Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 30. september, Arkitektur- og Byplanudvalget, Rudersdal

Temadagsorden - Tilsyn med det almene område

Arkitektur- og Byplanudvalget har ansvaret for tilsyn med de almene boligforeninger. Forvaltningen vil på mødet introducere til området. Det politiske niveau har en række opgaver i tilsynet, hvor der føres tilsyn med, at boligforeningerne overholder gældende lovgivning.

BoligerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Almene boligorganisationer er støttet byggeri og for at sikre, at de overholder de gældende
bestemmelser i almenboligloven og tilhørende bekendtgørelser, er det en kommunal opgave at
føre tilsyn, der sikrer, at lovgivningen overholdes. Forvaltningen vil på udvalgets møde
introducere til de forskellige emner. Til introduktionen er der udarbejdet en Power Pointpræsentation, der er vedlagt som bilag.
Forvaltningens opgaver
Det primære redskab for kommunens tilsyn er styringsdialog, der afvikles som et årligt
statusmøde med de almene boligorganisationer. Tilsynet er baseret på dialog.
Styringsdialogen varetages af repræsentanter for forvaltningen og for de almene
boligforeninger. På møderne drøftes langsigtet udvikling, mål- og aftalestyring, kontrol af
offentlige midler, forsvarlig/effektiv drift, socialt velfungerende afdeling, anvisning samt
årsregnskaber. Henlæggelser til vedligeholdelse af bygningerne er også et vigtigt emne, der
årligt vurderes og drøftes.
Forvaltningen har mulighed for at tage emner op som f.eks., hvordan det går med
beboerdemokratiet eller spørgsmål til konkrete udviklingsovervejelser. Møderne er også en
mulighed for, at boligforeningerne kan få en uformel dialog med afdelinger i kommunen som
vejmyndigheden, den kommunale anvisning eller andre.
Derudover varetager forvaltningen tilsynet med boligforeningerne, herunder forberedelse af
indkomne sager, der efterfølgende skal behandles politisk.
Det politiske niveaus opgaver
I det følgende gennemgås de emner, som forelægges til politisk behandling efter

forvaltningens dialog med de almene boligselskaber. Tilsynet med de almene boligforeninger
er placeret i kommunerne, da det ellers vil være en stor opgave for Børne-, Ældre- og
Boligministeriet. Tilsynsopgaven går i hovedtræk ud på at sikre, at boligforeningerne
overholder den gældende lovgivning og følger ministeriets vejledninger og bekendtgørelser.
Kommunalbestyrelsens godkendelse er en forudsætning for, at Landsbyggefonden giver
tilskud til byggeri og renovering. Landsbyggefondens tilskud er en forudsætning for, at huslejen
kan holdes på et acceptabelt niveau jf. idegrundlaget for det almene boligbyggeri.
Kommunalbestyrelsen - der har delegeret kompetencen til Arkitektur- og Byplanudvalget - skal
derfor godkende:
Væsentlige forandringer (renovering/ombygning): Når en forening gerne vil foretage
større ændringer som f.eks. salg eller køb af en ejendom, typisk jord eller ved større
renoverings- eller ombygningsprojekter skal de forelægges til politisk behandling.
Sagerne forelægges til godkendelse, idet kommunalbestyrelsen formelt skal godkende de
økonomiske forhold. De politiske udvalg har ikke mulighed for at ændre i projekterne, da
kompetencen ligger hos boligforeningen.
Optagelse af lån med eller uden kommunal garanti: Kommunalbestyrelsen skal
godkende, hvis kommunen skal stille garanti for et lån. Realkreditforeningerne kræver
garanti for lånene, for at de kan optages. Her spiller Landsbyggefonden også en rolle ift.
den samlede finansiering. Garantistillelsen følger almenboligloven og ikke privatretlige
regler.
Lejeforhøjelser (over 5 % årligt, dvs. drift og forbedringsforhøjelser):
Kommunalbestyrelsen skal godkende lejeforhøjelser, men har ikke mulighed for at
påvirke lejen. Godkendelsen er en godkendelse af, at boligforeningen har fulgt
lovgivningen jf. ovenstående.
Renoveringssager med støtte fra Landsbyggefonden (dvs. skema A-B-C-sager, der
strækker sig over flere år): Kommunalbestyrelsen skal godkende, at boligforeningen har
overholdt gældende lovgivning og har sikret beboerinddragelse.
Nybyggeri – økonomi, leje, drift (dvs. skema A-B-C-sager, der strækker sig over flere år):
Kommunalbestyrelsen skal godkende, at boligforeningen har overholdt gældende
lovgivning og har sikret beboerinddragelse. Kommunalbestyrelsen har her mulighed for at
påvirke projekterne, idet kommunen skal stille grundkapital til rådighed for nybyggeri. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke ønsker det pågældende projekt, kan grundkapitalen afvises,
og projektet kan dermed ikke realiseres.
Fleksibel udlejning (aftalte udlejningskriterier, hvor ledige familieboliger udlejes efter
særlige kriterier, for at opnå en anden beboersammensætning): Kommunalbestyrelsen
kan efter dialog med en boligforening aftale, at der etableres kriterier for fleksibel
udlejning. Det kan f.eks. være for at ændre beboersammensætningen eller sikre flere
boliger til borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Aftalen må ikke hindre kommunen i
at løse sine boligsociale opgaver for personer med akut boligbehov. Kriterierne skal være
objektive og skal overholde internationale konventioner - f.eks. ift. diskrimination.

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

ARKITEKTUR- OG BYPLANUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

Kilde: Rudersdal Kommune, Arkitektur- og Byplanudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.