Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg

Orientering om klimaregnskab for Silkeborg Kommune som geografi 2024

Efter noget forsinkelse på grund af problemer med at få data, er det endelige klimaregnskab for Silkeborg Kommune som geografi for 2024 klar. Resultatet viser overordnet set, at det fortsat går den rette vej i forhold til at nå 2030målsætningen. Der er sket et fald på ca. 5 % sammenlignet med 2023.

Klima og grøntBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A). Beskrivelse af sagen Hvert år udgives klimaregnskabet for de danske kommuner. De bliver udarbejdet i et nationalt samarbejde på tværs af kommunerne. Regnskabet for 2024 ligger nu klart, og med noget forsinkelse denne gang, da der har været problemer med indhentning af data. Resultat Klimaregnskabet viser en reduktion på 5 % sammenlignet med 2023.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Beskrivelse af sagen
Hvert år udgives klimaregnskabet for de danske kommuner. De bliver udarbejdet i et nationalt
samarbejde på tværs af kommunerne. Regnskabet for 2024 ligger nu klart, og med noget
forsinkelse denne gang, da der har været problemer med indhentning af data.

Resultat
Klimaregnskabet viser en reduktion på 5 % sammenlignet med 2023. Det er særligt
energiområdet, der har været faldende til trods for en generel opbremsning i nye vedvarende
energianlæg i Silkeborg Kommune og Danmark som helhed. I forhold til 2030-målsætningen
har Silkeborg Kommune reduceret med ca. 73,5 %, hvilket er tæt på de 75% reduktionsmål.
Hovedårsagen til dette er en ny tilbageskrivning til 1990, hvilket har rykket reduktionen knap 10
procentpoint. Det er derfor svært at sammenligne med forrige år, da reduktionen ser større ud
end de faktiske reduktioner fra 2023-2024 har været i procent. Det kan være problematisk i
forhold til formidling af resultatet. Derudover kan det gøre det svært at være sikker på, hvor tæt
man er på at nå det fastsatte mål at udgangspunktet flytter sig.

Resultatet fordelt på sektorer kan ses nedenfor, hvor landbruget er den største udleder i 2024.
Energi og transport følger lige efter og de fylder hver ca. 1/3.

Elproduktion
For lokal elproduktion gør det sig gældende at Silkeborg Kommune er langt fra at være
selvforsynende, og at hovedparten af den lokale elproduktion kommer fra kraftvarmeværket i
Silkeborg. I 2024 blev ca. halvdelen af elforbruget i Silkeborg Kommune produceret lokalt. Ud
af den lokalt produceret halvdel er ca. 1/3 fra vedvarende energikilder. Det svarer til at omkring
14 % af det samlede elforbrug i Silkeborg Kommune blev produceret af lokale VE-anlæg.

Ser man på den samlet mængde el forbrugt i Silkeborg Kommune var omkring 70 % af fra
vedvarende energikilder. Langt hovedparten af den vedvarende energi blev dog importeret fra
andre kommuner og lande.

Forventet udvikling
Frem mod næste klimaregnskab forventes det særligt at være det store ryk på eldrevne
køretøjer, der kommer til at kunne ses i klimaregnskabet. Energisektoren forventes fortsat at
levere et fald, men det bliver mere begrænset grundet den manglende opsætning af ny VE. På
landbrugsområdet forventes ikke den store udvikling, og hvor meget den grønne trepart
kommer til at levere og hvornår på klimaområdet er stadig uklart.

Borgerinddragelse

Kilde: Silkeborg Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.