Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern

Opfølgning på Fødevarepolitikken 2023-2027

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalget tog opfølgningen på fødevarepolitikken til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får på dette møde en status på de mål og indsatser, der er sat for kommunens fødevarepolitik. Opfølgningen tager udgangspunkt i fødevarepolitikken for 2023-2027 og handlingsplanen for 2025-2027.
Bilaget "Opfølgning 2026 på fødevarepolitikken" viser administrationens overordnede vurdering af Fødevarepolitikkens effektmål og fremdrift af indsatserne i handlingsplanen.
Der er i det vedlagte bilag anvendt farvekoder til at signalere, hvor godt det går i forhold til både effekt baseret på afsluttede indsatser samt status og fremdrift, hvilket gælder for indsatser, der er igangværende.
Nedenfor gives eksempler på, hvordan det er gået i forhold til nogle af indsatserne i politikken:
Madmødet 2026
Madmødet 2026 blev det største nogensinde både målt på antallet af events (31 events), deltagende aktører (ca. 70) og besøgende (ca. 4.400).
Madmødet blev afholdt for 6. gang i 2026, hvor det blev afviklet fra den 25. maj til den 31. maj. Det er således blevet til en årlig tilbagevendende begivenhed i Ringkøbing-Skjern Kommune, siden det blev afholdt første gang i 2021.
Madmødet er dermed med til at skabe synlighed, stolthed og lokal opbakning omkring kommunens fødevareerhverv. Derudover er eventet med til at styrke de lokale fødevareproducenters afsætningsmuligheder, skabe gode lokale samarbejder samt øge borgernes og omverdenens kendskab til de fødevarer, der produceres i kommunen.
Vesterhavskøkkenet
Erhvervsrådet, Destination Vesterhavet og ProVarde er gået sammen om en fælles indsats for Vesterhavskøkkenet. De to kommuner er forskellige steder ift. fødevareindsatsen, og hvor den ligger henne. Der blev givet midler fra begge kommuner til et projekt, der skal afklare Vesterhavskøkkenets fælles fremtid.
I projektet skal fødevarefortællingen udvikles og tydeliggøres for at skabe et langtidsholdbart og forankret fødevarebrand. Der er blevet gennemført fokusgruppeinterviews og analyser af Ørskovgruppen, som viste at producenter og restauratører efterspørger forskellige ting. Producenterne efterspørger netværk og opbakning fra spisestederne og restauratørerne efterspørger synlighed og kundeflow.
Fødevarefortællingen
I indeværende år har indsatsen koncentreret sig om udviklingen af en ny fælles fødevarefortælling som skal være dækkende for både Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner. Arbejdet derom sker i samarbejde med Destination Vesterhavet, ProVarde og de to kommuner.
Den nye fødevarefortælling skal også henvende sig til såvel borgere som turister, og skal derfor kunne fungere på flere sprog. Den nye fortælling vil blive brandet som; Vesterhavskøkkenet – Smagen af umage.
Individuel vejledning til virksomheder
Erhvervsrådet yder individuel vejledning til kommunens fødevarevirksomheder, herunder iværksætterlaget, og er opsøgende over for kommunens virksomheder. Ved at tilføre viden, inspiration og sparring understøtter vi virksomhedernes udvikling og drift
Det er et mål at vejlede 50-60 virksomheder årligt. I 2026 har aktivitetsniveauet været ekstraordinært højt og 90 virksomheder, der arbejder inden for fødevareområdet, er allerede besøgt.
Hvad skal der ske?
Følgende indsatsområder vil være i fokus i den kommende tid:
• Virksomhedsnær vejledning relateret til fødevareerhvervet.
• Fortsat udvikling af Vesterhavskøkkenet som nyt fødevarebrand.
• Arrangementer for borgere og virksomheder, som kan øge kendskabsgraden til områdets fødevarer og understøtte virksomhedernes afsætning og innovationskraft, hvilket bl.a. udmøntes via Madmødet 2027, der finder sted i den sidste uge af maj samt Kokketræf, der afvikles to gange i løbet af 2027.
• Fokus på udvikling af faglige netværksaktiviteter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ringkøbing-Skjern Kommune har uddelegeret implementering af kommunens fødevarepolitik til Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, der i praksis udmønter kommunens fødevarepolitik, og i 2026 modtog Erhvervsrådet 582.000 kr. til implementering af kommunens fødevarepolitik.

Effektvurdering

I 2026 har Erhvervsrådet vejledt 90 virksomheder på fødevareområdet, hvilket er væsentligt højere end måltallet for Erhvervsrådet, der skal vejlede 50-60 virksomheder årligt.
Udover den direkte vejledning af fødevarevirksomhederne har Erhvervsrådet en vigtig og faciliterende rolle i at organisere og styrke samarbejdet på tværs af kommunens fødevarevirksomheder.
Målinger fra borgerpanelet 2026 viser, at 37% af borgerne anvender altid eller ofte lokale fødevarer i madlavningen. Derudover prioriterer 21% af borgerne lokale fødevarer, når de køber ind til madlavningen, og ligeledes synes hver tredje borger, at det er vigtigt, at lokale spisesteder bruger lokale råvarer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Beslutning

Udvalget tog opfølgningen på fødevarepolitikken til efterretning.

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.