Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 25. august, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern

Virksomhedsbesøg

Udvalget besøger Ungecenter Ringkøbing-Skjern, hvor afdelingsleder Joan Thyregod holder et oplæg og giver en rundvisning.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Der blev givet en orientering fra ungecentret.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Ungecenter Ringkøbing-Skjern, hvor afdelingsleder Joan Thyregod holder et oplæg og giver en rundvisning.
Om Ungecenter Ringkøbing-Skjern:
Ungecenteret er kommunens fælles indgang for unge op til 30 år, som har behov for støtte til at komme videre mod uddannelse, beskæftigelse eller en mere stabil hverdag.
Ungecentret skal skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret ungeindsats, hvor den unge mødes som et helt menneske, og hvor relevante fagligheder arbejder tæt sammen om den enkelte unges situation. Ambitionen er, at den unge i højere grad oplever én indgang til kommunen og ikke skal henvende sig flere forskellige steder eller fortælle sin historie gentagne gange.
Ungecenteret har samlet ungeindsatsen på Tømrervej i Skjern. Her kan de unge ud over Ungecenterets medarbejdere blandt andet møde medarbejdere fra Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og SSP, bostøtte og myndighed, Rusmiddelcenteret, Familierådgivningen, Familiecenteret samt Kultur og Fritid. Huset stiller desuden faciliteter til rådighed for eksterne samarbejdspartnere.
Samarbejdet rækker dermed ud over den kommunale organisation. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger og civilsamfund er væsentlige samarbejdspartnere i indsatsen for at hjælpe flere unge ind i uddannelse, beskæftigelse og meningsfulde fællesskaber.
Ungecenteret er ikke et være- eller opholdssted, men et sted, hvor unge kan få adgang til relevante tilbud og fagligheder. Unge kan henvende sig uden forudgående aftale, hvis de har behov for hjælp eller vejledning om deres muligheder.
Ungeindsatsen har arbejdet efter principperne bag Ungecenteret siden 1. januar 2025, men fra forskellige adresser. Med samlingen i Ungecenter Ringkøbing-Skjern er der skabt en fælles fysisk ramme for den tværfaglige indsats og for et tættere samarbejde med eksterne aktører.

Beslutning

Der blev givet en orientering fra ungecentret.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.