Drøftelse og beslutning om fremgangsmåde for sagsbehandling af oprensning i Gudenåen

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget, at udvalget beslutter at:

A: Vandløbsmyndigheden skal ansøge om tilladelse til at foretage oprensning og at Teknik- og
Miljøafdelingen på denne baggrund indledningsvis alene vurderer, om der kan gives
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Eller
B: Vandløbsmyndigheden skal ansøge om tilladelse til at foretage oprensning og at Teknik- og
Miljøafdelingen på denne baggrund vurderer, om der kan gives dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3, udarbejder en habitatkonsekvensvurdering af oprensningens
påvirkning på Natura 2000-netværket og vurderer om projektet kan tillades i henhold til
habitatbekendtgørelsen samt indsatsbekendtgørelsen.

Beslutning

Udvalget godkender, at vandløbsmyndigheden skal ansøge om tilladelse til at foretage
oprensning og at Teknik- og Miljøafdelingen på denne baggrund indledningsvis alene vurderer,
om der kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Martin Jakobsen (C) var fraværende under punktets behandling.

Kasper Haagen Jensen (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Beskrivelse af sagen
Det retlige grundlag for vedligeholdelse af offentlige vandløb
Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens § 31,
stk. 1.
Vedligeholdelsesforanstaltninger omfatter for åbne vandløbs vedkommende at skære grøde,
fjerne slam og lignende aflejret materiale m.v.
Ifølge vandløbslovens § 27, stk. 1, skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs
skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet.
Vandløbsregulativet udgør altså det retlige grundlag for administration og forvaltning af det
enkelte vandløb. De krav, der gælder i henhold til regulativet i forhold til f.eks. grødeskæring og
vandføringsevnen, er således bindende for vandløbsmyndigheden.
Der blev vedtaget et nyt regulativ for Gudenåen i 2025, men regulativet blev påklaget og ligger
nu til behandling i klagenævnet. Klagen over regulativet fra 2025 har opsættende virkning, og
kommunens vandføringskontrol mv. skal derfor fortsat foretages i henhold til regulativet fra
Regulativet fra 2000 indeholder imidlertid ikke beskrivelser af en kontrolmetode.
Vandføringskontrollen gennemføres derfor ved at foretage en sammenligning mellem 1997opmålingen og den nyeste opmåling af Gudenåen fra 2020. Vandføringskontrollen indikerer, at
der er behov for oprensning. Selvom oprensning skal foretages i henhold til
vandløbsregulativet, så skal der også indhentes de nødvendige tilladelser i henhold til anden
lovgivning, før en oprensning kan gennemføres.
For at kunne give tilladelse til en oprensning, skal kommunen forholde sig til, og træffe
afgørelse ift., følgende regelsæt:
Naturbeskyttelseslovens § 3
Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen ift. Natura 2000
Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen ift. bilag IV-arter
Vandrammedirektivet og indsatsbekendtgørelsen – særligt indsatsbekendtgørelsens § 8

Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. januar 2026
Miljø- og Fødevareklagenævnet har 31. januar 2026 truffet afgørelse om, at Silkeborg
Kommune ikke har dokumenteret, at vandføringsevnen i Gudenåen på afgørelsestidspunktet i
2023 levede op til regulativets krav på strækningen af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange
Sø. Afgørelsen omhandler alene kontrol af vandføringsevne (vinterkontrol), altså om der skal
foretages oprensning af aflejret materiale eller ej.
Udvalget blev orienteret om afgørelsen på mødet den 2. marts 2026.
Tilsvarende afgørelser er modtaget af Randers og Favrskov Kommuner.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse forholder sig til regulativet fra 2000, hvor en, efter

Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, meget mangelfuld opmåling fra 1997 benyttes som
kontrolmetode.
I afgørelsen fremhæver klagenævnet to væsentlige forhold:
1. Forhold omkring 1997-opmålingen
Nævnet anerkender at 1997-opmålingen muligvis ikke er retvisende for vandføringsevnen i
1997. I afgørelsen står:
”Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker yderligere, at det forhold, at 1997-opmålingen må
anses som værende af ringe kvalitet, og derfor muligvis ikke er retvisende for vandløbets
vandføringsevne på opmålingstidspunktet, ikke kan ændre ved, at Silkeborg Kommune i
forbindelse med kontrol af vandføringsevnen skal anvende den i det gældende regulativ…”
2. Forhold om anden relevant lovgivning
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker i afgørelsen: ”at Silkeborg Kommune, ved en
oprensning i henhold til regulativet, skal være opmærksom på, at oprensningen kan være
betinget af en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, samt være
underlagt en vurdering i forhold til både habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsens § 6, stk.
I forlængelse heraf gør nævnet opmærksom på, ”at vandløbsmyndigheden i medfør af
vandrammedirektivet og indsatsbekendtgørelsens § 8, er forpligtet til ikke at træffe en
afgørelse, som kan medføre en forringelse af tilstanden for et vandløb eller være til hinder for,
at det fastsatte miljømål nås.”

Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger til brug af 1997-opmålingen:
I det gældende regulativ-2000 for Gudenåen er der fastsat krav til vandføringsevnen ud fra
styrekoteprincippet. I praksis er kontrol af den regulativbestemte vandføringsevne, som
beskrevet i regulativet, ikke mulig. For at muliggøre en kontrol af vandføringsevnen efter
regulativ-2000 har Silkeborg Kommune derfor i årene 2013 til 2021, sammen med de andre tre
Gudenå-kommuner, anvendt en konstrueret kontrolmetode. For nærmere beskrivelse se Bilag
Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte imidlertid denne metode, i afgørelse af 10. juni
2021. Klagenævnet fastslog, at vandføringsevnen i stedet skal kontrolleres ud fra en teoretisk
skikkelse baseret på opmålingen fra 1997.
Opmålingen fra 1997 vurderes at være behæftet med så stor usikkerhed og væsentlige
mangler, at den fagligt set vurderes uegnet til at tjene som grundlag for en retvisende
fastlæggelse af vandføringsevnen, jf. bilag 2.
På den baggrund vurderer Teknik- og Miljøafdelingen fortsat, at det ikke er muligt at
gennemføre en fagligt tilstrækkelig kontrol af vandføringsevnen efter regulativet fra 2000.
Nyt regulativ med beskrivelse af kontrolmetode
Det nye regulativ fra 2025 er politisk vedtaget og har været i 4 ugers klageperiode, hvor det
blev påklaget. Klagenævnet har oplyst, at sagen forventes at være færdigbehandlet i august

Silkeborg Kommune skal derfor fortsat administrere efter regulativ 2000 med kontrol af
vandføringsevnen efter 1997-opmålingen, trods den klare faglige utilstrækkelighed.
Brug af 1997-opmålingen til bestemmelse af vandføringsevnen viser, at det beregnede
vandspejl i 2020/21 på længere delstrækninger af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø
ikke overholder regulativkravet, og dermed skal der ske en oprensning, som nærmere skal
beskrives og sagsbehandles efter anden lovgivning end vandløbsloven.

Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger ift. muligheden for at opnå nødvendige
tilladelser til oprensning
Inden der kan gives tilladelse til at foretage oprensning, skal der foretages vurderinger i
henhold til de ovenfor nævnte regelsæt. Hvis der ikke kan opnås tilladelse iht. blot ét af
regelsættene, vil oprensningen ikke kunne tillades gennemført.
Det kan derfor overvejes indledningsvis alene at vurdere projektet ift. muligheden for at opnå
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og – hvis der ikke kan opnås dispensation herfra
– ikke foretage yderligere afklaringer. Dermed er der potentielt mulighed for at begrænse
Teknik- og Miljøafdelingens ressourceforbrug samt evt. undgå udgifter til at få foretaget en
habitatkonsekvensvurdering.
Naturbeskyttelseslovens § 3
Gudenåen er udpeget som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at der ikke
må foretages en ændring i tilstanden uden dispensation. Sædvanlige vedligeholdelsesarbejder
i vandløb er undtaget kravet om dispensation. I tilfælde, hvor vandløbet igennem længere tid
ikke er blevet vedligeholdt, eller hvor der kun har fundet en begrænset vedligeholdelse sted, og
hvor vandløbet som følge heraf i væsentlig grad har ændret skikkelse – for offentlige vandløbs
vedkommende i forhold til den regulativmæssigt fastsatte skikkelse – kan der være tale om, at
genoptagelse af tidligere vedligeholdelsespraksis vil udgøre en tilstandsændring, som kræver
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at oprensning i Gudenåen ikke kan karakteriseres som
sædvanlig praksis, da Teknik- og Miljøafdelingen ikke har kendskab til oprensninger i nyere tid.
Oprensningen kræver derfor dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Dispensationspraksis ift. naturbeskyttelseslovens § 3 er restriktiv, og der kan kun i særlige
tilfælde dispenseres fra naturbeskyttelseslovens § 3, f.eks. hvis indgrebet er naturforbedrende
eller af væsentlig samfundsmæssig interesse. En væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig
økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation.
Oprensning af vandløbet vurderes umiddelbart at ville medføre negativ påvirkning af
vandløbets flora og fauna. Dette er uddybet i Miljørapporten (side 47-49, bilag 3), der er lavet i
forbindelse med det nye regulativ. Teknik- og Miljøafdelingens umiddelbare vurdering er
desuden, at oprensning tilsigter at forbedre de jordbrugsmæssige interesser, hvilket efter
klagenævnspraksis ikke er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation.
Teknik- og Miljøafdelingens umiddelbare vurdering er derfor, at der ikke vil kunne meddeles
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning.

Habitatbekendtgørelsen
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer umiddelbart, at det ikke kan afvises, at en oprensning vil
kunne påvirke udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området, samt bilag IV-arter, eller påvirke
den økologiske tilstand i vandløbet. Det vil derfor forventeligt også kræve en
habitatkonsekvensvurdering, inden der evt. kan gives tilladelse til oprensning. Viser
vurderingen at oprensning vi skade et Natura 2000-område, kan der ikke meddeles
dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer
umiddelbart, at dette er en yderligere hindring for muligheden for at kunne oprense Gudenåen.
Hvis der ikke kan afvises skade på Natura 2000-området, må der ikke meddeles en
dispensation efter naturbeskyttelseslovens §3.
Konklusion
Det er Teknik- og Miljøafdelingens foreløbige vurdering, at oprensning ikke er
naturforbedrende eller af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3 derfor ikke er mulig at opnå i henhold til klagenævnspraksis.
Dertil vurderer Teknik- og Miljøafdelingen umiddelbart, at også Natura 2000-reglerne kan være
til hinder for, at der gives tilladelse til at foretage oprensning.

Estimeret pris for oprensning
Udgifter til oprensning skal afholdes af Gudenåcentralen som en regulativforpligtigelse. Det er
Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at prisen for en oprensning af strækningen af Gudenåen
mellem Silkeborg og Tange Sø vil beløbe sig til flere millioner.
Teknik- og Miljøafdelingen har ikke undersøgt hvad en habitatkonsekvensvurdering af
oprensningen vil koste, men et bud vil være i størrelsesordenen 500.000 - 700.000 kr.
Udgifterne skal afholdes på bevilling 81 Natur og Miljø, vandløbsvedligeholdelse og vil ligge
udover nuværende budgetramme.

Øvrige initiativer
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at der ikke er alternativer til at oprense vandløbet, for at
kunne leve op til regulativet. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer dog, at der er øvrige tiltag, der
kan begrænse de gener lodsejere oplever på grund af forhøjet vandstand.
Sådanne alternativer vil umiddelbart kunne gennemføres, hvis de er naturforbedrende, og ikke
medfører en tilstandsændring.
Silkeborg Kommune arbejder med et naturbaseret Ådalsprojekt i Gudenådalen, hvor formålet
er at styrke biodiversiteten og bidrage til klimarobusthed langs åen. Projektet genskaber
naturlige processer, forbedrer levesteder og gør ådalen mere robust over for store
vandmængder.
Projektet er et centralt tiltag mod både oversvømmelser og biodiversitetskrisen samt
kommunens bidrag til Gudenåplanen.

Borgerinddragelse