Orientering om forhold vedrørende justeret grødeskæring i Gudenåen

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 1. juni 2026

Sagen udsat.

Beskrivelse af sagen
På Klima- og Miljøudvalgsmødet 4. maj 2026 havde byrådsmedlem Alexander Joseph Green
(Æ) en initiativretssag på dagsordenen vedrørende justering af grødeskæringen i Gudenåen
gennem et toårigt prøveprojekt.
Forslaget går ud på, at der foretages skæring i hele vandløbets bredde ad to omgange:
Juni: Grødeskæring foretages i den ene side af åen (midten og til den ene bred).
Juli: Supplerende grødeskæring foretages i den modsatte side (midten og til den anden bred).

Initiativretssag fra 2021
En lignende initiativretssag med anmodning om bredere grødeskæring i Gudenåen blev
behandlet i udvalget 2. juni 2021. På baggrund af den sag anmodede Klima- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøafdelingen og Jurateamet om en redegørelse, som skulle besvare om bredere
grødeskæring var en mulighed ud fra de to spørgsmål:
Kan grøden slås bredere end de angivne 7 m i strømrenden, dvs. kan der udover
grøden i strømrenden tillige slås grøde, der grænser op til strømrenden, og evt. i hvilket
omfang?
Kan strømrenden gennem grødeskæring søges etableret andetsteds, end hvor åens
naturlige strømrende forløber?

Redegørelsens konklusioner og juridisk sammenfatning er ordret gengivet her:

”Konklusion om bredere grødeskæring
Det er administrationens opfattelse, at regulativet ikke rummer mulighed for at udvide
strømrenden ved også at skære grøde udenfor denne. Det er på den baggrund
administrationens opfattelse, at bredere grødeskæring end de 7 meter, som regulativet tillader,
ikke vil være lovlig uden yderligere sagsbehandling, se umiddelbart nedenfor.
Bredere grødeskæring forudsætter, at der foretages en tilstandsvurdering og evt. meddeles §
3-dispensation efter naturbeskyttelsesloven og en væsentligheds- eller konsekvensvurdering
efter habitatbekendtgørelsen, og formentlig også en reguleringstilladelse efter vandløbsloven.
Alternativt skal der udarbejdes et nyt regulativ efter gældende regler på området.

Konklusion om varierende beskæring og fastlæggelse af strømrenden
Definition af strømrenden
Den overordnede hensigt med regulativet er, at vandløbet skal henligge i naturtilstand.
Princippet for grødeskæringen i Gudenåen er, at grøden skæres i vandløbets naturlige
strømrende med henblik på at få en 7 meter bred skærerende/strømrende, som følger åens
naturlige slyngninger.
Det vil sige, at grøden skal skæres der, hvor vandet naturligt løber, og hvor der er størst fart på
vandet.
Kan strømrenden flyttes?
I praksis er det ikke muligt at ramme nøjagtigt samme skærerende år efter år. Det betyder, at
skærerenden på 7 meter i et vandløb med en bredde på 20-30 meter kan flytte sig sidelæns i
mindre omfang. Såfremt vandløbet naturligt ændrer strømrende, vil placeringen af
skærerenden i forbindelse med grødeskæring også kunne ændre sig fra år til år.
Det er administrationens opfattelse, at en kunstig/teknisk fastsat strømrende (dvs. en
strømrende, der ikke er identisk med vandløbets naturlige strømrende) ikke er i
overensstemmelse med regulativets krav om, at vandløbet skal henlægge i naturtilstand.
Administrationen vurderer på den baggrund, at grødeskæring i en kunstigt fastsat strømrende
vil være i strid med regulativet og derfor ikke være lovlig uden yderligere sagsbehandling, se
umiddelbart nedenfor.
Grødeskæring i en kunstigt fastsat strømrende forudsætter, at der foretages en
tilstandsvurdering og evt. meddeles § 3-dispensation efter naturbeskyttelsesloven og en
væsentligheds- eller konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, og formentlig også en
reguleringstilladelse efter vandløbsloven.
Alternativt skal der udarbejdes et nyt regulativ efter gældende regler på området.

Juridisk sammenfatning
Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at bredere grødeskæring i et § 3-område
kun kan finde sted efter forudgående tilstandsvurdering, § 3-dispensation og ved ændret
vandløbsprofil også en reguleringssag.
Det samme vil gælde, såfremt der ønskes at grødeskære uden for vandløbets naturlige
strømrende.”
I redegørelsen er også behandlet spørgsmålet om fremgangsmåde:

hvis der ønskes en bredere skæring eller skæring andetsteds end vandløbets naturlige
strømrende.

Konklusion om fremgangsmåde fra redegørelsen er:
”Såfremt udvalget ønsker, at grøden skæres bredere eller skæres uden for vandløbets
naturlige løb, skal kommunen, jf. vandløbsloven, først iværksætte en proces for at ændre
regulativet.
Såfremt det vurderes, at Gudenåens profil herved ændres, skal kommunen gennemføre en
reguleringssag efter vandløbsloven.
Vurderes det, at tilstanden i Gudenåen ændres, skal en reguleringssag også behandles efter
naturbeskyttelseslovens § 3, og der skal ifølge VVM-bekendtgørelsen også gennemføres en
VVM-screening.
Reguleringstilladelsen kan først meddeles, når alle andre tilladelser foreligger.
Både sager om regulering og om regulativændring skal tillige behandles efter reglerne i
habitatbekendtgørelsen, hvorefter kommunen skal sikre sig, at der ikke træffes afgørelser, der
kan skade de beskyttede naturtyper og arter i Natura 2000-området eller de såkaldte ”bilag IVarter”.
Redegørelsen er vedlagt som bilag 1.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at det stillede forslag på udvalgsmødet 4. maj 2026 om
skæring i hele vandløbets bredde ad to omgange, kan sidestilles med forslaget fra
udvalgsmødet 2. juni 2021 om bredere grødeskæring.

Habitatskonsekvensvurderinger iht. vedligeholdelse af Gudenåen
I 2020 blev der på baggrund af en politisk bestilling udarbejdet et udkast til et lokalt regulativ
gældende for strækningen af Gudenåen fra Silkeborg by til indløbet i Tange Sø, bilag 2.
Regulativudkastet indebar grødeskæring i tre terminer samt en udvidet skærebredde på 10–12
meter sammenlignet med de 7 meter, der er fastsat i det gældende regulativ, dvs. en mere
omfattende og bredere grødeskæring.
Habitatkonsekvensvurderingen (HKV) for regulativudkastet havde en entydig konklusion. Det
blev samlet vurderet, at planen ville medføre en negativ påvirkning af naturtypen ”vandløb med
vandplanter”. Påvirkningen blev vurderet at være af et sådant omfang, at naturtypen – i
kumulation med andre planer og projekter – ikke ville kunne opnå gunstig bevaringsstatus.
I 2018 blev udkastet til et fællesregulativ på strækningen fra Silkeborg til Randers med 2 årlige
skæringer i en brede på 10 meter ligeledes vurderet efter habitatdirektivet, og havde samme
overordnede konklusion som det lokale regulativ udkastet fra 2020, bilag 3.
I 2022 blev der, på baggrund af den politisk besluttede ekstraordinære grødeskæring fra 2020,
gennemført en habitatkonsekvensvurdering samt en vurdering efter vandrammedirektivet, bilag
4. Konklusionen her var ligeledes, at tiltaget medfører en negativ påvirkning af Natura 2000områderne samt hindrer målopfyldelsen af kvalitetsparametrene i vandrammedirektivet.
Det daværende udvalg bestilte hos Advokat Lundgrens/ved Håkun Djurhuus en second opinion
på den juridisk vurdering vedrørende ekstraordinær grødeskæring i Gudenåen.
Konklusionen fra den juridiske vurdering er:
”Såfremt man ønsker ekstraordinær grødeskæring, vil det skulle kunne ske uden at ændre

vandløbets tilstand/skikkelse.
Er det ikke tilfældet, vil der forinden skulle gennemføres en reguleringssag.
Der vil herudover skulle tilvejebringes en § 3-dispensation, der i henhold til praksis er vanskelig
at tilvejebringe.
På baggrund af NIRAS-notatet konkluderes det, at det ønskede vil kræve en fuldstændig
miljøkonsekvensrapport, og muligvis konkrete afværgeforanstaltninger, der også vil kræve
tilladelse.
Ligeledes på baggrund af NIRAS-notatet konkluderes det, at det ønskede vil kunne forringe
vandløbets økologiske tilstand, ligesom det vil kunne hindre målopfyldelse.
Disse hindringer vil være vanskelige at passere.”
Den juridiske vurdering er vedlagt som bilag 5.
I forbindelse med udarbejdelsen af det nye regulativ fra 2025 blev det politisk besluttet, at
regulativet skulle kunne gå igennem en habitatkonsekvensvurdering. Denne vurdering er nu
gennemført, og regulativet er godkendt, men er påklaget og sagen afventer derfor behandling i
klagenævnet. Regulativ med habitatkonsekvensvurdering er vedlagt som bilag 6.
Udgifterne til de fire nævnte habitatskonsekvensvurderinger ligger mellem 300.000 kr. til

Sammenhæng mellem Natura 2000 og habitatkonsekvensvurdering (HKV)
Natura 2000 er EU’s netværk af beskyttede naturområder udpeget efter habitat- og
fugledirektivet.
En habitatkonsekvensvurdering (HKV) er påkrævet, hvis en plan eller et projekt kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, også i kombination med andre tiltag.
Gudenåen er en del af Natura 2000-område nr. 49, Gudenå og Gjern Bakker.
HKV’en vurderer, om tiltaget skader naturtyper eller arter og om gunstig
bevaringsstatus kan opretholdes.
Hvis negativ påvirkning ikke kan udelukkes, kan planen som udgangspunkt ikke
gennemføres.
Vandløbstiltag skal samtidig overholde EU’s vandrammedirektiv og må ikke forringe
økologisk tilstand.

Overensstemmelse med gældende lovgivning
Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående gennemgang, at det ikke vil være
lovligt efter gældende lovgivning at skære mere grøde i Gudenåen end hvad det gældende
regulativ tillader.
Vedrørende spørgsmålet om ulovligt eller klart ulovligt henvises til Notat om forvaltnings pligt til
at nægte at udføre en klart ulovlig ordre. Notatet er vedlagt som bilag 7.

Borgerinddragelse

Beslutning

Taget til efterretning.
Alexander Green (Æ) og Susanne Jacobsen (V) kan ikke tage orienteringen til efterretning.
Martin Jakobsen (C) var fraværende under punktets behandling.
Kasper Haagen Jensen (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).