Besluttet 11. august, Arbejdsmarkedsudvalget, Rødovre
Studietur for Arbejdsmarkedsudvalget
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at rammer for afholdelse af studietur i perioden 2026-29 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Sagsfremstilling I hver valgperiode har de politiske udvalg (fagudvalgene og Økonomiudvalget) mulighed for at tage på studietur én gang. Et udvalg kan selv tage på studietur, eller flere udvalg kan tage på en fælles studietur. Det overordnede formål med studieturene er, at udvalgsmedlemmerne henter ny inspiration og viden, som de forholdsvis let kan omsætte til at videreudvikle Rødovre Kommune. Studieturen bliver tilrettelagt, så det faglige indhold ligger indenfor udvalgets arbejdsområde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at rammer for afholdelse af studietur i perioden 2026-29 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling I hver valgperiode har de politiske udvalg (fagudvalgene og Økonomiudvalget) mulighed for at tage på studietur én gang. Et udvalg kan selv tage på studietur, eller flere udvalg kan tage på en fælles studietur. Det overordnede formål med studieturene er, at udvalgsmedlemmerne henter ny inspiration og viden, som de forholdsvis let kan omsætte til at videreudvikle Rødovre Kommune.
Studieturen bliver tilrettelagt, så det faglige indhold ligger indenfor udvalgets arbejdsområde. I løbet af studieturen kan der være besøg til f.eks. institutioner, organisationer eller virksomheder, der beskæftiger sig med de områder, som studieturen omhandler. Udvalget kan undervejs mødes med f.eks. politikere, eksperter eller fagfolk.
Studieturen vil have en varighed af 2-3 dage.
Der vil i valg af destination være fokus på kommuner, der så vidt muligt minder om Rødovre, og de udfordringer Rødovre står overfor. I denne valgperiode vil destinationen som udgangspunkt være kommuner i Danmark. Såfremt særlige kommunale erfaringer taler for det, kan studieturen også indbefatte Øresundsregionen. Det er sammenlignelige kommuner, hvor det vil være relativt let at overføre inspiration og viden til en Rødovre-kontekst. Dertil kommer, at der er forholdsvis kort transporttid.
Udgifterne for studieturen afholdes indenfor udvalgets egen budgetramme.
Forud for at Social- og Sundhedsforvaltningen igangsætter arbejdet med den faglige og praktiske planlægning, ønskes en indledende drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget af relevante temaer for turen.
Lov- og plangrundlag Lov om kommunernes styrelse.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Arbejdsmarkedsudvalget vil få forelagt en beslutningssag med forslag til destination og fagligt indhold for Arbejdsmarkedsudvalgets studietur i løbet af efteråret 2026.
Studieturen vil forventeligt blive afviklet i første halvår af 2027.
Kilde: Rødovre Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.