Spring til indholdet
Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnRudersdalAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal

Status - overblik over indsatser i Familiehuset og eksternt køb af indsatser

På Børne- og Skoleudvalgsmødet d. 12. marts 2025 blev det besluttet, at der skal præsenteres et overblik for de forebyggende og støttende indsatser, som løses af Familiehuset, og et tilsvarende overblik for køb af indsatser hos eksterne leverandører.

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rudersdal.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I forbindelse med forvaltningens systematiske styrkelse af Myndighedsområdet, hvor fokus
blandt andet har været at styrke faglige vurderinger, visitation, opfølgning og effekt, har
forvaltningen vurderet, at der er behov for at styrke kvaliteten og fleksibilitet i indsatserne til
børn og unge. Dette gøres blandt andet ved, at Familiehuset skal levere en større del af
indsatserne og arbejde aktivt med effekt og varighed. Familiehuset skal løbende ansætte
yderligere fagpersoner med socialpædagogisk og familieterapeutisk baggrund, som skal
varetage støtten til familierne, frem for at dette varetages via køb hos eksterne leverandører.
Forudsætningen er, at Familiehuset med den øgede kapacitet på sigt, kan reagere hurtigere på
familiernes behov, bedre kan tilpasse deres tilbud og metoder til de enkelte børn og unge,

samt udvise større grad af fleksibilitet i arbejdstid, metodevalg og samarbejdsformer.
Indsatser består blandt andet af forebyggende samtaler både individuelt og i grupper, jf.
Barnets lov § 30 samt støttende indsatser primært med familiebehandling og kontaktpersoner,
jf. Barnets Lov § 32. Der vil altid være indsatser, som kræver køb hos eksterne leverandører på
grund af særlige komplekse situationer, eller hvor den kompetence der er brug for, ikke er til
stede i kommunen, fx tilbud fra Kommunikationscentret. Der vil være tale om en mindre andel
af sagerne.
De indsatser, som pt. løses i Familiehuset er typisk familiebehandling i forbindelse med mindre
udfordringer i hjemmet, samspil mellem børn og forældre, samtaler med børn om f.eks.
diagnoseforståelse m.v. Timetallet i disse indsatser er ikke højt og oftest er der dialog 1 – 2
gange om ugen med forældre og/eller børn.
Indsatser, som købes eksternt, har typisk en større kompleksitet i familiebehandlingen, dels
med et højere antal timer pr. uge og dels med højt konfliktniveau forældre imellem, eller børn
og forældre i mellem. I sikkerhedsplanssager er det nødvendigt at indsatsen leveres af
eksterne leverandører. Sikkerhedsplaner i en familie, er planer der skal sikre børnenes
sundhed, sikkerhed og udvikling på grund af høj bekymring for, at forældrene ikke selv kan
varetage den opgave. Det er situationer, der er så kritiske, at Forvaltningen skal sætte akut og
omfattende ind i hjemmet. Indsatser, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet, har truffet afgørelsen
købes også eksternt.
Registreringen af indsatserne både i Familiehuset og eksterne køb sker løbende og også med
tilbagevirkende kraft, hvorfor der hele tiden sker justeringer af både udgifter og helårspersoner.
Familiehuset har et rammebudget.
I vedhæftede Bilag 1, tabel 1 og 2 vises et overblik over udgifter og helårspersoner fra juni
2025 til oktober 2026 - opgjort pr. 4. november 2026 - af de indsatser, som leveres i
Familiehuset sammenholdt med Eksternt køb på tilsvarende indsatser.
Bilag 1, tabel 1 viser, at der er sket en mindre stigning i udgifter fra juni 2025 til oktober 2026 i
Familiehuset på 1,89 %. Modsat ses en stigning i udgifterne på Eksternt køb i samme periode.
I bilag 1, tabel 2 ses at Familiehuset antallet af helårsbørn, som får en indsats i Familiehuset er
steget med 26,88% fra juni 2025 til oktober 2026. Modsat er antallet helårspersoner, som får
en indsats hos en ekstern leverandør er faldet med 17,64 % i samme periode.
Det betyder, at Familiehuset leverer flere indsatser til flere børn og unge, men antallet af timer,
der leveres i indsatserne, er lavere i forhold til tidligere. Omvendt ses at Myndighed køber
færre indsatser til børn og unge eksternt, men også at udgifterne ikke tilsvarende er faldet i
samme omfang som antallet af helårspersoner, hvilket betyder at de indsatser, som købes, er
dyrere end tidligere. I bilag 1 er der endvidere redegjort for udviklingen på relevante
indsatstyper.
Målsætningen om at Familiehuset skal lever flere indsatser er opfyldt, hvilket er positivt.

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Kilde: Rudersdal Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.