Lov- og Cirkulæreprogrammet 2027-2030 for Arkitektur- og Byplanudvalget

Sagsfremstilling

Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2027 har regeringen og KL aftalt
kompensationen for kommunernes mer- og mindreudgifter som følge af nye love og regler.
Kompensationen er en generel kompensation, som ikke tager højde for den enkelte kommunes
situation og udgifter. Rudersdal Kommune modtager således en fast andel af den forhandlede
kompensation baseret på indbyggertal. Rudersdal Kommunes andel af den samlede
kompensation er 0,878 pct.
Ved budgetforslagets udarbejdelse er de konkrete økonomiske konsekvenser af lov- og
cirkulæreprogrammet (LCP) endnu ikke kendt. Der er derfor afsat en central pulje under
Økonomiudvalget, som afspejler det forventede samlede finansieringsbehov. I august
gennemgår forvaltningen de enkelte LCP-elementer med henblik på konkret udmøntning på

udvalgsmøderne i september. Kompensationen for 2027-2030 indgår i bloktilskuddet og er
indregnet på indtægtssiden. De forventede udgiftsmæssige konsekvenser er reserveret i en
central pulje under Økonomiudvalget.
I forhandlingerne om LCP indgår også ny lovgivning og/eller finanslovsaftaler, der har en
betydning for kommunernes udgifter i 2026, som ikke var kendt, da man indgik økonomiaftalen
for 2026 sidste sommer. Den forhandlede kompensation vedrørende 2026 udbetales sammen
med den øvrige midtvejsregulering i 4. kvartal.
Denne sag præsenterer og beskriver de forventede konsekvenser for kommunens udgifter for
2027- 2030 og for indeværende år (2026) og udmønter dermed den budgetpulje, der er afsat i
budgetforslaget.
Det samlede resultat af lov- og cirkulæreprogrammet
Forvaltningen har vurderet de budgetmæssige konsekvenser af LCP i perioden 2026-2030. Ud
fra et væsentlighedsprincip er der alene taget stilling til reguleringer på over +/- 100 t.kr., som
udmøntes til de relevante områder.
Den samlede nettopåvirkning af udgiftssiden udgør 122,9 mio.kr. i budgetperioden 2027-2030
og kan rummes inden for den centralt reserverede LCP-pulje i budgetforslaget for 2027-2030.
Hertil kommer en budgetvirkning på 3,5 mio. kr. i 2026, jf. tabel 1.
På årets LCP indgår konsekvenserne af den kommende ændring i opgørelsen af
minimumsnormeringer i dagtilbud samt nedsættelsen af loftet over forældrebetalingen, der
forventeligt træder i kraft i 2027. Rudersdals Kommunes andel af den forhandlede
kompensation er 17,1 mio. kr., men de faktiske udgifter er 9,2 mio. kr. højere. Med denne sag
udmøntes således den reelle merudgift på 26,3 mio. kr.
Beskæftigelsesreformen indgår også i årets LCP. Ved budgetlægningen for 2026 blev
Rudersdal Kommunes DUT-andel af den samlede besparelse indarbejdet. Den var baseret på
et landsgennemsnit vel vidende, at kommunen har en lavere andel af ledige end
landsgennemsnittet. Datagrundlaget gav imidlertid ikke mulighed for en mere præcis vurdering.
Forvaltningen har siden gennemført en nærmere analyse af reformens lokale konsekvenser for
opgavebortfald og budgetbehov. Analysen blev forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget i
marts 2026, og resultaterne er indarbejdet i nærværende sag.
Tabel 1: Effekt af lov- og cirkulæreprogrammet efter udvalg og politikområde

Børne- og Skoleudvalget

Dagtilbud

Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelse

Børn og unge med særlige behov

Voksne med særlige behov

Klima- og Miljøudvalget

Miljø og natur

Arkitektur- og Byplanudvalget

Veje og trafiksikkerhed

Ældre

Økonomiudvalget

Administration

I alt

- Heraf indenfor servicerammen

- Heraf udenfor servicerammen

Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Sundhed

- Heraf anlæg

Afsatte puljemidler til LCP
Difference

Note: Et positivt tal angiver, at området tilføres midler, mens et negativt tal angiver en negativ
budgetregulering. Et positivt tal i den sidste linje (difference) angiver, at de samlede
konsekvenser af LCP i det pågældende år er mindre end det reserverede beløb.
Note: 2030 er en videreførelse af reguleringerne for 2029, justeret for reguleringer der stopper.
For 2026 indstiller forvaltningen, at der udmøntes 3,5 mio. kr. Dette vedrører overvejende
ekstraordinære anlægsudgifter til kommunale beredskabsindsatser, herunder til indsatser på
ældreområdet samt en ændret bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud, dele af
helhedspleje, madlevering og madordning, der allerede er trådt i kraft.
Af øvrige større reguleringer der udmøntes ved LCP i budgetperioden 2027-30, er som sagt
ændringen i opgørelse af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet herunder nedsættelse
af forældretakst samt revurdering af effekten af beskæftigelsesreformen. De øvrige
reguleringer der foreslås udmøntet, beskrives under de enkelte sager for hvert fagudvalg.
Udvalgets punkter
Nedenfor beskrives de reguleringer, der vedrører politikområderne under Arkitektur- og

Byplanudvalget.
Tabel 2: Effekt af lov- og cirkulæreprogrammet for politikområderne under Arkitektur- og
Byplanudvalget

Veje og trafiksikkerhed

Pkt. 25 Længde-, vægt- og højdeforøgende tiltag for
lastbiler og vogntog
Arkitektur- og Byplanudvalget

Note: Et positivt tal angiver, at området tilføres midler, mens et negativt tal angiver en negativ
budgetregulering.
Note: 2030 er en videreførelse af reguleringerne for 2029, justeret for reguleringer der stopper.
Veje og trafiksikkerhed
Pkt. 25, længde, vægt og højdeforøgede tiltag: På grund af ændringerne i højde, længde og
væg for bl.a. busser og lastbiler, forventes også øget slid på vejene. Området tildeles derfor
midler fra 2027 og frem til, at håndtere et stigende behov for asfaltarbejder af de tungere
køretøjer på vejene. Det forventes først, at det permanente udgiftsniveau er nået i 2035 og vil
desuden have en stigende profil fra 2029 og frem.

Den 27. november 2024, punkt 3, (link), blev Arkitektur- og Byplanudvalget forelagt en
drøftelsessag om udbygning af Lions Park i Søllerød. Arkitektur- og Byplanudvalget
bemærkede, at udvalget grundlæggende ser positivt på projektet og bemyndigede
forvaltningen til at gå i dialog med ansøger med henblik på bearbejdning af projektet og
tilrettelæggelse af den videre proces.
På baggrund heraf har Lions Park Søllerød den 23. september 2025 afholdt et
borgermøde/interessentmøde om projektet. Referat fra mødet er vedlagt som bilag.
Efterfølgende har forvaltningen været i dialog med ansøger om projektet, herunder om
støjrapporter. Projektet er justeret med forskellige tiltag og nye støjrapporter. Projektet er
vedlagt som bilag.
Projektet omfatter en udbygning med 60 seniorboliger i form af tre-punkthuse med 20 boliger
hver. Punkthusene opføres på det grønne friareal i tilknytning til eksisterende seniorboliger og
plejehjem på Mariehøjvej 23. Den nye bebyggelse ønskes opført i gule mursten for at
understøtte områdets eksisterende arkitektoniske udtryk. Bebyggelsen ønskes opført med fire
etager.
Bebyggelsesprocenten ønskes hævet fra de eksisterende 70 til 90. Parkeringsnormen ønskes
tillige ændret fra en p-plads pr. bolig til 0,75. Til orientering oplyser ansøger, at den faktiske

parkeringsnorm i dag er på 0,46 p- pladser pr. bolig for området som helhed. Dette tal vil stige
til 0,54 p-pladser pr. bolig med projektet.
Endvidere ønskes kravet til friarealer sænket fra 100% til 50% i projektet, og i projektet højnes
kvaliteten af de eksisterende opholdsarealer.
Området er tillige belastet af vejstøj, hvorfor der ønskes etableret en 2 m høj støjskærm langs
Egebækvej for at reducere støjbelastningen.
Der ønskes endvidere mulighed for udstykning og frasalg af de tre punkthuse. Anvendelsen vil
forblive den samme.
Eksisterende forhold
Lions Park Søllerød er beliggende på en 29.215 m2 stor grund. Ejendommen ligger ud mod
Mariehøjvej, Lendemosevej og Egebækvej. Området grænser op til landzone mod syd og øst
og byzone samt Helsingørmotorvejen mod vest.
Lions Park Søllerød består af bygning til plejehjem med dertilhørende administration og
fællesfunktioner, der blev opført i 1967. Samme år blev der endvidere opført fire
etageboligbebyggelser på tre etager, der anvendes som lejeboliger for seniorer. I 2013 blev
plejehjemmet udbygget med en treetagers boligbebyggelse.
Samtlige bygninger er opført med gul murstensfacade og flad taghældning.
Eksisterende plangrundlag
Lokalplan
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 222 for et område ved Lendemosevej og Mariehøjvej –
Lions Park Søllerød (link), der blev udarbejdet i forbindelse med udbygningen i 2013.
Lokalplanen har således til formål at skabe de planmæssige rammer for udbygningen, sikre at
til- og ombygninger sker med hensyntagen til eksisterende bebyggelse samt skabe
hensigtsmæssige parkering- og tilkørselsforhold.
Området udlægges til offentlige formål, såsom pleje- og ældreboliger, offentlig administration
samt tilknyttede funktioner som trænings- og aktivitetscenter og restaurant mv.
Lokalplanen fastlægger en parkeringsnorm på en p-plads pr. pleje- eller ældrebolig. Herudover
udlægges der en p-plads pr. 50 m2 for øvrig bebyggelse.
Bebyggelsesprocenten er fastlagt til maks. 70. Grundet terrænet er der fastlagt en maksimal
kote for bebyggelse samt maksimal etageantal på tre.
Kommuneplan
Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2021 ramme Gh. D1 – Lions Park. Området er
udlagt til offentlige formål, herunder boligområde og døgninstitution. Bebyggelsesprocenten er
fastlagt til 70 og det maksimale etageantal er fastlagt til tre.

I kommuneplanen er parkeringsnormen til etageboliger fastlagt til 1,5 parkeringsplads pr. bolig,
og for sundheds- og omsorgsboliger kræves 0,75 parkeringsplads pr. bolig.
Ejendommen er i kommuneplanen udpeget som risikoområde for oversvømmelse ved
regnvand. Det følger således af kommuneplanen, at disse områder skal friholdes for
bebyggelse, der ikke er tilpasset den øgede risiko. Ved lokalplanlægning skal der derfor
planlægges for tilfredsstillende afværgeforanstaltninger for den øgede mængde
overfladevand.
På grund af det skrånende terræn ledes store mængder overfladevand til området ved
skybrud, hvor vandet samler sig på den ønskede placering af den nye bebyggelse.
Støjforhold
Området er belastet af vejstøj, derfor skal ny bebyggelse og dertilhørende opholdsarealer
sikres mod støjgener. Det følger således af planlovens § 15 a, stk. 1, at en lokalplan kun må
udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis lokalplanen kan sikre
afskærmningsforanstaltninger mv., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj for eksisterende boligområder skal
overholdes ved ny planlægning. Der kan således kun vedtages ny lokalplan, hvis nye boliger
og opholdsarealer overholder de vejledende grænseværdier.
Bygherre har ved seneste støjberegninger (vedlagt som bilag) påvist, at projektet umiddelbart
kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for eksisterende boligområder, der
ønskes fortættet. Støjberegningerne er fortaget af Gade & Mortensen Akustik A/S, som
fremgår af Miljøstyrelsens godkendte laboratorier til beregning af vejstøj.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at der er en række opmærksomhedspunkter, der skal belyses
og bearbejdes nærmere i forbindelse med ny planlægning for området.
Forvaltningen anbefaler, at projektet skal bearbejdes yderligere, inden det kan danne grundlag
for en ny lokalplan for området. Følgende opmærksomhedspunkter skal indgå i den videre
bearbejdning:

a. Bebyggelsens volumen, arkitektur og højder: Bebyggelsens tæthed og højde vurderes at
medføre en negativ påvirkning på den eksisterende bebyggelse og friarealer. Det
anbefales, at der arbejdes med den fjerde etage og tætheden, så den bliver mere
hensynsfuldt indpasset både ift. bebyggelsesprocent, arkitektur og højder

b. Friarealer og regnvandshåndtering: Projektet bør tage højde for risikoområde for
oversvømmelse ved regnvand. Der skal arbejdes mere helhedsorienteret med gode
robuste løsninger, der indarbejder, at området er et risikoområde.

c. Støj: Projektet bør tilpasses, så boliger, der etableres, bliver gode boliger, også i et
støjmæssigt perspektiv. Det skal også sikres, at støjafskærmning ikke bliver visuelt
skæmmende for området.
d. Parkeringsdækning: Parkeringsbehovet skal afdækkes nærmere, og der skal tages
hensyn til det konkrete behov for de forskellige boligtyper ved kvalificering af projektet.

Lokalplanområdet omfatter ejendommene Blokken 47A og Blokken 48-60 samt
Hammerbakken 10.
Blokken 47A er ejet af kommunen, og på ejendommen findes Region Hovedstadens
vandbehandlingsanlæg, adgangsvej til naboejendommen Blokken 47 syd for samt et større
ubebygget areal med beplantning i kanterne.
Blokken 48-60 er kommunalt ejet, og på grunden findes dels Norfors offentlige genbrugsplads
og dels kommunens materielgård.
Hammerbakken 10 er ejet af Norfors, og på grunden findes gasfyr til fjernvarmeproduktion.
Eksisterende plangrundlag
Området er omfattet af Lokalplan 84 for Erhvervsbyen, Birkerød, delområder 1 og 2, link.
Lokalplan 84 muliggør erhvervsformål, men ikke større tekniske forsyningsanlæg.
Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanrammeområderne BiE9 og Bi.E10 for
erhvervsformål, som ikke muliggør større tekniske forsyningsanlæg.
Forslag til Lokalplan 309

Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af et fjernvarmeproducerende anlæg med
tilhørende akkumuleringstanke samt at sikre støjafskærmning og beplantningsbælter.
Delområder og mindstegrundstørrelse
Lokalplanen opdeles i delområde A for Blokken 47A og delområde B for Blokken 48-60 samt
Hammerbakken 10.
Det eksisterende krav om mindstegrundstørrelse på 1.200 m² videreføres.
Bebyggelse
De eksisterende muligheder for bebyggelse med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m og en
bebyggelsesprocent på 50 videreføres. Der åbnes dog mulighed for, at støjskærme i
delområde A kan opføres i op til 10 m høje, samt at akkumuleringstanke kan opføres med en
højde på op til 30 m. Akkumuleringstankene kan etableres udover den maksimale
bebyggelsesprocent på 50. Støjskærme må kun placeres inden for det udpegede byggefelt i
det nordvestligste hjørne af Blokken 48.
De eksisterende byggelinjer på 5 m mod vej og 10 m mod delområde A’s sydlige og vestlige
grænse videreføres.
Bebyggelsens ydre fremtræden
Støjafskærmning skal, på sider der vender mod nabo, holdes i dæmpede grå eller dæmpede
grønne farver i mat eller ru overflade eller i overflade som ubehandlet træ eller som
ubehandlet/korroderet/galvaniseret stål og skal afskærmes af beplantning.
Akkumuleringstankene skal være matte i en lys grå eller lys blå farve.
Regulering af ubebyggede arealer
Det eksisterende krav om et 5 m bredt beplantningsbælte i delområde A’s grænse mod syd og
vest videreføres.
Lokalplanen giver mulighed for terrænregulering i delområde A til etablering af et plant niveau
under energioptageranlægget og til anlæg af støjvolde
Støj
Der er indsat krav om, at de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj skal overholdes,
ligesom i det øvrige erhvervsområde. Overholdelse af støjgrænserne er desuden et vilkår for
ibrugtagning.
Øvrig regulering
Udover ovennævnte indeholder lokalplanen bestemmelser om adgangsveje, parkeringskrav,
belysning, hegn, støjafskærmning, oplag, og skiltning.
Lokalplanforslaget kan læses på lokalplansitet her link eller i bilag.
Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplan 2025

Kommuneplantillægget omfatter kommuneplanrammerne Bi.E9 og Bi.E10 i Birkerød
Erhvervsby. Rammerne udvides til, at anvendelsen også muliggør tekniske forsyningsanlæg.
De bebyggelsesregulerende bestemmelser udvides, så der kan etableres støjskærme med en
højde på op til 10 m akkumuleringstanke med en højde på op til 30 m høje.
Reduktion af materielgårdens areal
Akkumuleringstankene placeres på den nordlige del af kommunens materielgård op mod
Norfors’ ejendom på Hammerbakken. Herved reduceres materielgårdens oplagsareal med ca.
Indskrænkningen betyder at der skal etableres en alternativ plads et andet sted i kommunen.
Det vurderes, at dette kan ske på en af de eksisterende kommunale matrikler. Det forudsætter
etablering af den nødvendige infrastruktur i form af belægninger, bokse, afløb, olieudskiller,
belysning mv. Ændringen vil endvidere medføre mindre forringelser af Park og Vejs
driftslogistik, da oplaget fordeles på flere matrikler. Forvaltningen vil i forbindelse med
forberedelse af aftale med Norfors om leje eller salg af arealet forudsætte, at kommunens
omkostninger forbundet med reduktion af materielgårdens areal bliver dækket.
Nabodialog
I forbindelse med udarbejdelse af udkast til projekt og lokalplan har forvaltningen og Norfors
været i dialog med naboerne, særligt med boligejendommene syd og vest for Blokken 47A. På
baggrund af dialogen er der indarbejdet tilpasninger særligt i forhold til, hvordan anlægget og
tilhørende støjafskærmning fremstår set fra naboerne.
Miljøvurdering af planer
Forvaltningen har på grundlag af en indledende screening vurderet, at planerne kan have
væsentlig indvirkning på miljøet og derfor er omfattet af miljøvurderingslovens krav om
miljøvurdering. Miljøvurderingen er, efter høring af den berørte myndighed Region
Hovedstaden, afgrænset til virksomhedsstøj, natur og landskabelig påvirkning.
Arbejdet med miljøvurdering og planforslag er sket samtidigt, og miljøvurderingen har givet
anledning til tilpasning af projektet og planforslagene for at hindre eller begrænse planernes
negative indvirkning på miljøet.
Miljøvurderingen viser, at planforslagene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.
Miljøvurderingen er samlet i en miljørapport som er bilagt sagen.
Efter høringen af planforslag og miljørapport udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som
beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planlægningen, hvordan eventuelle høringssvar
er taget i betragtning, samt hvordan eventuelle væsentlige indvirkninger på miljøet vil blive
overvåget.
Proces og kommunikation
Forslag til Lokalplan 309 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2025 udsendes sammen med den
tilhørende miljørapport i offentlig høring i otte uger.

Forvaltningen vil invitere naboer til møde om planforslagene og miljøvurderingerne i
høringsperioden.
Efter høringsperioden kan planerne vedtages, og høringssvar vil sammen med den
sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen indgå i sagens behandling.
De vedtagne planer offentliggøres sammen med miljørapporten og den sammenfattende
redegørelse på kommunens hjemmeside.

Projektet omfatter opførelse af fjernvarmeproducerende anlæg i form af luft-til-vand
varmepumper til forsyning af projektområde Birkerød og Bistrup. Anlægget omfatter
energioptagere og teknikhus på Blokken 47A og akkumuleringstanke på Blokken 48-60 samt
vejadgang over Hammerbakken 10.
Afgrænsning af miljøvurdering
Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven. Norfors har anmodet om frivillig miljøvurdering af
projektet. Forvaltningen har afgrænset miljøvurderingen til at omfatte:
Natur
Virksomhedsstøj
Landskabelig påvirkning

Afgrænsning af miljøvurderingen har været sendt i høring hos offentligheden og den berørte
myndighed Region Hovedstaden, som ikke havde bemærkninger.
Miljøkonsekvensrapporten
Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektet og de indarbejdede afværgetiltag for at hindre
eller begrænse anlæggets negative påvirkning af miljøet. Tiltagene omfatter bl.a. anlæggets
placering på grunden, støjafskærmning, anlæggets udseende og afskærmende beplantning.

Natur
Projektet vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder eller skade deres
udpegningsgrundlag.
Projektet vurderes ikke at skade beskyttet natur, bilag IV-arter eller nationalt fredede arter og
heller ikke at forringe den økologiske funktionalitet af levesteder i eller omkring
projektområdet.
Projektet omfatter afværgetiltag i anlægsfasen i form af paddehegn, krav om afskærmet
belysning og indhegning af beskyttet orkidé.
Virksomhedsstøj
Projektet vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt. Støjberegningerne viser, at driften af
energioptager- og kompressoranlægget i delområde A overholder Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser ved alle omkringliggende naboejendomme på alle tider af døgnet. De indbyggede
støjafskærmende foranstaltninger sikrer dette.
De støjafskærmende foranstaltninger omfatter støjvolde og støjskærme opsat på terræn mod
naboer samt støjskærme opsat ovenpå energioptager med de støjende ventilatorer. Hertil
kommer, at kompressoren er placeret i støjisoleret teknikbygning, der også fungerer som
støjafskærmning for ventilatorerne.
Landskab
Det vurderes, at projektet vil have en lille indvirkning på landskabsforholdene og den visuelle
oplevelse i landskabet. Akkumuleringstankene vil kunne ses inde fra erhvervsområdet og fra
det omgivende landskab. Placeringen af tankene centralt i erhvervsområdet samt krav til deres
farve reducerer deres synlighed.
Tankene vil medføre skygge på de nærmeste erhvervsejendomme.
Anlægget på Blokken 47A afskærmes visuelt over for naboer ved hjælp af beplantning og krav
til dets farve.
Udkast til § 25-tilladelse
På baggrund af miljøkonsekvensrapporten har forvaltningen udarbejdet udkast til §
25-tilladelse efter miljøvurderingsloven. Tilladelsen forudsætter, at projektet gennemføres som
beskrevet i ansøgningen og miljøkonsekvensrapporten. Flere af vilkårene vedrører
afværgetiltag, som allerede er indarbejdet i projektet, herunder hensyn til beskyttede arter,
belysning og støjafskærmning. Herudover indeholder tilladelsen blandt andet vilkår om
kontrolmåling af anlæggets støj efter idriftsættelse.
Nabodialog
I forbindelse med udarbejdelse af udkast til projekt og lokalplan har forvaltningen og Norfors
været i dialog med naboerne, særligt med boligejendommene syd og vest for Blokken 47A. På
baggrund af dialogen er der indarbejdet tilpasninger, særligt i forhold til hvordan anlægget og

tilhørende støjafskærmning fremstår set fra naboerne.
Proces og kommunikation
Miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25-tilladelse udsendes i offentlig høring og til den
berørte myndighed Region Hovedstaden i otte uger.
Forvaltningen vil invitere naboer til møde om planforslagene og miljøvurderingerne i
høringsperioden.
Efter høringsperioden vil forvaltningen gennemgå de indkomne høringssvar og vurdere, om de
giver anledning til ændringer af vurderingerne i miljøkonsekvensrapporten samt § 25afgørelsen.
Afgørelse om hvorvidt der kan meddeles tilladelse efter § 25, vil blive forelagt
kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse.
Miljøtilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25 er en forudsætning for, at der efter den øvrige
relevante lovgivning kan meddeles de nødvendige tilladelser til projektets realisering.

Anlægsarbejderne har forventet opstart i oktober 2026 og forløber indtil ultimo 2027. Både
oplagsplads og mandskabsvogne placeres på Sjælsø Vandværks arealer, matr.nr. 1e Isterød
By, Birkerød, ejet af Novafos.
Mandskabsvognene placeres på et asfalteret parkeringsareal på den vestlige del af
vandværksgrunden. De vil være opstillet i hele anlægsfasen, dvs. fra oktober 2026 til
december 2027. Placeringen er aftalt med vandværket.
Oplagspladsen etableres på et græsareal vest for vandværket og benyttes til oplag af rørdele,
der skal nedgraves i nærområdet. Adgang til pladsen sker via Sjælsø Vandværk. Arealet er
ikke offentligt tilgængeligt. Oplagspladsen er i brug fra oktober 2026 til januar 2027.
Plangrundlag
Matr.nr. 1e Isterød By, Birkerød, er beliggende i landzone, indenfor åbeskyttelseslinjen langs
Usserød Å og skovbyggelinjen samt delvist indenfor fredningen vedrørende Sjælsø. Matriklen
er endvidere omfattet af Lokalplan 19 for Isterød, der udlægger delområdet til offentligt formål,
vandværk. Fredningen er ikke til hinder for opførelse af nødvendige tekniske anlæg til
vandværkets drift.
I Kommuneplanen 2021 er området beliggende indenfor rammeområde Hø.T1, Isterød
Vandværk, hvor den generelle anvendelse er teknisk anlæg, og den specifikke anvendelse er
offentlig administration, forsyningsanlæg.
Både oplagsplads og mandskabsvogne kræver landzonetilladelse og hensyntagen til
beliggenheden indenfor skovbyggelinjen. Oplagspladsen kræver tillige dispensation fra
åbeskyttelseslinjen og hensyntagen til placering indenfor fredning.
Høring
Der er ikke foretaget naboorientering, da det ansøgte vurderes at være af underordnet
betydning for omkringboende.

Natura 2000 og Bilag IV-arter
Der er foretaget en Natura 2000 væsentlighedsvurdering af det samlede anlægsprojekt og
projektet vurderes ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter at påvirke
arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder. Der
er registreret bilag IV-arter (padder) indenfor en radius af 350 m fra oplagspladsen, hvorfor der
stilles krav om opsætning af paddehegn. Samlet set vurderes det dermed, at projektet ikke vil
påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV arter væsentligt, og at områdets økologiske
funktionalitet for bilag IV-arter opretholdes.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at der kan meddeles landzonetilladelse og dispensation fra
åbeskyttelseslinjen til det ansøgte. Forvaltningen lægger vægt på, at der er tale om et
midlertidigt røroplag til brug for etablering af en lokal drikkevandsledning, og at arealet
reetableres fuldt ud efter anlægsarbejdets afslutning.
Ift. opsætning af mandskabsvogne lægges der vægt på, at det er en begrænset periode, og at
vognene placeres på et eksisterende parkeringsareal i et område, hvor der i forvejen er
bebyggelse og andre tekniske anlæg. Det ansøgte vurderes derfor ikke at påvirke hverken
naboer, landskabet eller åens og skovens værdi som levested for dyr og planter væsentligt.
På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at der meddeles dispensation fra
åbeskyttelseslinjen og landzonetilladelse til det ansøgte på følgende vilkår:

a. at området reetableres fuldstændigt efter endt arbejde,
b. at der ikke opsættes belysning på eller ved oplagspladsen,
c. at der indsendes dokumentation til kommunen for reetablering af arealerne senest 14
dage efter endt arbejde, og
d. at der opsættes paddehegn omkring oplagspladsen, således at padder ikke kan
indvandre til området. Hegnet skal stå stramt, være tætsluttet til jorden og være mindst
50 cm højt med ombukket overkant.

Ejendommen er til salg, og boet efter tidligere ejer har givet fuldmagt til, at potentiel køber kan
søge om afklaring af bygningens fremtidige bevaringsværdi samt afklaring af mulighed for
nedrivning af den eksisterende bygning.
SAVE
SAVE-genregistreringen er foretaget efter SAVE-metoden, hvor der er vurderet ud fra de fem
parametre; arkitektonisk-, kulturhistorisk-, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.
Vurderingerne sammenfattes i én samlet bevaringsværdi.
I forbindelse med genregistreringen har kommunens rådgivningsfirma, Territorium, vurderet
bygningens bevaringsværdi til 4, i stedet for den nuværende bevaringsværdi på 5. Se bilag
med billeder og de nyvurderede værdier og begrundelser.
Huset er opført i 1919 og fremstår velholdt og med høj grad af originalitet, men indgår i dag i et
miljø af huse opført i forskellige perioder.
Planforhold
Ejendommen er beliggende i byzone og indenfor Lokalplan 52 for et område ved Søllerødvej
og Vangebovej i Søllerød. Lokalplanen er vedtaget i april 1985 og indeholder ikke
bevaringsbestemmelser for denne ejendom.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at bygningen bør bevares, idet den samlet set repræsenterer
væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Bygningen fremstår med en høj grad af
originalitet og autenticitet og bidrager til fortællingen om områdets historiske udvikling fra

tidligere sommerhusområde.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at SAVE-værdien for beboelsesbygningen på Solvej
15 hæves til 4 således, at bygningens bevaringsmæssige værdier i højere grad kan indgå i den
fremadrettede forvaltning af ejendommen, herunder indgå i en ny lokalplan for bygninger med
middel bevaringsværdi.
Såfremt boet eller en eventuel fremtidig ejer indsender ansøgning om nedrivning, anbefaler
forvaltningen, at der nedlægges forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af
beboelsesbygningen med henblik på at sikre en nærmere planlægningsmæssig afklaring af
bygningens bevaringsinteresser.

Ejendommen er ejet af Naturstyrelsen og er beliggende i Jægersborg Hegn ved Strandmølle
Port i den syd østlige ende af Jægersborg Hegn. Matriklen er omfattet af Temalokalplan 264
for bevaringsværdige bygninger og de røde porte, men det er de røde porte, og ikke
beboelsesbygningen, der er omfattet af lokalplanen. Da bygningen har en særlig placering og
historie, har forvaltningen indledningsvist indhentet en udtalelse fra Rudersdal Museer.
Rudersdal Museer vurderer i sin udtalelse, at bygningen har stor kulturhistorisk værdi, og
anbefaler, at den bevares.
Forvaltningen har derfor fået foretaget en genregistrering af bygningens SAVE-værdi med
henblik på at undersøge, om bebyggelsen skal indgå i SAVE 4-projektet og dermed kan sikres
som en bevaringsværdig bygning.
SAVE
SAVE-genregistreringen er foretaget efter SAVE-metoden, hvor der er vurderet ud fra de fem
parametre; arkitektonisk-, kulturhistorisk-, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.
Vurderingerne sammenfattes i én samlet bevaringsværdi.
I forbindelse med genregistreringen har kommunens rådgivningsfirma, Territorium, vurderet
bygningens bevaringsværdi til 4, i stedet for den nuværende bevaringsværdi på 6. Se bilag
med billeder og de nyvurderede værdier og begrundelser.
Planforhold
Ejendommen er beliggende i landzone og indenfor Temalokalplan 264 for bevaringsværdige
bygninger og de røde porte.
Efter temalokalplanens § 9.1, må udpegede bevaringsværdige bygninger ikke nedrives uden
kommunalbestyrelsens dispensation. Da bygningen har en bevaringsværdi på 6 er den

imidlertid ikke omfattet af denne bestemmelse, som udelukkende finder anvendelse på
bygninger med bevaringsværdi 1-3.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at bygningen rummer en særlig kulturhistorisk værdi og bør
bevares. I forbindelse med genregistreringen fremgår husets særlige tilknytning til skoven qua
dens oprindelige funktion som skovriderbolig med dertil bevarede tidstypiske elementer.
Derfor anbefaler forvaltningen, at Strandmøllevej 5 skal indgå i SAVE 4-projektet for at sikre
den som bevaringsværdi bygning. Forvaltningen er i dialog med Naturstyrelsen og vil drøfte
den videre proces for nedrivningsansøgningen.
Såfremt Naturstyrelsen fastholder ansøgning om nedrivning anbefaler forvaltningen at der
varsles et §14-forbud mod nedrivning af beboelsesbygningen.

Beboelsesbygningen på ejendommen er omfattet af igangværende genregistrering af
bygninger med middel bevaringsværdi. Genregistrering er efter anmodning fremskyndet, og
der ønskes i den forbindelse en politisk stillingtagen til en ny SAVE-værdi, herunder om
bygningens bevaringsværdi og aktuelle tilstand giver grundlag for at tillade nedrivning af
beboelseshuset.
Ansøger er i den forbindelse blevet oplyst, at der skal fremsendes supplerende materiale før,
det kan vurderes, hvorvidt nedrivningstilladelse og senere landzonetilladelse kan meddeles.
Da fremskaffelse af det efterspurgte materiale, herunder landinspektørbistand samt øvrigt
supplerende dokumentationsmateriale, kan medføre en vis udgift for en potentiel køber,
ønskes der forud herfor politisk stillingtagen til, hvorvidt bygningens SAVE-værdi vil blive
nedreguleret således, at bevaringsværdien ikke vil være til hinder for en tilladelse til nedrivning
af huset.
Betinget købsaftale er fremsendt, og potentielle fremtidige ejere af ejendommen har fremsendt
skitse af nyt enfamiliehus.
SAVE
Beboelseshuset på ejendommen blev i oktober 2011 SAVE-registreret med en samlet
bevaringsværdi på 4. Beboelseshuset er derfor omfattet af en igangværende genregistrering af
bygninger med middelbevaringsværdi.
Der blev den 26. juni 2026, efter henvendelse fra ejendomsmægler, der har ejendommen til
salg, foretaget genregistrering af beboelseshuset på ejendommen. Der ønskes afklaring

af mulighederne for nedrivning af eksisterende bebyggelse på ejendommen, som oplyses som
værende i dårlig og for ringe teknisk stand til at være egnet til beboelse.
SAVE-genregistreringen er foretaget efter SAVE-metoden, hvor der er vurderet ud fra de fem
parametre; arkitektonisk-, kulturhistorisk-, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.
Vurderingerne sammenfattes i én samlet bevaringsværdi.
I forbindelse med genregistreringen har kommunens rådgivningsfirma, Territorium, vurderet
bygningens nuværende bevaringsværdi til 5, se bilag, hvor tidligere og nyvurderede værdier og
begrundelser er sammenstillede.
Planforhold
Ejendommen er beliggende i landzone og indenfor Lokalplan 257 for et større landområde
omkring Sandbjerg landsby.
Efter lokalplanens § 6.1 kan eksisterende bebyggelse kun med kommunalbestyrelsens
nærmere godkendelse nedrives, genopføres, om- og tilbygges eller på anden måde ændres, jf.
planlovens § 15, stk. 2, nr. 17.
Kommunen skal desuden som led i sagsbehandlingen af ansøgningen om nedrivning i
landzone vurdere, om bygningen kan udgøre et yngle- eller rasteområde for flagermus.
Undersøgelserne udføres og afholdes af kommunen og skal ske inden for følgende perioder:
• Yngleperiode: 20. juni – 7. august
• Rasteperiode: 16. august – 15. september
Medmindre en indledende screening kan udelukke forekomst af flagermus.
Eventuelle flagermusundersøgelser vil først kunne igangsættes, når genregistreringen er
afsluttet, og der foreligger et fuldt oplyst projektmateriale på ny bebyggelse.
Forvaltningens vurdering
I forbindelse med genregistrering fremgår det, at der siden sidste SAVE-registrering er
foretaget bygningsændringer på huset, som samlet set medvirker til, at helhedsindtrykket og
den samlede bevaringsværdi vurderes som reduceret siden registreringen fra 2011.
Særlig udskiftning af bygningens stråtag vurderes at svække både originalitet, den
arkitektoniske-, miljømæssige- og kulturhistoriske værdi af huset. Huset vurderes at være
velproportioneret med sparsomme detaljer og er et fint eksempel på tidens byggeskik,
hvorimod bygningsændringer som nyt tag og mindre tilbygninger på bagsiden trækker
vurderingen ned.
Forvaltningen vurderer, at bygningens fremtidige værdi kan reduceres fra 4 til 5.

Ejendommen er på 1.025 m², og boligarealet er i dag 158 m² og er i halvanden etage.
Tilbygningen vil udgøre 25 m² i én etage, og bebyggelsesprocenten for ejendommen bliver
herefter 18. Den tilladte bebyggelsesprocent for området er 22.
Det bevaringsværdige vogterhus er opført i 1898 af DSB som tjenestebolig for ansatte ved De
Danske Statsbaner. Huset er i en etage med udnyttet tagetage med facader i gule tegl og
teglhængte sadeltag i røde vingetegl. Særligt i gavle er de murede facader med ornamentering,
herunder ved muret sokkel med fremspring og profileret friseafslutning langs gavl mod
tagværk. Murværk er udført traditionelt med murede stik over åbninger og murede sålbænke.
Adgang til huset sker via udvendige granitstenstrapper til yderdøre i gavle, hvorover der er et
lille tag.
Tilbygningen på 25 m² ønskes opført på husets vestgavl. Tilbygningen udføres med
træbeklædning og med grønt sedumtag. Tilbygningen skal forbindes med hovedhuset via en
mindre mellembygning. Derved bevares der mest muligt af den oprindelige facade og dennes
detaljer.
Den nye tagkonstruktions detaljer er afledt af og afstemt med det oprindelige udtryk med fx
synlige bjælkerender. Tilbygningen skal males i en "DSB grøn" farve, for at skabe reference til
den farve, der traditionelt har været brugt på DSB’s byggeri.
Taget skal udføres som et bæredygtigt, regnforsinkende grønt tag, som indpasser sig i de
grønne omgivelser.
Plangrundlag
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 104, Boligområdet sydvest for Holte Station, vedtaget

Lokalplan 104 fastlægger, jf. § 8.1:
"De på kortbilag 1 viste eksisterende og bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives,
ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert
enkelt tilfælde."
"Ny bebyggelse, tilbygninger, samt mindre bygninger (...) skal hvad angår form, materialer og
placering tilpasses bebyggelsens oprindelige arkitektur og harmonere med omgivelserne”
Høring
Projektet har været ikke været i naboorientering hos Holte grundejerforening eller omboende
naboer. Det er vurderet, at det ansøgte er af underordnet betydning for beboere i området, og
det er heller ikke af principiel karakter. Der er derfor ikke foretaget høring.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at den nye tilbygning er veltilpasset det eksisterende hus i både skala,
materialevalg og arkitektonisk udtryk.
Den nye trætilbygning er tilpasset vogterhusets arkitektur med sin enkle form og særlige
bygningsdetaljer.
Der er lagt vægt på, at store dele af gavlens detaljer bevares, idet tilbygningen kun berører
gavlfladen på en ganske lille del.
Derudover er der lagt vægt på, at tilbygningen ikke fremstår dominerende, men underordner
sig det oprindelige hus. Endelig er der lagt vægt på, at tilbygningen i høj grad viderefører det
arkitektoniske udtryk samt materialer fra den oprindelige bygning.
Der er i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der er anvendt materialer og dimensioner, så
tilbygningen hverken fremstår kontrastfyldt eller dominerende.
Forvaltningen anbefaler, at der kan meddeles dispensation fra Lokalplan 104, § 8.1 og § 8.2.

Der pågår fortsat en målrettet indsats for at nedbringe antallet af lovliggørelsessager. Det
politiske mål er, at der inden udgangen af 2029 ikke længere er ældre lovliggørelsessager, der
afventer sagsbehandling.
Forvaltningen har på baggrund af budgetaftalen 2026-2029 ansat to medarbejdere med særligt
ansvar for behandling af lovliggørelsessager. Fra den 1. januar til den 4. september 2026 er
der afgjort/afsluttet 84 lovliggørelsessager, heraf er ni sager lukket med myndighedspassivitet,
mens der i samme periode er indkommet 34 nye sager.
Det betyder, at der pt. i alt er 312 åbne lovliggørelsessager, hvilket er det laveste antal i mange
år.
Nye lovliggørelsessager behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, de modtages
således, at ældre sager behandles før nye. Der kan dog forekomme en prioritering af enkelte
sager, hvis de f.eks. vedrører sikkerheds- eller brandmæssige forhold, beskyttet natur eller
sager med særligt politisk fokus, f.eks. sager med betydning for det grønne vejbillede.
Der oprettes i gennemsnit 70-80 nye lovliggørelsessager om året.
Status kan ses i vedhæftede bilag.
Sagsbehandlingstid for lovliggørelsessager generelt
Sagsbehandling af lovliggørelsessager tager ofte lang tid, fordi der både skal sikres grundig
sagsoplysning, gennemføres partshøring, varsles og evt. udstedes påbud med meddelelse af
frist for fysisk lovliggørelse af forholdet. Når der træffes en afgørelse, har ejer mulighed for at
klage til nævnet. Sagerne kan være komplekse og kræve tekniske vurderinger og historiske
opslag.

I forbindelse med varsling af påbud kan ejer ansøge om lovliggørende dispensation til
bibeholdelse af det ulovlige forhold. Der skelnes mellem fysisk lovliggørelse, hvor det ulovlige
forhold fjernes eller bringes i overensstemmelse med reglerne, og retlig lovliggørelse, hvor
forholdet lovliggøres gennem en efterfølgende tilladelse eller dispensation. Hvis forvaltningen
vurderer, at der kan være grundlag for retlig lovliggørelse, vil det som udgangspunkt kræve
gennemførelse af naboorientering og i enkelte tilfælde også politisk behandling. Når der er
udstedt påbud med frist for lovliggørelse, og den fysiske lovliggørelse ikke efterleves, kan
sagen i sidste ende føre til politianmeldelse og retssag. Dette sker dog sjældent, men vil i givet
fald forlænge sagsforløbet yderligere.
Indsatser
Forvaltningen har gennem de seneste år iværksat en række initiativer med henblik på at styrke
afviklingen af lovliggørelsessager. Indsatserne omfatter både styringsmæssige tiltag,
undersøgelser af automatiserings- og AI-løsninger samt en fokuseret organisering af opgaven.
Formålet er at understøtte en mere effektiv sagsbehandling, reducere sagsmængden og sikre
en mere robust opgavevaretagelse på området. Nedenfor gives en status på de tre indsatser:

1. Styringsmæssige tiltag
Forvaltningen har siden 2022 arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af
lovliggørelsessager. Siden marts 2023 er der gennemført en række styringsmæssige tiltag
med henblik på at understøtte en mere effektiv og ensartet sagsbehandling.
Der er blandt andet er der etableret faste arbejdsgange og sagsrutiner for denne sagstype med
henblik på at sikre en mere effektiv og ensartet sagsbehandling. Derudover afholdes der
løbende sagsmøder, hvor der sættes retning for de mere komplekse sager, og hvor der sikres
fælles faglige vurderinger.
Endelig er der udarbejdet brev- og afgørelsesskabeloner til en bred portefølje af sagstyper med
henblik på at understøtte ensartet myndighedsudøvelse og bidrage til en mere effektiv
sagsafvikling.

2. Automatisering og AI
Forvaltningen undersøger mulighederne for automatisering på lovliggørelsesområdet. I
øjeblikket arbejdes der på at automatisere udsendelsen af såkaldte ‘ventebreve’. Formålet med
ventebrevene er at sikre, at sager ikke forældes, samtidig med at borgerne hurtigt orienteres
om sagens status og det forventede videre forløb.
Forældelse af en sag kan medføre, at ulovlige forhold ikke længere kan kræves lovliggjort.
Automatiseringen skal derfor bidrage til en mere effektiv sagsstyring og sikre, at sager
håndteres rettidigt.
Forvaltningen undersøger samtidig mulighederne for, at kunstig intelligens (AI) kan understøtte
sagsbehandlingen og bidrage til en mere effektiv opgaveløsning. Anvendelsen af AI rejser dog
en række juridiske, etiske og forvaltningsmæssige spørgsmål, som kræver grundige
overvejelser. Derfor følger forvaltningen udviklingen tæt og indgår i tværkommunale drøftelser
om muligheder, udfordringer og rammer for en ansvarlig anvendelse af AI i den kommunale

sagsbehandling.

3. Fokuseret arbejdsindsats
Det er fortsat forvaltningens vurdering, at arbejdet med at nedbringe og afslutte de
eksisterende lovliggørelsessager kræver en målrettet og koordineret indsats på tværs af
afdelingen.
Ud over de to medarbejdere, der er dedikeret til denne opgavetype, understøttes indsatsen af
øvrige medarbejdere i afdelingen. Denne organisering sikrer mulighed for faglig sparring,
videndeling og en højere grad af driftssikkerhed. Samtidig bidrager den til at opbygge og
forankre kompetencer bredt i organisationen, så området er mindre sårbart.
Kvartalsvis afrapportering
Forvaltningen foreslår, at der som led i den generelle orientering om byggesagsområdet under
meddelelser til Arkitektur- og Byplanudvalget gives en kvartalsvis status på udviklingen i
lovliggørelsessagerne.
Afrapporteringen foreslås gennemført fire gange årligt i henholdsvis september, december,
marts og juni. Status vil blive præsenteret ved hjælp af centrale nøgletal og visuelle oversigter,
der gør det muligt at følge udviklingen i antallet af sager og fremdriften i indsatsen.

Miljø- og Teknikudvalget godkendte i juni 2019, pkt. 4, (link), ”Strategi for træer i bycentre og
langs veje 2019 – 2028”, som opstiller en vision for kommunens vejtræer.
Strategiens otte indsatsmål sætter retningen for forvaltningens arbejde med vejtræer. Et af
indsatsmålene, ”Gode træer i bycentre”, lægger op til, at kommunens bycentre er grønne og
har træer, der egner sig til placeringen. Hovedprincippet i træstrategien er, at træer
undtagelsesvis må fældes og altid erstattes 1:1 ved nyplantning på eller nær lokaliteten.
Birkerød Handelsstandsforening har af flere omgange over for kommunen udtrykt ønske om
udskiftning af træerne i Birkerød Hovedgade.
Miljø- og Teknikudvalget godkendte i november 2019, pkt. 10, (link), plan for udskiftning af
træer i Birkerød Hovedgade, og i perioden mellem 2019 og 2021 blev fire akacietræer udskiftet
til lavere træer og yderligere tre træer blev afviklet uden genplantning.
Handelsforeningen har efterfølgende gentaget sit ønske om udskiftning af akacietræer i
Birkerød Hovedgade. Baggrunden er, at butiksejerne fortsat klager over gener fra
akacietræernes blade, frø og pollen, og svineri som følge af fugle i træerne.
Der er i budget 2026 på projekt 152243, Udskiftning af træer i Birkerød Hovedgade, afsat 2
mio. kr. i både 2026 og 2027 til udskiftning af træerne i hovedgaden.
Forvaltningens vurdering
Forvaltningen har ikke modtaget klager over træer på Birkerød Hovedgades tre torvepladser,
hvorfor forvaltningen vurderer, at det er de 26 akacietræer i de smalle butiksstrøg, som opleves

generende.
Det er en forudsætning for udskiftning af træerne, at der vælges en eller flere træsorter, som
fremover kan imødegå de oplevede gener. De nye træer skal således bl.a. være lavere og på
anden vis imødegå de udfordringer, der opleves med de nuværende træer.
Udvidelse af bede i forbindelse med udskiftning
Udskiftningen af træerne kan ske ved erstattende træplantning i eksisterende bede, som
eventuelt udvides under belægningen. Men det er også muligt at tilføje handelsgaden mere
beplantning, ved at udvide bedene på terræn. Muligheden for at udvide eksisterende bede
understøtter kommunens Biodiversitetsstrategi 2025 og Planstrategi 2024, der begge peger på
et øget fokus på begrænsning af befæstede arealer samt etablering af flere grønne elementer i
byrum for at styrke biodiversitet, klimatilpasning og bykvalitet.
En udvidelse af bedene i Birkerød Hovedgade har flere fordele:
Belægningsgraden kan reduceres, hvorved mere regnvand kan nedsive og fordampe.
Der kan indarbejdes en samlet regnvandsløsning, for gadens overflade- og tagvand.
Der kan skabes øget biodiversitet i bymidten.
En øget begrønning kan danne ramme for ophold- og udeservering, leg mv.

Scenarier
Forvaltningen har udarbejdet tre scenarier til fastholdelse af en grøn Birkerød Hovedgade, jf.
bilag:
Scenarie 1 – de eksisterende 26 akacietræer i de smalle butiksstrøg udskiftes 1:1, med
lavere træsort, og;
a) omkring de nye træer etableres beplantede bede, ca. 2x2 m, med 10 cm høj
stålkant, eller
b) omkring de nye træer etableres en stålrist, ca. 2x2 m, i niveau med belægning.
Scenarie 2 – de eksisterende 26 akacietræer i de smalle butiksstrøg ryddes, og der
etableres plantebede med blandet beplantning inklusive træer og opholdsmuligheder mv.
i gadens midterzone.
Scenarie 3 – de eksisterende 26 akacietræer i de smalle butiksstrøg ryddes, og der
etableres plantebede - grønne øer - med blandet beplantning inklusive træer i gadens
kantzone.

Projektet strækker sig over 13 kommuner og rummer i alt 2.000 dele-elcykler af operatøren
Dott, heraf ca. 200 i Rudersdal, og i april rundede projektet 100.000 ture i deltagerkommunerne tilsammen.
Projektet løber frem til udgangen af 2026, og regionen planlægger et nyt EU-udbud for
perioden fra 1. april 2027 til 31. december 2028 med mulighed for forlængelse. Region
Hovedstaden har i den forbindelse indledt en dialog med syv delemobilitetsoperatører med
fokus på, hvordan den nuværende ordning kan forbedres samt muligheder for tilpasning, så det
kommunale tilskudsbehov kan reduceres. Målet er at finde den rette balance imellem kvalitet
og økonomi. Det gælder ift. tilskud, brugerbetaling, cyklernes stand og servicering af
delecyklerne. Rudersdal Kommune indgår i udbuddet sammen med øvrige kommuner. Det
betyder, at eventuelle ønsker til øget servicering af cyklerne skal afstemmes med de øvrige
kommuner samt Region Hovedstaden.
Status for brug i Rudersdal
Brugen af cyklerne er generelt stigende, hvilket bl.a. kan ses ved at antallet af ture på tværs af
kommunerne i april 2026 er 16% højere sammenlignet med april 2025, mens det for maj er
40% højere.
Det er ikke muligt med en direkte sammenligning i Rudersdal med tidligere år, da
analysemetoden er ændret, og der nu kun opgøres påbegyndte ture, hvor der tidligere også
har være medtaget afsluttede ture. De seneste 11 måneder er der i Rudersdal kørt 17.075 ture,

med en klar stigning i brug i sommerhalvåret. Se vedlagte bilag for specifikke brugsdata.
Delemobilitet i sammenhæng med kollektiv transport kræver fortsat tilskud
Selv om udviklingen i brugen af delecyklerne går den rigtige vej, vurderer operatørerne og
regionen ikke umiddelbart, at brugen i forstæderne endnu er høj nok, til at drive ordningen
videre uden tilskud. Adfærdsændringer tager tid, og delecykler uden for de større byer er
stadigvæk et nyt tilbud, som også har været præget af usikkerhed om hvor længe, brugerne
har kunnet regne med at benytte sig af dem.
Der er fortsat tvivl om, hvorvidt delecykler på den lange bane kan blive et tilbud i forstæder, der
udelukkende er kommercielt baseret.
Ca. 25-35 % af turene og op til 48 % i nyeste undersøgelse på delecykel foretages i
kombination med bus eller tog, og skal derfor ses som et supplement til den eksisterende
kollektive transport. Som flere andre tilbud i den kollektive transport, vil det foreløbigt kræve et
kommunalt tilskud.
Med det nuværende brug og det samme kommunale tilskud på 249.000 kr. pr. år, svarer det
ca. til et tilskud på 12-14 kr. pr. cykeltur. Kommunale busser i Rudersdal får i gennemsnit
tilskud på 20,8 kr. pr. passager (tur).
Forvaltningens vurdering
Forvaltningens vurdering er, at delecykelordningen af disse grunde bør videreføres:
Delecykler styrker den kollektive transport og kan medvirke til at minimere trængsel.
Forskellige undersøgelser peger på, at op mod halvdelen af turene foretages i
kombination med bus eller tog. Delecykler fungerer derfor som en "sidste kilometer"løsning, der gør det nemmere at vælge kollektiv transport frem for bilen. Ordningen kan
derfor hjælpe til at aflaste presset på stationsnære parkeringspladser. Mangel på “sidstekilometer”-løsninger kan desuden føre til, at flere fravælger kollektiv transport.
Delecykler understøtter klimaindsatsen og kan reducere CO2.
Transport står for ca. 29 % af CO₂-udledningen i Rudersdal, og delecykler er med til at
udvide tilbuddet af mere klimavenlige, fleksible transportformer. Undersøgelser viser, at
der kan være potentiale for at flytte ture fra biler til delecykler, men det kræver tid og
tilvænning og et sammenhængende transporttilbud.
Ordningen fremmer sundhed og aktiv transport.
Delecykler kan gøre det lettere at integrere fysisk aktivitet i hverdagen og understøtter
dermed en mere aktiv hverdag, bl.a. målsat i kommunens sundhedspolitik. Hver cykeltur
bidrager til mere bevægelse og mindre stillesiddende transport.
Borgerne bruger og bakker op om ordningen og grøn transport.
Brugen af delecykler er fortsat stigende (med sæsonudsving), og Rudersdal er den
kommune med flest ture og flest brugere i forsøgsordningen. Samtidig viser

borgerundersøgelser, at der er bred opbakning til grønne mobilitetsløsninger og til
arbejdet med delemobilitet, selv om opbakningen til cykelordningen ikke er lige så stor.

Status for holdninger til delecykler og grøn transport
I foråret 2025 blev der foretaget en Epinion-undersøgelse hvor flertallet af Rudersdals
adspurgte borgere støttede op om kommunens arbejde med delemobilitet (7 ud af 10 ifølge
Epinion-undersøgelsen, se bilag).
Region Hovedstaden har netop fået foretaget en MEGAFON-undersøgelse på tværs af alle
forstadskommuner med delecykler, og her svarer over halvdelen af Rudersdal-borgerne, at de
er overvejende eller helt enige i, at der er brug for flere grønne transportformer for at reducere
antallet af biler og forbedre luftkvaliteten og klimaet. Dog er opbakningen til delecykler lidt
lavere i Rudersdal sammenlignet med de andre kommuner. Hele undersøgelsen inkl. en
opsummering for Rudersdal kan findes i bilag.

Rudersdal Kommune ejer en række ejendomme, der fortrinsvis lejes ud til borgere, der har et
akut boligbehov. Udlejningen sker efter visitation fra Social Myndighed og Rådgivning. Borgere,
der har fået tilbudt en bolig, er ikke nødvendigvis omfattet af en social indsats, efter de er flyttet
ind i boligerne. Boligerne udlejes på permanente lejekontrakter. Ejendommene renoveres
løbende, og senest godkendte kommunalbestyrelsen den 31. maj 2023, pkt. 4, (link), at
ejendommene på Teglværksvej 20B og 48 blev renoveret med udskiftning af tag,
varmesystem, vinduer, døre og ekstra isolering.
Renoveringen af Teglværksvej 20B er afsluttet og Teglværksvej 48 forventes afsluttet i ultimo
2026. Renoveringen har været gennemgribende med henblik på at sikre et godt indeklima og
lavere udgifter til opvarmning. Lejemålene er blevet renoveret mere end oprindeligt planlagt, da
det i forbindelse med renoveringen var fordelagtigt at etablere nye køkkener og renovere
badeværelserne i lejlighederne, som fremstod nedslidte og utidssvarende. Lejemålene fremstår
nu i god og velvedligeholdt stand.

Regulering af huslejen
Hidtil er huslejen i lejemålene på Teglværksvej 20B og 48 alene blevet reguleret med
stigningen i skatter og afgifter årligt. Derudover er der i forbindelse med nye lejere sket en
regulering og istandsættelse af lejemålet, hvilket har medført en højere husleje. Huslejen er på
nuværende tidspunkt mellem 2.600 kr. og 4.400 kr. om måneden ekskl. elforbrug for mellem 60
og 73 m2. I forbindelse med starten af renoveringen blev lejerne varslet en lejeforhøjelse på
226 kr. pr. m2 årligt som følge af forbedringer af lejemålet, som skulle træde i kraft, når lejerne
flyttede tilbage til deres lejemål. Forhøjelse er ikke effektueret.
Hvad angår de lejemål, hvor lejerne ikke er fraflyttet, har der ikke har været varslet yderligere
lejeforhøjelser i en årrække, og lejen har derfor været på et meget lavt niveau. En årsag hertil
er, at lejemålene tidligere havde høje elregninger, da de blev opvarmet med elradiatorer og var
dårligt isolerede. Med etableringen af nyt varmesystem i alle lejemål forventes det, at der
opnås et bedre indeklima og lavere udgifter til opvarmning. Samtidig er lejlighederne nu
renoverede og fremstår derfor i en god stand med nye køkken og bad. Den forventede
besparelse på udgifter til varme udgør ca. 1.500 kr. om måneden, hvor beboerne efter
renoveringen opkræves 500 kr. i a conto månedligt.
Ifølge reglerne i lejeloven skal lejen på de ovennævnte lejemål fastsættes efter det lejedes
regulerede værdi, hvilket vurderes at være ca. 1.200 kr. pr. m2 i forhold til den stand som
boligerne har nu. Dermed er lejen selv med en forhøjelse på 226 kr. pr. m2 årligt fortsat
væsentligt lavere end det lejedes regulerede værdi , da lejemålene nu er forbedret med køkken
og bed. Det er derfor forvaltningens vurdering, at forhøjelsen på 226 kr. pr. m2 årligt skal
bortfalde og der i stedet varsles i henhold til reglerne om det lejedes regulerede værdi.
Beboerne har mulighed for at søge om boligsikring, eller opnå en højere boligsikring, hvis de
allerede modtager boligsikring, der vil dække en del af den øgede husleje.
Kommunalfuldmagtsreglerne fastslår, at kommunerne, hvis de har overskudkapacitet i egne
ejendomme, i udgangspunktet skal foretage udlejning på markedsvilkår. Årsagen er, at det
ellers vil være konkurrenceforvridende. Samtidig må kommunen indenfor reglerne heller ikke
støtte enkeltpersoner indirekte – i dette tilfælde ved en uforholdsmæssig lav husleje.
Ensretning af huslejen
Forvaltningen regulerer huslejen til 1.200 kr. pr. m2 ekskl. forbrug. Det vil indebære en
ensretning af huslejen i lejemålene, som er i ens og god stand, til mellem 6.000 og 7.300 kr.
om måneden. I forhold til lejemålenes stand er det forvaltningens vurdering, at 1.200 kr. pr. m2
fortsat er i den lave ende af det niveau, der kan opkræves i forhold til det lejedes regulerede
værdi, som Huslejenævnet vil godkende. Huslejenævnet har ikke mulighed for at give en
forhåndsafgørelse. En evt. afgørelse fra nævnet vil derfor bero på en konkret sag.
For kommunens lignende ca. 150 lejemål er huslejen omkostningsbaseret og reguleres efter
andre regler i lejeloven, så de påvirkes ikke af nærværende sag.
Forvaltningen vil forelægge anlægsregnskab, når renoveringen af Teglværksvej 20B og 48 er
endeligt afsluttet.

Socialfagligt hensyn
Forvaltningen vurderer at det vil være muligt for borgere, som søger bolig via akutboliglisten, at
bo i lejlighederne, såfremt der søges om boligsikring. Dette skal ses i sammenhæng med at
borgere tidligere har kunne bo i lejligheder, og nu trods en højere husleje også forventes, at
have lavere varmeudgifter på op til 1.500 kr. pr. måned.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. maj 2020 skema A renovering, punkt 8, (link), med
et budget på 184.574.220 kr.
Skema A blev godkendt under Coronaepidemien, og vedtagelsen blev foretaget omvendt, idet
boligorganisationen og kommunen godkendte skema A og de tilknyttede forudsætninger, før
projektet blev forelagt beboerne. Projektet betød, at der skulle ombygges 40 boliger i otte
opgange til tilgængelige boliger. Afdelingen nedstemte efterfølgende det fremlagte projekt. Det
betød, at der efterfølgende blev gennemført et stort analysearbejde for at forstå baggrunden for
beboernes afvisning, og det viste sig, at omfanget af tilgængelighedsboliger var for stort samt,
at en renovering af fælleshus blev vurderet som unødvendigt.
Der skulle derfor gennemføres en ny projektering og myndighedsdialog med et reduceret antal
tilgængelighedsboliger inden for rammerne af det godkendte projekt. Dette har medført, at der
er gået relativt lang tid fra godkendelsen af skema A til forelæggelsen af skema B. Det nye
forslag indeholder 20 boliger i to blokke, der ombygges til tilgængelige boliger samt etablering
af elevatorlift i fire opgange i stedet for elevatorer i otte opgange. Etablering af nyt tilgængeligt
fælleshus blev ligeledes taget ud af projektet.

Dette projekt stemte afdelingsmødet for ved urafstemning i 2024.
De samlede renoveringsomkostninger udgør efter udbud og afholdt licitation på baggrund af
det mest fordelagtige tilbud fra Skou Gruppen A/S, følgende fordeling:
Støttet arbejde

Ustøttede arbejder

I alt

Finansieringen er som følger:
30-årig realkreditbelåning
Heraf støttet
Heraf ustøttet

Kapitaltilførsel

Egen trækningsret

Fællespuljetilskud

Henlæggelser

I alt

Omkostningerne for renoveringen er således steget med 25.851.615 kr. på trods af det
reducerede projekt. Stigningen skyldes i høj grad den voldsomme stigning i byggepriserne fra
2020 og frem Stigningen påvirker ikke den kommunale finansiering, jf. bilag skema Bansøgning afd. 008 Bistruplund.
Landsbyggefonden har i deres behandling af støttesagen vurderet, at der er behov for
kapitaltilførsel på 1.500.000 kr., hvoraf kommunens andel udgør en femtedel svarende til
300.000 kr. Beløbet er et rente- og afdragsfrit lån, der først afdrages efter 15 år.
Kapitaltilførsler til alment boligbyggeri sker efter princippet i almenboligloven om en 1/5-model,
hvor hhv. kommunen (yder lån), realkreditinstituttet (yder lån), Landsbyggefonden (yder lån),
Landsbyggefonden (giver tilskud) og boligorganisationen (giver tilskud) hver bidrager med en
femtedel af finansieringen.
Den anførte trækningsret på 840.000 kr. er beregnet af Landsbyggefonden og kommer fra
midler, afdelingen løbende har indbetalt til Landsbyggefonden.
Fællespuljebidrag på 2.520.000 kr. er tillige beregnet af Landsbyggefonden og gives i de
sager, hvor der er behov for en kapitaltilførsel.
Jyske Realkredit har den 23. april 2026 vurderet ejendommen og meddelt, at der for det
støttede lån på 97.634.000 kr. skal stilles garanti på 30.836.353 kr. svarende til 100 %

statsgaranti med 31,58 % kommunal regaranti.
For det ustøttede realkreditlån har Jyske Realkredit den 23. april 2026 meddelt, at der ikke er
behov for en garanti.
Der har i afdelingen været afholdt urafstemning om helhedsplanen, der sluttede den 8. februar
2024. Resultatet blev 110 ja-stemmer, 52 nej-stemmer og seks ugyldige. Den 22. februar 2024
blev resultatet forelagt på et bestyrelsesmøde.
Afdelingen har godkendt en huslejestigning på 36,07 % svarende til en gennemsnitlig leje på
1.299 kr. pr. m2 opgjort i 2025-niveau. Licitationsresultatet viser en lejestigning på 33,90 % af
den gennemsnitlige nuværende leje på 1.015 kr. pr. m2 svarende til en gennemsnitlig leje på
1.360 kr. pr. m2 og holder sig derfor indenfor det godkendte.
Ny leje pr. måned for et lejemål på 64 m2 med to værelser bliver 7.284,11 kr., for 72 m2 med
tre værelser 8.103,72 kr. og for 82 m2 med fire værelser 9.303,63 kr.
Forvaltningens vurdering
Det er forvaltningens vurdering, at den samlede renovering med den anførte finansiering er
nødvendig for, at afdelingen kan opnå tidssvarende og konkurrencedygtige lejemål i forhold til
en bred kreds af boligsøgende. Afdelingen får sunde og tidssvarende boliger med et godt
indeklima med forbedret kvalitet og effektiv drift af bygningerne. Den anførte lejeforhøjelse, der
stiger en del pr. m2, er vurderet rimelig og vil fortsat sikre en stabil udlejning.

Indstilling

Direktionen foreslår indstillet,
1. at politikområde Veje og trafiksikkerhed ydes en positiv tillægsbevilling på hhv. 808
t.kr. i 2027, 869 t.kr. i 2028, og 925 t.kr. i 2029 og frem, finansieret af den centralt
afsatte pulje til lov- og cirkulæreprogrammet i budgetforslaget for 2027-2030.

Direktionen foreslår, at det godkendes, at der arbejdes videre med ny planlægning med
udgangspunkt i vedhæftede projektforslag og opmærksomhedspunkterne a-d.

Direktionen foreslår indstillet, at forslag til Lokalplan 309 og Tillæg 2 til Kommuneplan
2025 og den tilhørende miljørapport vedtages og sendes i otte ugers offentlig høring.

Direktionen foreslår indstillet, at miljøkonsekvensrapport samt forslag til § 25-tilladelse
sendes i høring i otte uger hos berørte myndigheder og offentligheden.

Direktionen foreslår, at forvaltningen meddeler dispensation fra åbeskyttelseslinjen og
landzonetilladelse til det ansøgte på de under a) – d) nævnte vilkår.

Direktionen foreslår, at bevaringsværdien for beboelsesbygningen på Solvej 15 i Holte,
hæves til 4, og at forvaltningen varsler et § 14-forbud mod nedrivning, såfremt der
indsendes ansøgning herom.

Direktionen foreslår, at beboelsesbygningen på Strandmøllevej 5, skal indgå i Save 4projektet, og at der varsles et § 14-forbud mod nedrivning, såfremt Naturstyrelsen
fastholder ansøgning om nedrivning.

Direktionen foreslår, at bygningens fremtidige bevaringsværdi reduceres til 5 samt, at
bygningens bevaringsværdi ikke er til hinder for nedrivning af bygningen.

Direktionen foreslår, at forvaltningen bemyndiges til at dispensere fra Lokalplan 104, §
8.1 og § 8.2, til opførelse af tilbygning til det bevaringsværdige hus.

Direktionen foreslår, at der fire gange årligt rapporteres om status på udviklingen i
lovliggørelsessagerne.

Arkitektur- og Byplanudvalget
Direktionen foreslår, at Arkitektur- og Byplanudvalget godkender, at forvaltningen
præsenterer scenarierne eksternt, herunder for Bylivsnetværket, Erhvervsrådet,
Handelsstandsforeningen, Klima- og Biodiversitetsrådet og interesserede borgere med
henblik på input til valg af tilgang til genplantning af træer i Birkerød Hovedgade.
Klima- og Miljøudvalget
Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Direktionen foreslår indstillet, at der anvendes op til 250.000 kr. pr. år i 2027 og 2028 til
kommunens andel af delecykelordningen, finansieret af projekt 152270 Gemini
delemobilitet.
Arkitektur- og Byplanudvalget
Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Direktionen foreslår indstillet,
1. at der gives skema B-tilsagn til den samlede renovering,
2. at afdelingen kan optage realkreditbelåning, og
3. at kommunen meddeler tilsagn til en kommunal regaranti på 30.836.353 kr. samt
tilsagn til 5-delsordning angående lån på 300.000 kr.

Videre proces

Forvaltningen anbefaler, at scenarierne præsenteres for eksterne parter, herunder
Bylivsnetværket, Erhvervsrådet, Handelsstandsforeningen, Klima- og Biodiversitetsrådet og

interesserede borgere. Parternes inviteres til at drøfte scenarierne, belyse fordele og ulemper
ved de enkelte samt give input til en endelig politisk beslutning om valg af scenarie.
Arkitektur- og Byplanudvalget vil blive forelagt en sag med henblik på beslutning af scenarie,
proces for udskiftning af træer samt frigivelse af anlægsbevilling.

Økonomi

Rudersdal Kommunes årlige medfinansiering er opgjort til maksimalt 250.000 kr., svarende til
ca. 12 % af den samlede ordning med udgangspunkt i den nuværende fordelingsnøgle og
nuværende deltagerkommuner. Den endelige medfinansiering kan først fastlægges efter udbud
og kontrahering er gennemført, men vil ikke overstige 250.000 kr. Udbuddets udformning og
muliggørelse er ligeledes afhængig af de resterende kommuners tilslutning. Den nuværende
medfinansiering for hele 2026 har ligeledes været på 250.000 kr., mens delecyklerne i 2024 og
2025 blev finansieret af EU-midler gennem EU-projektet Gemini.
Midlerne til en forlængelse af delecykelordningen i forbindelse med et kommende
fælleskommunalt udbud foreslås finansieret via projekt 152270 Gemini Delemobilitet. Projektet
har et overskud som følge af, at kommunen efter projektets afslutning har modtaget refusion
for afholdte medarbejderomkostninger, mens lønudgifterne er afholdt gennem den ordinære
lønudbetaling.

Beslutning

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Lions Park Søllerød, Mariehøjvej 23, matr.nr. 5ci, Holte By, Gl. Holte Godkendelse af videre planlægning for udbygning af seniorboliger

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Forslag til Lokalplan 309 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2025 med
miljørapport - Vedtagelse til udsendelse i offentlig høring

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt med den
bemærkning, at udvalget ønsker, at forvaltningen i den planlagte høringsproces og
forinden endelig vedtagelse undersøger muligheden for at opdele de to tanke i tre mindre
tanke, alternativt delvis nedgravning for at reducere højden.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Fjernvarmeproducerende anlæg på Blokken 47A og 48 - Høring af
miljøkonsekvensrapport og forslag til § 25-tilladelse

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Ravnsnæsvej 231, matr.nr. 1e Isterød By, Birkerød - Landzonetilladelse
og dispensation fra åbeskyttelseslinje til midlertidige arbejdsarealer

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Solvej 15, matr.nr. 2l Søllerød By, Søllerød - Revurdering af bygnings
bevaringsværdi

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Strandmøllevej 5, matr. Nr. 2a, Jægersborg Dyrehave, Vedbæk Revurdering af bygnings bevaringsværdi

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Hørsholm Kongevej 25, matr.nr. 52 b Høsterkøb By, Birkerød Revurdering af bygnings bevaringsværdi

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Holte Stationsvej 42, matr.nr. 66k, Dronninggård, Ny Holte Dispensation til tilbygning til bevaringsværdigt hus

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Afvikling af lovliggørelsessager – Status og beslutning

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Scenarier for udskiftning af træer i Birkerød Hovedgade og
inddragelsesproces - Godkendelse

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Status og nyt udbud af delecykelordning i 2027 - Orientering

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regulering af huslejen på Teglværksvej 20B og 48 efter endt renovering
- Orientering

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Godkendelse af skema B i renoveringssag - DAB Lejerbo, Bistruplund

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke i sagens behandling.

Meddelelser

Punktet blev gennemgået.

Beslutningsprotokol og underskriftsark

Punktet blev gennemgået.