Model for effekt- og organisationsudvikling i Borgerens Vej

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at model for effekt- og organisationsudvikling godkendes.

Beslutningskompetence
Beskæftigelses- og Socialudvalget

Sagsfremstilling

Borgerens Vej er en sam- og nytænkning af kommunens indgange og indsatser på tværs af
social-, job- og sundhedsområdet. Model for effekt- og organisationsudvikling skal følge
værdien for borgerne og omsætte borgernes og medarbejdernes viden og erfaringer til
udvikling af indsatser, samarbejde, arbejdsgange og faglig praksis.
Modellen er en dynamisk styrings- og læringsmodel og bygger på fem hypoteser, der
understøtter udvalgets pejlemærker:
1. At færre kontaktpunkter, bedre koordinering og mere sammenhængende indsatser giver
borgeren større overblik og mulighed for at handle, og det betyder, at borgeren påvirker
eget forløb og arbejder hen imod egne mål i forløbet
2. At en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i borgerens mål og ressourcer,
kan øge trivsel, handlekraft og funktionsevne hos borgeren
3. At styrkede kapabiliteter og relationer kan gøre borgeren bedre i stand til at leve et
selvstændigt liv, sådan som det giver mening for borgeren
4. At sundhedskompetence, deltagelse i civilsamfundet og stabil tilknytning til job eller
uddannelse kan bidrage til, at positive resultater i borgerens liv fastholdes over tid
5. At denne udvikling på længere sigt kan påvirke karakteren, intensiteten og varigheden af
borgerens behov for kommunal støtte, så behovet for kommunale tilbud og
forsørgelsesydelser mindskes med tiden
Modellen kombinerer erfaringsbaseret samskabelse, Experience-Based Co-Design (EBCD),
med en årlig trivselsøkonomisk opfølgning, der gennem en borgersurvey og registerdata viser,
hvilken værdi Borgerens Vej skaber i hhv. livskvalitet og samfundsøkonomisk.
EBCD bygger på løbende feedback fra borgere, via en app udviklet til formålet, samt interview

med borgere og medarbejdere. Fokus er på møder, kontaktpunkter og overgange, som har
betydning for borgerens oplevelse af tryghed, sammenhæng, indflydelse og værdi. To gange
årligt fortolker borgere, medarbejdere og relevante ledere erfaringerne sammen og prioriterer
forbedringer, som afprøves og følges op. Borgernes mål og viden om eget liv sætter retning, og
medarbejderne bruger faglig viden og erfaring til at finde løsninger sammen med borgerne.
Den trivselsøkonomiske opfølgning følger blandt andet udvikling i borgernes trivsel, arbejds- og
funktionsevne, deltagelse i civilsamfund samt behov for kommunal støtte. De to spor skal
anvendes i sammenhæng til at kvalificere hypoteserne og identificere målgrupper,
udviklingstendenser og mønstre, der kræver særligt fokus.
Udvalget modtager årligt en samlet effekt- og læringsrapport om resultater, borgernes
erfaringer og prioriteringer, gennemførte tilpasninger og kommende udviklingsområder.
Forvaltningen vil under dette punkt mundtligt præsentere oplæg om modellen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027.