Besluttet 11. august, Plan-, Vej- og Trafikudvalget, Silkeborg
Orientering om busbetjening af Grauballe
Sagen beskriver den nuværende betjening af Grauballe med kollektiv trafik. Plan-, Vej- og Trafikudvalget har 5. maj 2026 udtrykt ønske om en redegørelse af muligheder og konsekvenser for eventuel bybusbetjening af Grauballe på sigt.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan-, Vej- og Trafikudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning. Udvalget drøfter kollektiv trafik generelt på et kommende møde. Beskrivelse af sagen Plan-, Vej- og Trafikudvalget har anmodet Teknik- og Miljøafdelingen om et dagsordenspunkt, som beskriver den nuværende betjening af Grauballe og om muligheder og konsekvenser ved bybusbetjening af Eriksborg eventuelt på sigt også skal omfatte Grauballe. Trafikplan 2021 Plan- og Vejudvalget besluttede 8. juni 2020 et servicemål for betjening af byer i Silkeborg Kommune (vedhæftet).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller til Plan-, Vej- og Trafikudvalget,
at orienteringen om busbetjeningen af Grauballe tages til efterretning.
Vurdering
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at der ikke skal arbejdes videre med et beslutningsoplæg
til bybusbetjening af Grauballe. Dette sker på baggrund af en vurdering af, at det kan få
konsekvenser for Region Midtjyllands fremtidige betjening med rute 73 på strækningen
Silkeborg-Grauballe-Grønbæk-Ans i tilknytning til Bjerringbro-Randers. Desuden vil det
kommende Flextur-knudepunkt give borgerne i Grauballe nye rejsemuligheder med den
kollektive trafik.
Borgerinddragelse
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Udvalget drøfter kollektiv trafik generelt på et kommende møde.
Beskrivelse af sagen
Plan-, Vej- og Trafikudvalget har anmodet Teknik- og Miljøafdelingen om et dagsordenspunkt,
som beskriver den nuværende betjening af Grauballe og om muligheder og konsekvenser ved
bybusbetjening af Eriksborg eventuelt på sigt også skal omfatte Grauballe.
Trafikplan 2021
Plan- og Vejudvalget besluttede 8. juni 2020 et servicemål for betjening af byer i Silkeborg
Kommune (vedhæftet). Grauballe har pr. 1. januar 2026 978 indbyggere og servicemålet for
minimumsbetjeningen af byer med 500-999 indbyggere er 8 ture på hverdage mellem kl. 6-18
og 2 ture mellem kl. 18-22. For lørdage og søndage er minimumsbetjeningen 6 ture mellem kl.
08-22. Ture kan både udføres med busser og med Flexbusser.
Silkeborg Kommune oprettede i 2021 flere Flexbusture på rute 73, som går gennem Grauballe,
mellem Silkeborg og Ans for at opfylde servicemålet for byer.
Med 978 indbyggere nærmer Grauballe sig gruppen af byer med 1.000-1.999 indbyggere, hvor
målsætningen for service øges fra 8 ture til 10 ture på hverdage i tidsrummet kl. 6-18 –
servicemål for øvrige tidspunkter er de samme.
Busbetjening i 2026
Den nuværende betjening af Grauballe sker med den regionale busrute 73 RandersBjerringbro-Silkeborg. Køretiden er typisk 15-20 minutter til Silkeborg Trafikterminal.
Rute 73 betjener Grauballe med 12-13 ture på hverdage og 6-7 ture lørdage og søndage.
Minimumsmålsætningen for Grauballe er dermed opfyldt.
Køreplanen for rute 73 har ikke fast struktur med én afgang i timen. Det skyldes, at ruten er
tilrettelagt efter forskellige formål – blandt andet efter ringetider på gymnasier i Bjerringbro og
Silkeborg samt College 360. Derudover er ruten omfattet af EU’s køre-/hviletidsbestemmelser,
som har betydning i forhold til, hvordan køreplanen kan tilrettelægges.
Grauballe by er også betjent med natbusser. Der kører natbusser på rute 73 mellem Silkeborg
Trafikterminal og Ans rutebilstation. Det er 3 ture fredag og lørdag nat de 4 weekender op mod
jul, samt 25/12 og 31/12. Desuden kører natbusserne efter Regatta, Vejfesten, Hede Rytmer
og Riverboat.
Fremtiden
Plan-, Vej- og Trafikudvalget har besluttet, at der skal oprettes et Flextur-knudepunkt i
Grauballe fra 17. januar 2027. Dette betyder, at borgerne i Grauballe kan bestille Flextur alle
dage mellem kl. 06-24 og køre til 3 kr. pr. km til/fra knudepunktet. Denne takst vil også gælde
for ture til de 4 nye knudepunkter i Silkeborg by. Ture til/fra øvrige adresser i Silkeborg byzone
koster 17 kr./km.
På sigt vil Supercykelstien mellem Grauballe og Eriksborg betyde, at borgerne i Grauballe har
en trafiksikker adgang til den kommende bybus i Eriksborg på Nebelgårdsvej – afstand mellem
Søndre Grauballevej og Nebelgårdsvej er ca. 1½ km.
Det er Region Midtjylland, der beslutter hvilke regionale ruter, der skal køre samt omfanget af
ture på disse. På hovednettet har regionen fastsat en minimumstandard for antallet af afgange.
Rute 73 indgår ikke i Midttrafiks hovednet. Regionen har to regionale ruter mellem Silkeborg og
Randers – én via Bjerringbro og én via Hammel.
Bybusbetjening af Grauballe
Grauballe by kan betjenes med bybus i timedrift (tidligst fra ny kontraktstart i 2028) ved at
forlænge ruten fra Eriksborg til Grauballe, når forlægningen af Nebelgårdsvej er udført. Det vil
være en forlængelse af ruten med ca. 5,2 km, som betyder en merpris på ca. 0,6 mio. kr./år i
forhold til bybusbetjening af Eriksborg.
Med bybusbetjening vil Grauballe indgå i Silkeborg byzone i forhold til Flextur. Det vil betyde, at
Flexture til/fra Grauballe koster borgeren 17 kr./km, da det kommende Flextur-knudepunktet i
Grauballe fjernes i henhold til Plan-, Vej- og Trafikudvalgets beslutning af 2. juni 2026 om
Flextur-knudepunkter og ændring af byzone.
Gjessø er betjent med bybus og bliver fra januar 2027 omfattet af Silkeborg byzone for Flextur.
Flexture til/fra Gjessø vil derefter koste 17 kr./km for borgeren.
Gjessø var oprindeligt betjent med regionalrute 215 mellem Silkeborg og Vejle. På denne rute
valgte Region Midtjylland at fjerne betjeningen af Gjessø kort tid efter, at Silkeborg Kommune
havde etableret bybusbetjening af Gjessø. I Gjessø er der ca. 870 indbyggere, og de har 18
ture med bybussen pr. hverdag.
Mulige konsekvenser for den regionale betjening
Hvis Silkeborg Kommune indsætter bybusbetjening af Grauballe, så vil borgerne i høj grad
anvende bybussen i stedet for den regionale rute 73 - dermed fjernes en del af
indtægtsunderlaget for ruten. Dette kan få Region Midtjylland til at reducere antallet af ture
mellem Bjerringbro og Silkeborg eller i værste fald helt at nedlægge rute 73. Dette vil gå ud
over øvrige kunder på strækningen, bl.a. i Ans og Grønbæk.
Udtræk fra Midttrafiks data, viser antal passagerer, der i gennemsnit pr. hverdag står på og af
rute 73 i Grauballe i efteråret 2025 og foråret 2026. Hovedparten af passagererne rejser til/fra
Silkeborg.
Midttrafiks Regnskab 2025 viser udgifter på 9,4 mio. kr. og indtægter på 3 mio. kr. for rute 73 –
dermed er dækningsgraden ca. 32 %. Rute 223, som kører Randers – Hammel – Silkeborg har
en dækningsgrad på ca. 43 %. Til sammenligning kan oplyses, at Regionens samlede
dækningsbidrag for al buskørsel udgør ca. 65 %. Dækningsgraden på rute 73 er dermed under
halvdelen af den gennemsnitlige dækningsgrad for den regionale kørsel.
Kilde: Silkeborg Kommune, Plan-, Vej- og Trafikudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.