På dagsordenen 11. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 - Social- og Beskæftigelsesudvalget
Forvaltningen har gennemført årets sidste samlede budgetopfølgning med udgangspunkt i forbrugstallene pr. 31. august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 11. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rudersdal.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forvaltningen har gennemført årets sidste samlede budgetopfølgning med udgangspunkt i
forbrugstallene pr. 31. august 2026. Jævnfør tidsplanen for budget og budgetopfølgninger, der
blev behandlet på Økonomiudvalgets møde d. 18. februar 2026, forelægges fagudvalgene den
aktuelle vurdering af det forventede regnskab i 2026, samt de heraf afledte foreslåede
tillægsbevillinger for deres politikområder.
De indmeldte forbrugsforventninger sammenholdes med det korrigerede budget og omfatter
samtlige driftsudgifter, både inden for og uden for servicerammen.
Der skelnes mellem konti med og uden overførselsadgang. Der gives alene tillægsbevillinger til
områder uden overførselsadgang, idet eventuelle mer- og mindreforbrug på områder med
overførselsadgang som udgangspunkt håndteres efter de gældende overførselsprincipper.
Dette sker i forbindelse med overførselssagen i marts 2027.
Der foreslås dog enkelte undtagelser, hvor konstaterede mindreforbrug på områder med
overførselsadgang anvendes til at finansiere tillægsbevillingsbehov på blandt andet det
specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet. De konkrete forslag til
tillægsbevillinger fremgår af de relevante fagudvalgssager.
Områder uden overførselsadgang er overvejende karakteriseret ved at være udgiftsområder,
hvor udgiftsudviklingen i høj grad afhænger af aktivitetsudvikling, konjunkturer, lovgivning og
andre forhold uden for kommunens umiddelbare kontrol. Kommunen kan kun i mindre grad
påvirke udgiftsniveauet gennem prioriteringer og indsatser. Eventuelle mer- eller mindreforbrug
på disse områder nulstilles i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Overordnet status på kommunens samlede økonomi
Budgetopfølgningen viser samlet set et forventet merforbrug på 59,439 mio. kr. på de samlede
driftsudgifter, jf. tabel 1 (kolonne 4). Det svarer til 1,4 pct. af det korrigerede budget.
Merforbruget skyldes især et fortsat stigende aktivitets- og udgiftspres på det specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet. På trods af de tillægsbevillinger, der blev givet
ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, er der fortsat behov for at tilføre budgetterne på
områderne yderligere finansiering.
På børneområdet fortsætter stigningen i antallet af børn med behov for specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand i almenskolen. Sidstnævnte følger af strategien Lige
deltagelsesmuligheder for alle børn – det skal bemærkes, at det ikke er strategien, der
resulterer i merudgifter, dette skyldes alene et stigende antal børn med behov for støtte, uanset
om denne gives i almenskolen eller i specialtilbud. Derudover ses stigende udgifter til børn og
familier med behov for sociale indsatser.
På voksenområdet skyldes merforbruget primært nye køb af botilbudspladser, som ikke var
kendt ved den seneste budgetopfølgning, samt stigende støttebehov og takststigninger i
eksisterende sager. Derudover ses stigende udgifter til hjemløseindsatser, misbrugsbehandling
og dagtilbud.
Udviklingen svarer i vidt omfang til det billede, som tidligere er beskrevet i
budgetopfølgningerne og i budgetprocessen for 2027. Det var baggrunden for, at der blev
indarbejdet tekniske korrektioner på omkring 100 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
Budgetopfølgningen viser imidlertid også, at både aktivitetsniveau og enhedsomkostninger
fortsat udvikler sig opad på de specialiserede områder. Forvaltningen følger derfor udviklingen
tæt med henblik på tidligt i 2027 at vurdere behovet for eventuelle tiltag, der kan understøtte
overholdelsen af servicerammen.
Udgiftspresset på de specialiserede områder er ikke særligt for Rudersdal Kommune, men ses
i disse år i hovedparten af landets kommuner. Dette afspejles blandt andet i økonomiaftalen for
2027, hvor der er aftalt et løft af kommunernes serviceramme med henblik på at håndtere det
stigende udgiftspres på de specialiserede områder.
Af øvrige afvigelser kan fremhæves et fortsat forventet merforbrug på kommunens plejehjem.
Merforbruget kan dels henføres til tidligere års overførte merforbrug og dels til konkrete
driftsmæssige udfordringer på enkelte plejehjem. Disse beskrives nærmere i sagen til Udvalget
for Ældre, Omsorg og Sundhed.
På de finansielle konti forventes en samlet nettomerindtægt på 37,184 mio. kr. Merindtægten
kan hovedsageligt henføres til midtvejsreguleringen for 2026, som blev aftalt mellem
regeringen og KL i forbindelse med sommerens økonomiaftale. Midtvejsreguleringen består
dels af en positiv efterregulering som følge af højere løn- og prisudvikling end forudsat, dels af
en negativ regulering som følge af en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet på landsplan
end forventet.
Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 blev der samtidig tilført kassen 84,574 mio. kr. på
de finansielle konti, primært som følge af den ekstraordinære kompensation vedrørende
stigningsbegrænsningen på dækningsafgiften for perioden 2022-2023. Samlet set har de to
budgetopfølgninger således forbedret kassebeholdningen med 45,419 mio. kr., selv om
kommunen oplever et betydeligt udgiftspres på driften. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at
kommunen fortsat står over for en strukturel og voksende udfordring på de specialiserede
områder.
Tabel 1. Forventet resultat på drift og finansielle konti
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Finansielle konti -4.476.664
Forventet regnskab
Korr. Budget
Rudersdal
Kommune
Drift
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen
Tillægsbevillingsbehovet ved budgetopfølgningen pr. 31. august 2026
Med budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 indstilles tillægsbevillinger på i alt 43,126 mio. kr.
på driften (jf. tabel 1, kolonne 5, linjen "drift"), som finansieres af kassen. Tillægsbevillingerne
vedrører primært det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde
samt den stigende ledighed, jf. tabel 2.
På de ikke-overførselsbelagte områder, hvor der søges om større tillægsbevillinger, er der
indlagt en forsigtighedsmargin. Der indstilles således tillægsbevillinger svarende til 85 pct. af
det forventede merforbrug på det specialiserede børne- og voksenområde. Praksis er i tråd
med de senere års budgetopfølgninger og afspejler, at der fortsat er usikkerhed forbundet med
prognoserne frem mod regnskabsafslutningen.
Tabel 2. Forventet resultat og foreslåede tillægsbevillinger pr. udvalgsområde
Forventet
regnskab 2026
Forventet
Korr. Budget
afvigelse
Tillægsbevilling
Rudersdal Kommune
Arkitektur- og
Byplanudvalget
Klima- og Miljøudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
Børne- og Skoleudvalget
Social- og
Beskæftigelsesudvalget
Udvalget for Ældre, Omsorg
og Sundhed
Økonomiudvalget
Note: I kolonne 4 er mindreforbrug vist med negativt fortegn, mens merforbrug har positivt
fortegn. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling, der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver, at der lægges penge i kassen
Servicerammen:
Servicerammen er det loft over kommunernes samlede serviceudgifter, som hvert år aftales
mellem regeringen og KL. Rammen omfatter udgifter til den kommunale drift og velfærd, mens
anlægsudgifter og overførselsudgifter ikke indgår.
Den samlede serviceramme fordeles mellem kommunerne i forbindelse med budgetlægningen
med afsæt i KL's vejledende fordeling. Kommunernes vedtagne budgetter udgør herefter deres
individuelle sigtepunkt for aftaleoverholdelse. Hvis kommunernes regnskaber samlet
overskrider servicerammen, kan der blive udløst økonomiske sanktioner. Sanktionerne består
dels af en kollektiv sanktion, som fordeles mellem alle kommuner efter indbyggertal, dels af en
individuel sanktion for de kommuner, der overskrider deres eget sigtepunkt.
Det betydelige udgiftspres på de specialiserede socialområder indebærer, at Rudersdal
Kommunes serviceudgifter forventes at overstige det individuelle sigtepunkt i 2026.
Forvaltningen vurderer aktuelt, at overskridelsen vil udgøre 15-35 mio. kr.
På trods af den forventede overskridelse anbefaler forvaltningen ikke, at der iværksættes
akutte forbrugsbegrænsende tiltag i årets sidste måneder. Vurderingen bygger på flere forhold.
For det første vurderer KL, at kommunerne samlet set vil overholde den aftalte serviceramme i
2026, og at en regnskabssanktion derfor ikke bliver udløst. Forvaltningen vurderer samtidig, at
eventuelle kortsigtede forbrugsbegrænsende tiltag på nuværende tidspunkt vil have begrænset
effekt på årets regnskabsresultat, idet hovedparten af merforbruget kan henføres til allerede
visiterede eller kontraktbundne indsatser.
Dertil kommer, at hovedparten af det kendte udgiftspres allerede er indarbejdet i budget 20272030.
Det bemærkes, at presset på servicerammen ikke kan aflæses direkte af resultatet af
budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen omfatter alle driftsudgifter, mens servicerammen
alene vedrører serviceudgifter. Hertil kommer, at overholdelsen af servicerammen vurderes i
forhold til det oprindeligt vedtagne budget, mens budgetopfølgningen tager udgangspunkt i det
korrigerede budget.
Udvalgets budgetopfølgning
I nedenstående afsnit fremgår det forventede regnskab i 2026 for fagudvalgets politikområder,
hvor de største afvigelser gennemgås. I bilag 1 fremgår en mere detaljeret oversigt over de
indmeldte forventninger til regnskabsresultatet for 2026. Dertil beskrives de tillægsbevillinger –
både positive og negative, som vedrører udvalgets område.
Budgetopfølgning pr. 31. august 2026 på Social- og Beskæftigelsesudvalget
Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 viser et samlet forventet merforbrug på 48,922 mio.
kr. i 2026 for Social- og Beskæftigelsesudvalget område, jf. tabel 3 (kolonne 4). Det svarer til
3,8 pct. af udvalgets samlede budget.
Tabel 3. Budgetopfølgning pr. 31. august for Social- og Beskæftigelsesudvalget
Forventet
regnskab 2026
Korr. Budget
Forventet
afvigelse
Tillægsbevilling
Børn og unge med
særlige behov
Overførselsadgang
Ikke overførselsadgang
Voksne med særlige
behov
Overførselsadgang
Social- og
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelse
Ikke overførselsadgang
Ikke overførselsadgang
Note: Negativt fortegn i kolonne 4 angiver et mindreforbrug, mens et positivt fortegn angiver et
merforbrug. I kolonne 5 angiver et positivt beløb, at der gives en bevilling der øger det tildelte
budget, mens et negativt beløb angiver at der lægges penge i kassen.
Politikområde Beskæftigelse
Beskæftigelse viser et samlet forventet merforbrug på i alt 6,923 mio. kr. i 2026, hvilket svarer
til en afvigelse på 1,3 pct. set i forhold til korrigeret budget. Politikområdet modtog ved
budgetopfølgningen pr. 31.3 en tillægsbevilling på 10,571 mio. kr. svarende til det forventede
merforbrug på daværende tidspunkt. Nettomerforbruget pr. 31.8 dækker over modsatrettede
effekter – og merforbruget skyldes helt overvejende en fortsat stigning i ledigheden vedrørende
de forsikrede ledige. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på
områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Ingen budgetposter med overførselsadgang.
Ikke-overførselsadgang
Der forventes et merforbrug på samlet 6,923 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Forventet nettomerforbrug på i alt 9,287 mio. kr. vedr. dagpenge til forsikrede ledige, der
kan henføres til en fortsat stigning i ledigheden samt stigning i varighed og dermed
stigning i den kommunale medfinansiering. Der har i årets første 6 mdr. gennemsnitligt
været 594 helårspersoner, hvor antallet af helårspersoner i 2025 var 518. Der forventes
udgifter til dagpenge til forsikrede ledige for i alt 94,200 mio. kr. og 600 helårspersoner i
2026, hvilket kan vise sig at være optimistisk, da ledigheden ser ud til at fortsætte med at
stige. Tendensen med stigende ledighed i Rudersdal Kommune ses også i de andre
kommuner i hovedstadsområdet. Det står i modsætning til, at der på landsplan samlet set
ses en faldende ledighed.
Forventet nettomerforbrug på i alt 1,186 mio. kr. vedr. ressourceforløb og
jobafklaringsforløb, der kan henføres til stigning af personer i jobafklaringsforløb. Der har i
årets første 6 mdr. gennemsnitligt været 100 helårspersoner, hvor antallet af
helårspersoner i 2025 var 85.
Forventet nettomindreforbrug på i alt 1,618 mio. kr. vedr. ungeindsats, der hovedsageligt
kan henføres til det kommunale bidrag til staten vedr. forberedende grunduddannelse
(FGU), der afregnes i juli måned og som afhænger af antallet af elever fra RK på FGU.
Forventet nettomindreforbrug på i alt 1,755 mio. kr. vedr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger,
herunder driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, løntilskud, løn til
forsikrede ledige, seniorjob og beskæftigelsesordninger. Mindreforbruget vedrører den
kommunale beskæftigelsesindsats, herunder vejledning, opkvalificering og uddannelse,
og kan hovedsageligt henføres til et generelt lavere aktivitetsniveau for de fleste større
målgrupper end forventet ved budgetlægningen 2026 - og kan i det væsentlige tilskrives
den iværksatte beskæftigelsesreform.
Politikområde Børn og unge med særlige behov
Politikområdet viser et samlet forventet merforbrug på 33,393 mio. kr. i 2026, hvilket svarer til
en afvigelse på 7,7 pct. Ved budgetopfølgningen pr. 31.3 blev der givet en samlet
tillægsbevilling på 31,002 mio. kr. svarende til 85 pct. af det forventede merforbrug baseret på
de børn og unge, der var kendt på daværende tidspunkt. Det yderligere forventede merforbrug
på konti uden overførselsadgang på ca. 25 mio. kr., der er opgjort i forbindelse med denne
budgetopfølgning, afspejler en yderligere stigning i antal børn og unge, der har behov for
specialundervisningstilbud, støtte i almenskolen samt børn og familier, der har behov for
sociale indsatser. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på
områder med henholdsvis overførselsadgang og ikke-overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Der forventes et merforbrug på samlet 1,160 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på 0,5 mio. kr. på kommunens specialklasserækker, som skyldes
et netto fald i antal elever på Skovlyskolens specialklasser. Faldet skal ses i
sammenhæng med strategien "Lige deltagelsesmuligheder for alle børn", hvor der i
højere grad bevilges støtte i almenskolen fremfor visitering til Skovlyskolens E-spor. Der
planlægges med justering af lønudgifterne med virkning i 2027.
Et forventet merforbrug på Tandplejen på 0,2 mio. kr., som primært skyldes udskiftning af
et ældre 3D røntgenanlæg på 0,5 mio. kr.
Et forventet merforbrug på 0,3 mio. kr. på driften af specialbørnehaven Rudegårds Allé.
Som følge af færre børn har børnehuset fået nedreguleret budgettet med ca. 0,6 mio. kr. i
år. Der planlægges med en tilpasning af pladsantal og budget med virkning i 2027.
Ikke-overførselsadgang:
Der forventes et merforbrug på samlet 32,233 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på 18,149 mio. kr. på PPR og specialundervisning, der primært
skyldes flere børn der visiteres til specialtilbud samt flere børn, der modtager
specialpædagogisk bistand i almenskolen. Det forventede merforbrug dækker også over
øgede udgifter til befordring til de flere børn, der går i specialtilbud og specialefterskoler.
En mindre andel af udgifterne (ca. 1 mio. kr.) kan desuden henføres til en netto tilflytning
af børn fra andre kommuner med behov for specialpædagogisk bistand.
Et forventet merforbrug på anbringelser på 7,392 mio. kr. som primært skyldes en
stigning i gennemsnitsprisen på anbragte børn. Udgiftsstigningerne skyldes især, at der
er sket forlængelser af særlige ophold, flytninger til mere indgribende tilbud, som følge af
domme, samt opstået behov for ekstra pædagogisk støtte under anbringelsen inden for
de sidste tre måneder.
Et merforbrug på 4,971 mio. kr. til eksternt køb af støttende indsatser, som primært kan
henføres til en stigning i antal børn, som får behandling i forbindelse med deres
skolegang i behandlings- og specialundervisningstilbud. Merforbruget kan også henføres
til døgnophold for familier, hvor hele familien er på observationshjem i en periode. Der
forventes desuden et merforbrug på kontaktpersonordninger, som er blevet dyrere i
forbindelse med omlægning fra timelønnede kontaktpersoner til køb ved private
leverandører.
Et forventet merforbrug på 2,434 mio. kr. på sociale formål, hvilket primært kan henføres
til et merforbrug på 4,575 mio. kr. til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste som følge af en
stigning i antal borgere i målgruppen, og modsat en merindtægt på 2,200 mio. kr., da der
er 50 pct. statsrefusion for udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse.
Politikområde Voksne med særlige behov
Politikområdet udviser et samlet forventet merforbrug på 8,606 mio. kr. i 2026, hvilket er en
afvigelse på 2,7 pct. Ved budgetopfølgningen pr. 31.3 blev der givet samlede tillægsbevillinger
på 25,447 mio. kr. på politikområdet svarende til 85 % af det forventede merforbrug på
daværende tidspunkt. Det forventede merforbrug på nuværende tidspunkt afspejler således en
øgning af det forventede forbrug på konti uden overførselsadgang med ca. 8 mio. kr.
Merforbruget kan særligt henføres til stigende udgifter til eksternt køb af støtte i eget hjem og til
botilbudsområdet. I nedenstående gennemgås de væsentlige afvigelser for politikområdet på
områder med henholdsvis overførselsadgange og ikke overførselsadgang.
Overførselsadgang:
Der forventes et mindreforbrug på samlet 5,042 mio. kr. på politikområdets overførselsbelagte
konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet mindreforbrug på 1,054 mio. kr. på reguleringskontoen for de
takstfinansierede tilbud. Beløbet er den samlede mer-/mindrefinansiering af kommunens
sociale døgn- og dagtilbud, som følge af forskydninger mellem budgetteret og realiseret
belægning. Aktuelt er der merfinansiering som følge af en højere belægning end
budgetteret.
Et forventet mindreforbrug på Social Indsats på 5,020 mio. kr., der er sammensat af en
række afvigelser på de forskellige tilbud og indsatser. Mindreforbruget skal ses i lyset af,
at der blev overført et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. fra 2025. Det er særligt på
dagtilbuddene Værkstederne, Kastanjehuset og autist-tilbuddet Lærken, at der forventes
mindreforbrug. Der har været en stigning i tilgangen i flere af dagtilbuddene, og som følge
heraf er budgettet blevet opskrevet. Dette kombineret med en tilbageholdenhed i nogle af
tilbuddene har medført et mindreforbrug. Hertil kommer et forventet mindreforbrug på
udviklingsmidlerne, der er indregnet i taksterne, og som er øremærket til udvikling af
tilbuddene.
Et forventet merforbrug på de frisatte botilbud på 1,032 mio. kr. Merforbruget skyldes
overvejende et overført merforbrug på 1,3 mio. kr. fra 2025.
Ikke-overførselsadgang:
Der forventes et merforbrug på samlet 13,648 mio. kr. på politikområdets ikkeoverførselsbelagte konti, der hovedsageligt kan henføres til følgende:
Et forventet merforbrug på køb af støtte i eget hjem på 7,589 mio. kr. Merforbruget
skyldes særligt køb af støtte hos eksterne leverandører, og kan især tilskrives to meget
dyre sager.
Et forventet merforbrug på køb af sociale botilbud på 5,403 mio. kr. Merforbruget skyldes
en større tilgang af nye botilbud i 2. og 3. kvartal forhold til det forudsatte i budgettet.
En række øvrige merforbrug på tilsammen 3,428 mio. kr., der særligt kan henføres til en
stigning i køb af pladser på aktivitets- og samværstilbud, herbergspladser og
misbrugsbehandling.
En forventet merindtægt på refusion for særligt dyre enkeltsager på 2,772 mio. kr. der
særligt skyldes de højere udgifter til støtte i eget hjem og botilbud.
Nye regler for afregning af merarbejde for deltidsansatte
Det bemærkes, at der er indført nye regler for merarbejde for deltidsansatte med virkning fra 1.
april 2026 i forlængelse af den såkaldte deltidsdom. Deltidsdommen har i sig selv
tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at medarbejdere, der har fået udbetalt merarbejde de
seneste 5 år skal kompenseres for forskellen mellem det udbetalte merarbejde og udgiften hvis
det havde været udbetalt som overarbejde (hovedreglen er at merudgiften er ca. 36 pct.). Den
bagudrettede kompensation vil ikke belaste institutionernes økonomi, men håndteres centralt
af kommunekassen og vil også blive et emne i de kommende økonomiaftale mellem
regeringen og KL.
Fremadrettet og gældende fra 1. april i år, er alt arbejde ud over den ansattes normale timetal
afregnet som overarbejde frem for tidligere merarbejde, hvilket alt andet lige medfører
merudgifter for de institutioner, der kan have svært ved at tilpasse vagtplanlægning mv. til dette
forhold. Dette forhold er der taget højde for i OK26-aftalen. Denne merudgift er således
indarbejdet i pris- og lønopskrivningen af institutionernes budgetter fra 2027 og frem. I
Budgettet er der dog afsat en mindre pulje i 2026 og 2027 (hhv. 1,8 og 0,7 mio. kr.) til at
håndtere merudgifterne indtil kompensationen via PL-opskrivningen er fuldt indfaset.
Forvaltningen vil fordele midlerne forholdsmæssigt til de institutioner, der har døgnbemanding
(dvs. hjemmepleje, plejehjem, botilbud og lign.).
Udvalgets tillægsbevillinger
På baggrund af det forventede resultat ved budgetopfølgning pr. 31. august 2026, foreslås det,
at der ydes følgende tillægsbevillinger på udvalgets politikområder. Tillægsbevillingerne
fremgår også af tabel 4.
Politikområde Beskæftigelse
Det foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 6,922 mio. kr. til politikområdet,
som følge af en stigning i udgifterne til bl.a. dagpenge, da der ses en stigning i antal
helårspersoner.
Politikområde Børn med særlige behov
Det foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 27,398 mio. kr. til politikområdet,
svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug på de ikke-overførselsbelagte område
vedrørende stigningen i udgifter til bl.a. specialtilbud og støtte i almenskolen.
Politikområde Voksne med særlige behov
Det foreslås, at der samlet ydes en positiv tillægsbevilling på 10,002 mio. kr. til politikområdet.
Tillægsbevillingen dækker over modsatrettede tillægsbevillinger på de to overførselsadgange,
hvor der på de overførselsbelagte konti ansøges om en negativ tillægsbevilling på 1,054 mio.
kr. som følge af merindtægterne på reguleringskontoen for de takstfinansierede tilbud, mens
der på de ikke-overførselsbelagte konti modsatrettet ansøges om positive tillægsbevillinger på
samlet 11,056 mio. kr. svarende til 85 pct. af det skønnede merforbrug som følge af en stigning
i udgifter til bl.a. støtte i eget hjem der købes hos eksterne leverandører samt botilbud, hvor der
ses en øget tilgang.
Det bemærkes, at der i nedenstående indstilling, fremgår det samlede
nettotillægsbevillingsniveau pr. politikområde.
Indstilling
Sagen forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Direktion foreslår indstillet at,
1. Politikområde Beskæftigelse ydes en positiv tillægsbevilling på 6,922 mio. kr.,
finansieret af kassebeholdningen
2. Politikområde børn med særlige behov ydes en positiv tillægsbevilling på 27,298 mio.
kr., finansieret af kassebeholdningen
3. Politikområde Voksne med særlige behov ydes en positiv tillægsbevilling på 10,002
mio. kr., finansieret af kassebeholdningen.
Kilde: Rudersdal Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.