Spring til indholdet
Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnRoskildeAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde

Orientering om budgetopfølgning pr. 30. september 2026

Beskæftigelses- og Socialudvalget orienteres om budgetopfølgning pr. 30. september 2026. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I Roskilde Kommune bliver de politiske udvalg præsenteret for budgetopfølgninger pr 30. april, 30. juni og
30. september på udvalgets område. Af bilag fremgår budgetopfølgning for hele kommunen. I
budgetopfølgningerne beskrives, om der for hele året forventes mer- eller mindreforbrug på kommunens
serviceområder set i forhold til det korrigerede budget og servicerammen. Hvis der er tale om et forventet
merforbrug, vil finansiering heraf fremgå af budgetopfølgningen.
I det følgende gennemgås Beskæftigelses- og Socialudvalgets forventede regnskab.
Bevillingsoverholdelse

Udvalgets samlede bevilling udgør 1.988,4 mio. kr. og med et forventet regnskab på 2.015,4
mio. kr. forventes udvalget at overskride bevillingen med et samlet merforbrug på 27,0 mio. kr. i
forhold til det korrigerede budget, jf. figur 1. Den forventede overskridelse skyldes merforbrug
på overførselsudgifter til forsikrede ledige samt ressource- og jobafklaringsforløb under
budgetgaranterede ydelser.
Figur 1: Forventet regnskab på fagområder ift. det korrigerede budget i mio. kr.

Socialområdet

På Voksensocialområdet forventes balance.
På Øvrige overførselsindkomster forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på grund af
mindreudgifter til personlige tillæg og boligsikring. Udgifterne til boligsikring afhænger af en
række faktorer som fx udbygning i kommunen med nye lejeboliger, borgernes indkomst,
familiestørrelse og lejernes alderssammensætning.
Beskæftigelsesområdet
På beskæftigelsesområdet forventes der mindreforbrug på serviceudgifter på 6,5 mio. kr. og et
merforbrug på 36,9 mio. kr. på indkomstoverførsler. Samlet på beskæftigelsesområdet
forventes således et merforbrug på 30,4 mio. kr. Nedenfor forklares de væsentligste afvigelser:
På Integrationsområdet forventes et samlet merforbrug på 3,8 mio. kr., der er sammensat af
mindreforbrug for midlertidige boliger på 3,6 mio. kr., hvilket er serviceudgifter samt merforbrug
på området omfattet af budgetgarantien på 7,5 mio. kr. vedrørende introduktionsprogram,
introduktionsforløb, løntilskud, hjælp i særlige tilfælde samt indtægt i forbindelse med særlov
vedrørende Ukraine. Merforbruget kan henføres til den manglende indtægt vedrørende
Ukraine-særloven, som var budgetteret til at komme i forbindelse med midtvejsreguleringen.
Midtvejsreguleringen viste sig dog samlet set at være negativ for området vedrørende
indkomstoverførsler - herunder Ukraine-særloven.
På Førtidspension forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., der vedrører et forventet
merforbrug til førtidspension på 0,4 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på 3,1 mio. kr.
vedrørende seniorpension. Området er omfattet af budgetgarantien.
På området Forsikrede ledige forventes et merforbrug på 18,6 mio. kr., som skyldes et
forventet højere antal helårspersoner svarende til 1.075 helårspersoner mod budgetteret 944
helårspersoner. Området er omfattet af budgetgarantien.
På området Sygedagpenge og fleksjob forventes samlet et merforbrug på 0,8 mio. kr. På
fleksjobområdet forventes et merforbrug svarende til 5,4 mio. kr. På sygedagpengeområdet har
indsatsen for at nedsætte varigheden på sygedagpengeforløb der startede i 2025 og fortsat i
2026 haft effekt. Der forventes således et mindreforbrug på 4,6 mio. kr.
På området for budgetgaranterede ydelser, der omfatter kontanthjælp, revalidering,
ressourceforløbsydelse, jobafklaring og ledighedsydelse forventes et merforbrug på samlet
14,3 mio. kr. Det forventede merforbrug er sammensat af mindreforbrug i forhold til budgettet
på kontanthjælp på 6,3 mio. kr. og forventet merforbrug vedrørende ressource- og
afklaringsforløb svarende til 16,8 mio. kr. og på ledighedsydelse svarende til 3,3 mio. kr. Der
ses således en tydelig sammenhæng mellem faldende udgifter på førtidspension og
sygedagpenge og stigende udgifter til resource- og jobafklaringsforløb samt ledighedsydelse.
På området Beskæftigelsesindsats Service forventes mindreforbrug på 2,3 mio. kr., der
vedrører FGU, hvor staten afregnede kommunens andel i juli måned.
På området Beskæftigelsesindsats Overførsler forventes mindreforbrug på 1,7 mio. kr.

Status på omstillinger
Beskæftigelses- og Socialudvalget har, som en del af byrådets vision ”Velfærd skaber vi
sammen” i 2025, investeret 18,0 mio. kr. i omstilling af kernevelfærd: "Borgernes Vej" ved
at sam- og nytænke indgange- og indsatser på tværs af social- beskæftigelses- og
sundhedsområdet, styrke brobygning til civilsamfund og erhvervsliv og etablere social
henvisning som en tidligt forebyggende indsats. Implementeringen af omstillingerne forløber
fortsat som planlagt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027.

På Beskæftigelses- og Socialudvalgets møde den 4. november 2026, punkt 118, indstilles, at
der gives en tillægsbevilling på 27,5 mio. kr. til dækning af merforbruget på
indkomstoverførsler på udvalgets område svarende til 33,4 mio. kr., hvoraf 5,9 mio. kr.
finansieres af mindreforbrug på serviceudgifter under beskæftigelsesområdet.

Kilde: Roskilde Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.