Orientering om Status på kommunernes klimahandling 2026 rapport fra KL/CONCITO

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Beskrivelse af sagen
Kommunernes Landsforening og Concito har i samarbejde udgivet en rapport, som giver status
på kommunernes klimahandling og omstilling inden for drivhusgasreduktion og klimatilpasning.
Dette er anden udgave af rapporten. Første udgave kom i foråret 2025.
Rapportens formål er at skabe et overblik over, hvor langt kommunerne er med deres
klimaplaner, og hvilke områder der stadig kræver yderligere handling, for at kommunerne kan
komme i mål med deres klimaambitioner.
Den kommunale klimaomstilling er aktuelt kendetegnet ved tre afgørende forhold:
En tydelig fremdrift i klimahandlingen: Omstillingen bevæger sig i den rigtige retning,
men tempoet er fortsat utilstrækkeligt, hvis nationale og kommunale mål skal indfris i
2030. Særligt energiområdet er kommet langt, mens transport og landbrug udvikler sig
langsommere. Kommunerne prioriterer flere ressourcer til klimaindsatsen, men
implementeringen kræver et yderligere løft.
Et utilstrækkeligt tempo i omstillingen: Generelt forløber omstillingen endnu ikke hurtigt
nok til at indfri de nationale og kommunale ambitioner for 2030. Selvom der ses stor
fremdrift på visse områder, er udviklingen meget uensartet på tværs af sektorer.
Stadig betydelige udfordringer: Kommunernes indsats udfordres af barrierer, som ofte
ligger uden for deres direkte kontrol. Begrænset elnetkapacitet, usikre nationale
rammevilkår, manglende finansiering og komplekse samarbejds- og
myndighedsprocesser hæmmer omstillingen på tværs af energi, transport og
arealanvendelse.
Den kommunale klimatilpasningsindsats er aktuelt kendetegnet ved to afgørende forhold:

Klimatilpasningen hæmmes af manglende ressourcer, kompetencer og rammevilkår.
Finansiering, lovgivning og komplekse samarbejder udfordrer især
oversvømmelsesindsatsen, mens klimafarerne hede og tørke fortsat nedprioriteres på
grund af begrænset kapacitet og viden.
Kommunerne bør styrke datagrundlaget og monitoreringen af fremdriften i
klimatilpasningen. Mere og bedre data – kombineret med systematisk læring fra
oplevede ekstremvejrhændelser – er afgørende for at forbedre risikovurderingerne,
prioritere indsatserne og dokumentere, om den gennemførte klimatilpasning reelt
reducerer de identificerede klimarisici.

Samtidig indeholder rapporten også 5 anbefalinger til kommunale beslutningstagere.
1. Få klima ind i den økonomiske styring: Sikr et tæt samarbejde med økonomiudvalg, så
klimahensyn og CO2-effekter systematisk indarbejdes i kommunens formelle
økonomiske beslutninger, herunder budgetprocesser, indkøb og politiske
sagsfremstillinger.
2. Synliggør merværdierne for at styrke det politiske ejerskab: Synliggør for
beslutningstagere og offentligheden hvordan klimaindsatsen ikke kun handler om CO2reduktion, men bidrager positivt til energisikkerhed, sundhed, erhvervsudvikling, natur
og skabelsen af attraktive lokalsamfund.
3. Udvid klimatilpasningen til en bredere risikodagsorden: Afsæt midler og ressourcer til at
kortlægge risici forbundet med bl.a. hedebølger, tørke og sammenfaldende hændelser.
4. Arbejd med strukturelle forandringer i transport og byggeri: Fokusér den fysiske
planlægning på fortætning frem for spredt nybyggeri for at reducere transport- og
ressourcebehovet. Før dertil en mobilitetspolitik som aktivt fremmer gang, cykling og
kollektiv trafik, fx gennem parkeringspolitik, udformning af vejarealer, signaler og
hastigheder.
5. Skab lokal opbakning gennem stærke partnerskaber: Omstillingen kræver bred accept
og aktiv deltagelse fra borgere, erhvervsliv, forsyningsselskaber og andre lokale aktører.