Spring til indholdet
Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 3. november, Økonomiudvalget, Silkeborg

Godkendelse af budgetopfølgning for bevilling 15 Fælles Formål pr. 30. september 2026

Økonomiudvalget skal godkende resultatet af budgetopfølgningen, som er gennemført pr. 30. september 2026 for bevilling 15 Fælles Formål Der forventes et samlet mindreforbrug på 36,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til administrative puljer og IT, hvor der er overført midler fra tidligere år.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Dot 1 godkendt. Dot 2 anbefales. Beskrivelse af sagen Budgetopfølgningen og forventet regnskab er lavet med udgangspunkt i forbruget pr. 30. september 2026. Resultatet af budgetopfølgningen er beskrevet herunder. Samlet driftsresultat for bevillingen Økonomistaben har gennemgået økonomien på bevillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen

Hvad betyder det for dig?

Sagen ændrer ikke noget, du kan mærke i dit daglige liv. Den handler om, at Økonomiudvalget godkender regnskabsopfølgningen pr. 30. september 2026 for fælles formål som IT og administration, hvor kommunen forventer at bruge 36,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Som led i det afsættes 5,0 mio. kr. til ekstra løn og morarenter til nuværende og tidligere deltidsansatte efter to EU-domme.

Berører især Deltidsansatte i Silkeborg Kommune, nuværende og tidligere Kommunens it-brugere og medarbejdere

For og imod

For

  • Giver overblik over økonomien og sikrer, at budgettet justeres, så pengene står de rigtige steder, fx 1,5 mio. kr. til løn til informationssikkerhedsmedarbejdere.Forvaltningen
  • Sikrer penge til at betale ekstra løn og morarenter til deltidsansatte, som EU-dommene giver dem krav på, med en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr.Forvaltningen
  • Mindreforbruget skyldes mest opsparede midler fra tidligere år, som er øremærket til projekter i 2027 og 2028, fx cybersikkerhed og kompetenceudvikling.Forvaltningen

Imod

  • Et mindreforbrug på 36,2 mio. kr. kan tyde på, at midler er blevet liggende ubrugt, mens de kunne bruges andre steder.Fra debatten
  • Overførte it-midler på 7,3 mio. kr. er ikke brugt, blandt andet fordi kommunen har holdt igen under indførelsen af den nye fælles it-drift.Forvaltningen
  • Deltidsdommene kræver ekstra udgifter til løn og morarenter, som skal tages fra kommunekassen, og som kommunen ikke havde afsat penge til.Forvaltningen

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Den konstituerede økonomichef indstiller til Økonomiudvalget,
at resultatet af fagudvalgets budgetopfølgning godkendes
at bevillingsflytninger og tillægsbevillinger, der indgår i denne budgetopfølgning,
indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget henholdsvis byrådet

Beslutning

Dot 1 godkendt.
Dot 2 anbefales.

Beskrivelse af sagen
Budgetopfølgningen og forventet regnskab er lavet med udgangspunkt i forbruget pr. 30.
september 2026. Resultatet af budgetopfølgningen er beskrevet herunder.

Samlet driftsresultat for bevillingen
Økonomistaben har gennemgået økonomien på bevillingen.
Tabel 1: Forventning til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab opdelt på
hovedkategorier, drift (i 1.000 kr.)
Kategori

Oprindeligt
budget

Korrigeret
budget*

Forventet
regnskab

Forventet
afvigelse**

Tjenestemandspension

Fælles funktioner

Barselspulje

Tværgående ITsystemer

Erhvervsfremme og
branding

Administrative puljer

Udbetaling Danmark
og Begravelseshjælp
Deltidsdom
I alt (samlet drift)

* Korrigeret budget er inkl. bevillingsflytninger og tillægsbevillinger på denne budgetopfølgning
** - angiver et merforbrug, + angiver et mindreforbrug. Afvigelsen er forskellen mellem
korrigeret budget og forventet regnskab
Ovenstående tabel giver et overblik over det forventede resultat for året. Forskellen mellem
oprindeligt budget og korrigeret budget består af tillægsbevillinger, bevillingsflytninger og
overførsler fra tidligere budgetår. En mere detaljeret oversigt kan ses her.
Der forventes et samlet mindreforbrug på 36,2 mio. kr. på bevilling 15 Fælles Formål. Nedenfor
fremgår afvigelsesbemærkninger på de større afvigelser.

Tjenestemandspension
Der forventes et mindreforbrug på 2,775 mio. kr. på tjenestemandspension, da der i 2026 er
ansat en leder fra en anden kommune, som er tjenestemand. Vedkommendes tidligere
arbejdsplads overgiver tjenestemandsforpligtigelsen og den opsparede tjenestemandspension
til Silkeborg Kommune.

Tværgående IT-systemer
Der forventes et mindreforbrug på 7,161 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt overførte midler fra
2025, hvor der blev overført 7,323 mio. kr. til 2026. De overførte midler er ikke bragt i
anvendelse pga. bl.a. tilbageholdenhed grundet den ny fælles IT-drift, hvor netværks- og
serverdrift samles på tværs af kommunerne i Midtjylland.

Administrative puljer
Der forventes et mindreforbrug på 23,723 mio. kr., hvilket især skyldes opsparede midler
overført fra tidligere år.
Midlerne forventes anvendt i 2027 og 2028 til flere projekter, bl.a. udbredelse af ny teknologi
herunder lokalt funderede AI-løsninger, kompetenceudvikling indenfor digitalisering, styrket
fokus på awareness om cyber- og IT-sikkerhed, anskaffelse af større IT-systemer, tilpasning af
Silkeborg Kommunes teknologi til ny Fælles IT i midt og arkivering af tidligere ESDH-system.

Deltidsdom
Grundet to EU-domme skal Silkeborg Kommune i lighed med andre kommuner udbetale ekstra
løn og morarenter til mange nuværende og tidligere deltidsmedarbejdere, da ekstra timer for
deltidsansatte ifølge dommene allerede udløser overtidsbetaling fra første time. Der arbejdes

på, at udbetaling af løn og morarenter påbegyndes i 2026, hvorfor der er søgt om en
tillægsbevilling til denne budgetopfølgning på 5,0 mio. kr.

Bevillingsflytninger og tillægsbevillinger
Det opgjorte korrigerede budget er inklusiv de bevillingsflytninger og tillægsbevillinger, der
foreslås gennemført ved denne budgetopfølgning. Bevillingsflytninger (flytning af midler mellem
bevillinger) godkendes af Økonomiudvalget. Tillægsbevillinger (tilførsel/reduktion af den
enkelte bevilling via kommunekassen) godkendes af byrådet.
En samlet opgørelse af foreslåede bevillingsflytninger og tillægsbevillinger kan findes her.
De væsentligste foreslåede bevillingsflytninger er:
1,500 mio. kr. flyttes fra bevilling 15 Fælles formål til bevilling 14 Centralfunktioner,
Økonomi og IT. Flytningen vedrører løn til informationssikkerhedsmedarbejdere.
0,8 mio. kr. flyttes fra bevilling 15 Fælles Formål til bevilling 16 Tværgående Aktiviteter.
Flytningen vedrører mindreforbrug på Eventmarkedsføring, som flyttes til afvikling af
Royal Run 2027
1,426 mio. kr. flyttes til bevilling 15 Fælles Formål fra bevilling 14 Centralfunktioner.
Flytningen vedrører korrektion af investeringscase om kontraktjuridiske kompetencer.
0,254 mio. kr. flyttes fra bevilling 15 Fælles Formål til bevilling 14 Centralfunktioner.
Flytningen vedrører kompensation for HK fællestillidsrepræsentantens arbejde.

De væsentligste foreslåede tillægsbevillinger er:
5,0 mio. kr. til løn og morarenter som følge af deltidsdom tilføres fra kassen bevilling 15
Fælles Formål
3,353 mio. kr. i mindreforbrug på Udbetaling Danmark tilføres kassen fra bevilling 15
Fælles Formål
0,5 mio. kr. i mindreforbrug på Sundhedsordningen tilføres kassen fra bevilling 15
Fælles Formål

Kilde: Silkeborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.