrevne vuggestuebørn omregnes til fuldtidsindskrevne børnehavebørn jævnfør
Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Minimumsnormeringen er derfor 6,0 for alle børn i
opgørelsen.
Tabel 1: Vægtet normering i gennemsnit for 2025, opgjort på kommuneniveau og
områdeniveau.
Dagtilbudsområde
Vægtet normering i gennemsnit i
I alt i kommunen
Dagtilbud Midt
Dagtilbud Nordvest
Dagtilbud Nordøst
Dagtilbud Sydvest
Dagtilbud Sydøst
Selvejende institutioner
Børnebyer*
*Note: Opgørelsen for børnebyerne omfatter til og med 2025 kun Fårup Børnehave. Fra 2026 vil Havndal Børnehave også
fremgå af opgørelsen. Det bemærkes, at data for de to børnebyer er forbundet med større usikkerhed, idet det pædagogiske
personales ansættelse og arbejdstid ofte er delt imellem daginstitutionen og skolen, hvilket udfordrer validiteten i opgørelsen
af normeringen.
Opgørelsen viser:
At lovkravet om minimumsnormering på kommuneniveau er indfriet.
At normeringen i Randers Kommunes daginstitutioner i gennemsnit er 5,7 barn pr.
pædagogisk personale.
At alle kommunale dagtilbudsområder og de selvejende institutioner som en gruppe, har
en gennemsnitlig normering i 2025 imellem 5,5 og 6,3 børn pr. pædagogisk personale.
En opgørelse over normeringen på institutionsniveau i 2025 er beskrevet i et notat, der er
vedlagt som bilag. Heraf fremgår det, at der på institutionsniveau ses større udsving
sammenlignet med opgørelsen på områdeniveau.
Størstedelen af de kommunale og selvejende dagtilbud indfrier målsætningen om
minimumskravet på institutionsniveau. Der er udsving, hvor nogle institutioner ligger enten over
eller under minimumsnormeringen. Det er forvaltningens vurdering, at det i praksis vil være
meget svært at ramme præcist 1:6 i alle institutioner. Der er i de fleste tilfælde forklaringer på,
hvorfor den enkelte institution ligger enten over eller under minimumsnormeringen. Det kan
f.eks. skyldes højt sygefravær eller opstart af ny institution. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke
er institutioner, som ved normal drift har en meget afvigende minimumsnormering, men mindre
udsving er forventeligt.
Der er enkelte steder, hvor forvaltningen får øje på udsving, som betyder, at der følges op med
den lokale ledelse i forhold til årsag og hvilke tiltag, der er taget for at komme tættere på kravet
om en normering svarende til 1:6 opgjort på den enkelte institution.
Status på udmøntning af lokalpolitisk beslutning om øget uddannelsesgrad
56,1 pct. af det pædagogiske personale i Randers Kommunes daginstitutioner er uddannede
pædagoger (i denne opgørelse tæller pædagogiske ledere med, som 75 pct. pædagogisk
medarbejder) - opgjort som et gennemsnit i 2025. 7,4 pct. er pædagogiske assistenter, mens
36,4 pct. er pædagogmedhjælpere.
Det betyder, at målsætningen om at 65 pct. af det pædagogiske personale er uddannede
pædagoger i 2025 ikke er indfriet.
Selvom uddannelsesgraden i daginstitutionerne ikke er på niveau med den lokale målsætning,
skal det bemærkes, at antallet af pædagoger er steget i årene 2022-2024. Fra 2024 til 2025 er
antallet af pædagoger fastholdt på samme niveau.
Også i Randers Kommune opleves den landsdækkende rekrutteringsudfordring forbundet med
mangel på uddannede pædagoger, hvorfor målsætningen endnu ikke er indfriet.
Både forvaltningen og daginstitutionerne har fokus på at styrke indsatsen for rekruttering og
fastholdelse af kvalificeret pædagogisk personale, herunder uddannede pædagoger.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Kilde: Randers Kommune, Børn- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.