Besluttet 20. oktober, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern
Rammer for ny resultatopfølgning
Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Punktet blev taget til orientering.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som følge af beskæftigelsesreformen indføres der en ny resultatopfølgning på kommunernes og a-kassernes beskæftigelsesindsats. Resultatopfølgningen træder i kraft 1. januar 2027 og erstatter skærpet tilsyn, der blev afskaffet 1. februar 2026.
Med beskæftigelsesreformen har kommuner og a-kasser fået større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen lokalt. Den frihed skal gerne bruges til at vælge den indsats, der bedst hjælper den enkelte tilbage på arbejdsmarkedet. Det betyder samtidig en markant ændring i styringen af beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad skal drives af resultater frem for proceskrav.
Fokus bliver derfor i endnu højere grad på, hvordan det lykkes kommuner og a-kasser til at hjælpe borgere i job eller uddannelse. Det er også det, der er omdrejningspunktet for den nye resultatopfølgning.
I nyhedsbrev af 4. september 2026, orienterede STAR om, at rammerne for den nye resultatopfølgning, nu er på plads.
Resultatopfølgningen tager afsæt i seks målinger af kommuners og a-kassers resultater. Målingerne giver et fælles billede af, hvordan det går med beskæftigelsesindsatsen. Samtidig kan kommuner og a-kasser bruge målingerne i deres arbejde med at skabe gode resultater lokalt.
Der kommer seks centrale målinger for kommunerne og tre for a-kasserne som følge af beskæftigelsesreformen:
For både kommuner og a-kasser:
• Afgang til job og uddannelse
• Varig tilknytning til arbejdsmarkedet
• Borgertilfredshed
For kommunerne:
• Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet
• Andel, der modtager offentlig forsørgelse
• Virksomhedstilfredshed
Dialogen er det vigtigste redskab i resultatopfølgningen
Målingerne kan ikke stå alene, og dialogen vil være det vigtigste redskab i den nye opfølgning. Dialogen skal gøre kommunerne og STAR klogere på, hvad der ligger bag resultaterne, og hvornår et resultat er godt.
Derfor vil den enkelte kommune og a-kasse hvert andet år mødes med et direktionsmedlem fra STAR til en åben dialog om, hvordan der lokalt arbejdes med at skabe gode resultater – og om erfaringer med, hvad der virker. Der vil på disse dialogmøder blive brugt data om rammevilkår, landsgennemsnit og tidligere års resultater.
Forskellige rammevilkår har betydning for visse resultater
Der er udarbejdet rammevilkårsmodeller i samarbejde med VIVE. Som led i arbejdet afdækkes det, hvilke resultater det er relevant at korrigere for rammevilkår. Modellerne kan bruges til, at beregne forventede resultater for de forskellige resultatmål, hvor der tages højde for, at forudsætningerne for at skabe gode resultater er forskellige.
Administrationen vil fremadrettet følge resultatopfølgningen tæt, og udarbejde en model der kan præsenteres for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på de ordinære møder, med henblik på at kunne følge effekten af de iværksatte indsatser i beskæftigelsesindsatsen.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.
Beslutning
Punktet blev taget til orientering.
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.