Besluttet 5. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg
Orientering om status på Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand
Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand er Silkeborg Kommunes egne planer for sikring af den nuværende og fremtidige vandforsyning. I følgende sagsfremstilling orienteres om det hidtidige arbejde med indsatsplanerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Plancher fremvist på mødet vedlægges referatet. Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A). Beskrivelse af sagen Status på Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand Byrådet vedtog den 28. januar 2025 Silkeborg Kommunes lovpligtige Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand. Planerne omfatter blandt andet beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), Udvidet Pesticidbeskyttelse, sløjfning af brønde og boringer samt retningslinjer for myndigheds- og vandværksindsatser.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Plancher fremvist på mødet vedlægges referatet.
Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).
Beskrivelse af sagen
Status på Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand
Byrådet vedtog den 28. januar 2025 Silkeborg Kommunes lovpligtige Indsatsplaner for
beskyttelse af grundvand. Planerne omfatter blandt andet beskyttelse af boringsnære
beskyttelsesområder (BNBO), Udvidet Pesticidbeskyttelse, sløjfning af brønde og boringer
samt retningslinjer for myndigheds- og vandværksindsatser.
Udvidet Pesticidbeskyttelse omfatter ca. 1.650 hektar jord omkring kommunens
nøglevandværker, hvor kommunen agter at indføre arealrestriktioner mod erhvervsmæssige
pesticider.
Siden vedtagelsen har Teknik- og Miljøafdelingen indgået en samarbejdsaftale med Silkeborg
Grundvandssamarbejde, som fastlægger proces og rollefordeling for implementering af Udvidet
Pesticidbeskyttelse.
Der er gennemført dialogmøder med de berørte nøglevandværker, mens dialog med
lodsejerne endnu ikke er igangsat.
Arbejdet med sløjfning af brønde og boringer er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan,
og ingen af de planlagte indsatsområder er endnu afsluttet.
Samarbejde med Silkeborg Grundvandssamarbejde
Silkeborg Grundvandssamarbejde blev etableret i 2023 for at sikre fælles finansiering af
grundvandsbeskyttelsen blandt kommunens almene vandværker.
Finansieringen sker gennem en medlemstakst (kr. pr. solgt m 3 vand). Der er i første halvår af
2026 opkrævet 2 kr. pr. m3, men opkrævningen er herefter sat i bero, indtil der er større
klarhed om finansieringen af det kommende nationale sprøjteforbud og det fremtidige
indsatsbehov i kommunen.
Silkeborg Kommune og Silkeborg Grundvandssamarbejde afholder to faste møder årligt.
Senest har samarbejdet haft fokus på BNBO, samarbejdsaftalen og de kommende sårbare
grundvandsdannende områder (SGO).
Dialog med vandværkerne om Udvidet Pesticidbeskyttelse
Der er afholdt dialogmøder med de berørte nøglevandværker for at afdække deres
prioriteringer, fremtidsønsker og behov i forhold til indsatsen Udvidet Pesticidbeskyttelse.
Dialogen viser, at 9 af 14 nøglevandværker arbejder med eller overvejer nye kildepladser. De
resterende 5 nøglevandværker er som udgangspunkt tilfredse med deres nuværende
indvindingsstruktur, men Silkeborg Kommune mener jf. kommunens gældende
Vandforsyningsplan, at 2 af disse bør lave en supplerende kildeplads eller nødforbindelse til et
nabovandværk for at sikre forsyningssikkerheden.
Det gennemgående budskab fra vandværkerne er, at beskyttelsen bør rettes mere mod
langsigtet sikring af fremtidens drikkevandsressourcer i større sammenhængende områder.
Nationalt sprøjteforbud og konsekvenser for indsatsen
Regeringen har sendt et lovforslag i høring om et nationalt sprøjteforbud i sårbare
grundvandsdannende områder (SGO). Lovforslaget lægger op til en statslig beskyttelse af den
nuværende aktive drikkevandsindvinding mod anvendelse af pesticider, spildevandsslam og
forurenet jord.
Forslaget indebærer samtidig, at kommunernes pligt til at udarbejde nye indsatsplaner
bortfalder, mens allerede vedtagne planer vil være gældende.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at de nationale initiativer i vid udstrækning understøtter
kommunens indsats mod pesticider. Dog ikke medtaget beskyttelse mod håndtering,
opbevaring og transport af pesticider.
Der er dog fortsat usikkerhed om håndtering og finansiering af eventuelle kompensationer til
berørte lodsejere.
Udfordringer ved de statslige kortlægninger
Både SGO-udpegninger og områderne i Udvidet Pesticidbeskyttelse er baseret på statslige
kortlægninger. De statslige kortlægninger er dynamiske og ændres løbende som følge af ny
viden og ændrede indvindingsforhold.
Nye boringer, sløjfning af eksisterende boringer samt ændrede indvindingstilladelser kan
ændre vandværkernes indvindingsoplande og dermed afgrænsningen af
beskyttelsesområderne.
Det skaber stor usikkerhed om de langsigtede rammer for både vandværker og lodsejere.
Fokus på fremtidens drikkevandsressourcer
Både den statslige SGO-beskyttelse og Silkeborg Kommunes Udvidet Pesticidbeskyttelse
tager udgangspunkt i eksisterende boringer og indvindingsoplande.
Dialogen med nøglevandværkerne peger dog på et behov for i højere grad at fokusere
beskyttelsen på arealer, som kan rumme fremtidens kildepladser og dermed sikre en mere
robust vandforsyning på længere sigt.
Samtidig er gennemførslen af indsatsplanerne ressourcekrævende, særligt arbejdet med
sløjfning af brønde og boringer, samt udvikling af en langsigtet strategi for
grundvandsbeskyttelsen og implementeringen heraf.
Borgerinddragelse
Der er indtil nu gennemført dialog med Silkeborg Grundvandssamarbejde og
nøglevandværkerne, som er berørt af Udvidet Pesticidbeskyttelse.
Dialog med berørte lodsejere er endnu ikke igangsat.
Kilde: Silkeborg Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.