Besluttet 25. august, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern
Fremtidig mentorindsats
Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: • Drøfter betydningen af høringssvaret fra FagMED i forhold til det forelagte oplæg • Godkender det administrative oplæg til fremtidig mentorindsats • Godkender at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen
Budget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfter betydningen af høringssvaret fra FagMED i forhold til det forelagte oplæg
- Godkender det administrative oplæg til fremtidig mentorindsats
- Godkender at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen
- Hvem
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget godkender det administrative oplæg til fremtidig mentorindsats, samt at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Punktet blev sidst behandlet på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ordinære møde den 23. juni 2026.
På mødet blev udvalget præsenteret for det oplæg, som ledergruppen i Beskæftigelse og Borgerservice har udarbejdet til den fremtidige mentorindsats, ud fra de signaler, udvalget gav udtryk for på temamøde den 28. maj 2026.
Oplægget tager udgangspunkt i, at der i beskæftigelsesreformen er lagt op til, at der skal der ske en reduktion i brugen af mentorordninger. Der indføres et økonomisk loft på, hvor meget kommunerne må bruge på mentor, og fremadrettet skal mentor anvendes mere målrettet, i en tidsafgrænset periode og til de borgere der har et identificeret behov for støtte til overgangen til og fastholdelse i job. Derfor skal der være en skærpet opmærksomhed på progression og en dokumenterbar værdi af forløbene, og ligeledes ske en strammere prioritering af, hvilke borgere der tilbydes mentor.
Der er to typer af mentorindsats:
Mentor § 167 stk. 1
Retning og prioritering:
For at minimere antallet af kontakter til borgeren, vil funktionen som mentor som udgangspunkt
være en integreret rolle, i nogle af de fagpersoner, som i forvejen har kontakt til borgeren. Det drejer
sig om:
• Personlige jobformidlere
• Ungeguider
• Jobguider
• IPS-konsulenter
• Sagsbehandlere for de borgere der har komplekse problemer
Visitering til mentorindsats optimeres med fokus på indhold og længde af forløb. Mentorindsatsen
købes eksternt, så der er fleksibilitet i forhold til hvordan de afsatte midler bruges. Der er i 2026
afsat 1.143.000 kr. Fremadrettet afsættes der 1.250.000 kr.
Mentor §167 stk. 2 – Udskrivningsmentor
Retning og prioritering:
Når borgere udskrives fra regionspsykiatrien, er vi som kommune forpligtet til at koordinere
udskrivningen og sikre en god overgang. Koordineringen foregår særligt mellem fagområderne
Handicap og Psykiatri, Sundhed og Omsorg og Beskæftigelse. Der er fremadrettet brug for en mere
sammenhængende indsats for borgerne.
Udskrivningsmentoropgaven vil blive varetaget af koordinerende sagsbehandlere fra Job og Sociale
indsatser, som i forvejen har andre koordineringsopgaver omkring de helhedsorienterede planer for
udsatte borgere, borgere der er på krisecenter og i bande exit-programmer.
Koordinering af indsatsen varetages inden for den ramme af ansatte, der er i afdelingen. Der
bibeholdes en mentor fra det nuværende mentorkorps til en årlig udgift på 607.000 kr.
Nedlæggelse af internt mentorkorps:
Som konsekvens af den ændrede tilgang til mentorindsatsen nedlægges det interne mentorkorps.
Mentoropgaven vil i stedet være en mere integreret del af den samlede og parallelle indsats. Det er i 2027 og fremadrettet afsat et årligt budget til det interne mentorkorps på 3,6 mio. kr. (2026-priser).
Mentorindsatsen vil med den foreslåede løsning være mere fleksibel, og der vil kunne købes eksterne forløb der præcis matcher de problematikker, en borger har. På den måde kan der arbejdes mere målrettet med forventeligt forkortede sagsforløb.
På mødet den 23. juni 2026 godkendte Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget oplægget med henblik på høring i FagMED. Udvalget godkendte samtidig, at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen.
Høring i FagMED:
Oplægget til fremtidig mentorindsats har været i høring i FagMED for Beskæftigelse og Borgerservice den 18. august 2026.
Medarbejdersiden i FagMED har udarbejdet et høringssvar, der foreslår, at det samlede beløb der afsættes til bevarelse af én stilling som intern mentor samt køb af ekstern mentor skal finansiere, at man bevarer det interne mentorkorps med tre ansatte. På den måde vil man fastholde mange års erfaring i mentorarbejdet, og et team som kender de værdier og det kompas som fagområdet allerede arbejder ud fra.
Medarbejdersiden i FagMED er enig i, at der i kraft af lovens intentioner, skal ske en reduktion i brugen af mentor, og dermed også en tilretning af, hvem der visiteres til indsatsen. FagMED mener, det vil være en proces, hvor det eksisterende mentorteam med deres erfaringer, vil kunne bidrage til at kvalificere en anden tilgang hen mod at definere, hvor mentorindsatsen giver mest mening i forhold til at give borgere den hjælp som de har brug for og krav på, for at komme tættere på selvforsørgelse. Høringssvar fra FagMED er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Der afsættes fremadrettet et budget på 1.857.000 kr. til den samlede mentorindsats.
Budgettet omfatter 1.250.000 kr. til køb af ekstern mentorbistand samt 607.000 kr. til finansiering af
en mentorstilling i Job og Sociale Indsatser.
Finansieringen sker inden for de eksisterende økonomiske rammer gennem besparelsen ved
nedlæggelsen af det interne mentorkorps samt det nuværende budget til køb af ekstern
mentorbistand. De samlede frigjorte midler udgør 4.736.000 kr.
Omlægningen af mentorindsatsen medfører en årlig nettobesparelse på 2.879.000 kr.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:
• Drøfter betydningen af høringssvaret fra FagMED i forhold til det forelagte oplæg
• Godkender det administrative oplæg til fremtidig mentorindsats
• Godkender at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen
Beslutning
Udvalget godkender det administrative oplæg til fremtidig mentorindsats, samt at besparelsen på mentor tilgår puljen for beskæftigelsesreformen.
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.