Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern

Drøftelse af Vækst og Talent 2027

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: - godkender evalueringen af Vækst og Talent 2026. - drøfter og beslutter, om arragementet skal videreføres til 2027 med et rammebeløb på 150.000 kr. finansieret af Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft i 2027.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkender evalueringen af Vækst og Talent 2026.
  • Drøfter og beslutter, om arragementet skal videreføres til 2027 med et rammebeløb på 150.000 kr. finansieret af Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft i 2027.
Hvem
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte evalueringen og besluttede at videreføre "Vækst og Talent" med et rammebeløb på 150.000 kr. i 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget modtager en evaluering af arrangementet Vækst og Talent 2026 og skal drøfte og beslutte, om arrangementet skal videreføres i 2027.
Baggrund
Arrangementet blev afholdt første gang i april 2025 under navnet Erhvervstræf. På baggrund af en positiv evaluering besluttede Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget at videreføre arrangementet i 2026.
I 2026 blev arrangementet afholdt under navnet Vækst og Talent. Formålet er at fejre det lokale erhvervsliv, hylde talenter og sætte fokus på vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vækst og Talent 2026 samlede cirka 130 deltagere fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og det politiske niveau.
Programmet bestod blandt andet af:

• velkomst ved borgmesteren

• oplægget Fremtidens Arbejdsplads og Fremtidens medarbejdere ved trendforsker Julie Lahme

• hyldest af de 20 lokale virksomheder, der opnåede gazelle-status i 2025

• kåring af Årets Elev og Årets Lærling

• mulighed for netværk og dialog på tværs af brancher.

Arrangementet blev gennemført i samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Destination Vesterhavet, Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Evaluering
Med cirka 130 deltagere var der god opbakning til arrangementet.
Evalueringen viser en høj tilfredshed blandt de deltagere, der har besvaret evalueringen. Samtlige respondenter vurderer arrangementet som enten fantastisk eller godt. Ingen har vurderet arrangementet som dårligt eller angivet, at de var skuffede.
Samtlige respondenter angiver desuden, at det er muligt eller meget sandsynligt, at de vil deltage igen. 63 procent angiver, at det er meget sandsynligt, at de vil anbefale arrangementet til andre i deres netværk.
Evalueringen viser, at de væsentligste grunde til at deltage var muligheden for at få ny viden og inspiration samt at være med til at fejre det lokale erhvervsliv og prisvinderne.
Flere deltagere fremhæver særligt hyldesten af unge talenter og kommunens gazellevirksomheder som positive elementer.
Der var samtidig kritik af de fysiske rammer. Flere deltagere oplevede, at der var meget mørkt ved ankomsten, og at lokalet var for koldt. Hvis arrangementet videreføres i 2027, vil administrationen derfor arbejde med en anden lokation og bedre fysiske rammer.
På baggrund af evalueringen skal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfte, om Vækst og Talent skal gennemføres igen i 2027.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilgede på deres møde den 26. maj 2025 et rammebeløb på 200.000 kr. til afvikling af Vækst og Talent 2026, heraf er der afholdt udgifter på ca. 140.000 kr.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til om arrangementet skal gentages i 2027 og i så fald søges et rammebeløb på 150.000 kr. fra Vækstpuljen for Erhverv i 2027. Beløbet dækker oplægsholder, forplejning, markedsføring m.v.
Beløbet finansieres af Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft, der har et budget på 1.765.000 kr. i 2027, hvoraf der er disponeret 1.193.000 kr.

Effektvurdering

Arrangementet Vækst og Talent er med til at synliggøre erhvervets betydning for kommunen og skabe grobund for tværgående samarbejder og fælles løsninger. Dialogen mellem erhvervsaktører og politiske beslutningstagere kan bidrage til bedre og mere målrettede rammevilkår.
Arrangementet understøtter erhvervspolitikkens ambition om at fremme vækst, netværk og udvikling i det lokale erhvervsliv.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:
- godkender evalueringen af Vækst og Talent 2026.
- drøfter og beslutter, om arragementet skal videreføres til 2027 med et rammebeløb på 150.000 kr. finansieret af Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft i 2027.

Beslutning

Udvalget godkendte evalueringen og besluttede at videreføre "Vækst og Talent" med et rammebeløb på 150.000 kr. i 2027.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.