Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 5. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg

Til orientering KMU 05.10.2026

Taget til efterretning. Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A). Beskrivelse af sagen A) Arbejdskalender for Klima- og Miljøudvalget er vedlagt.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A). Beskrivelse af sagen A) Arbejdskalender for Klima- og Miljøudvalget er vedlagt. B) Orientering om afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet har 1. september 2026 stadfæstet Silkeborg Kommunes afslag på dispensation for § 16 (åbeskyttelseslinje) til etablering af sauna på Åhavevej 39, 8600 Silkeborg Kommune.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Beslutning

Taget til efterretning.
Peter Baggerman (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Beskrivelse af sagen
A)

Arbejdskalender for Klima- og Miljøudvalget er vedlagt.
B)

Orientering om afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet
Miljø- og Fødevareklagenævnet har 1. september 2026 stadfæstet Silkeborg Kommunes afslag
på dispensation for § 16 (åbeskyttelseslinje) til etablering af sauna på Åhavevej 39, 8600
Silkeborg Kommune.
Silkeborg Kommune har 21. november 2025 truffet afgørelse om afslag på dispensation for §
16 (åbeskyttelseslinjen) til etablering af sauna på matr.nr. 126g Silkeborg Markjorder
beliggende Åhavevej 39, 8600 Silkeborg.
Ejer har ansøgt om at etableret endnu en mindre bygning (sauna) ned mod Remstrup Å. Der er
i forvejen en havestue beliggende ned til vandet på ejendommen.
Praksis er, at der på netop den strækning, som er udpeget som kulturmiljø, gives dispensation
for naturbeskyttelseslovens § 16 til etablering af én mindre bygning ned til vandet.
Begrundelsen for den særlige praksis er, at der historisk set har været bådehuse på denne
strækning.
Afslaget er givet på baggrund af, at der allerede er etableret en mindre bygning ned mod
vandet på ejendommen, at der er mulighed for at udvide den eksisterende bygning, så den
også kan indeholde en sauna og på baggrund af den præcedens som en dispensation vil
medføre. Dispensation for § 16 til endnu en bygning vil være i direkte strid med
naturbeskyttelsesloven, og vil have vidtrækkende konsekvenser for administrationen af
naturbeskyttelsens § 16 i hele kommunen.
Nævnet lægger i afgørelsen vægt på, at det ansøgtes placering tæt på Remstrup Å vil forringe
værdien og oplevelsen af åen som landskabselement, at det ansøgte alene tilgodeser private
formål, at det ansøgte ikke er nødvendigt for den rekreative anvendelse af åen eller området,
at der vil ske en fortætning af bebyggelsen på ejendommen ned mod åen, hvis der meddeles
dispensation til det ansøgte, da ejendommen ligger i første række til åen samt at en
dispensation vil kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning for fremtidige sager i dette
område og andre lignende steder (afgørelse bilagt).
C)

Orientering vedr. stadfæstelse af BNBO-forbud ved Knudstrup Vandværk
Miljø- og Fødevareklagenævnet har 11. september 2026 stadfæstet de to forbud jf. hhv.
Miljøbeskyttelseslovens § 24 og § 24a, som blev udstedt til berørt lodsejer i Knudstrup
Vandværks Boringsnære Beskyttelsesområde (BNBO) samt tilstødende sårbare arealer.
Teknik- og Miljøafdelingen orienterer desuden om, at lodsejer i BNBO ved Volstrup Vandværk,

hvis 2x BNBO-forbud blev stadfæstet 29. juni 2026 i Miljø- og Fødevareklagenævnet, har
anmodet klagenævnet om at genoptage de to forbudssager, som de ikke fik medhold i.
Silkeborg Kommune bliver partshørt i sagen, såfremt klagenævnet modtager oplysninger i
sagen, som kommunen ikke er bekendt med, indgår i sagen, og hvis disse oplysninger vil
kunne føre til en afgørelse, som går kommunen imod.
D)

Møde i den lokale grønne trepart
Der har været afholdt møde i den lokale grønne trepart for Randers Fjord 18. sept. Referat og
bilag er vedhæftet.

Kilde: Silkeborg Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.