Besluttet 12. august, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg
Foretræde fra Ejer Bavnehøjs Venner
Ejer Bavnehøjs Venner har ønsket foretræde for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Fra Ejer Bavnehøjs Venner deltog formand Viggo Rasmussen og medlem af bestyrelsen Kaj Vestergaard. Slides fra foretrædet og skitseforslag er vedlagt som bilag. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vedtog, at tage foretrædet til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Foreningen Ejer Bavnehøjs Venner varetager den daglige drift og vedligehold af
genforeningstårnet, faciliteter og det omkringliggende grønne område på Ejer Bavnehøj.
Herudover forestår foreningen den løbende udvikling af rammerne samt afvikling af aktiviteter
og kulturformidling på stedet, jf. vedlagte rammeaftale med Skanderborg Kommune (Bilag 1),
der ejer genforeningstårnet og de omkringliggende arealer.
Ejer Bavnehøjs Venner har modtaget et årligt fast kommunalt driftstilskud, som i 2026 udgør
221.000 kr. (excl. specialmoms) til varetagelse af opgaverne. Derudover har foreningen fået en
engangsbevilling på ekstra driftsstøtte på 50.000 kr./år i 2023-2026. Midlerne er frem til og med
2024 blevet administreret af kommunen og fra 2025 overført som samlet beløb til foreningen.
Foreningen har i forbindelse med den igangværende budgetprojekt foreslået, at de 50.000 kr.
gøres permanent jf. bl.a. det nye projekt Leg og Bevægelse. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget
har på sit møde i juni givet projektet prioritet 2 (af driftsforslag), sammen med Gnisten og
Skanderborg Synger, i forhold til de kommende budgetforhandlinger.
Foreningen har ønsket foretræde for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget for bl.a. at orientere om
status på projekt Leg & Bevægelse på Ejer Bavnehøj samt drøfte oplæg til fremtidige aktiviteter
på stedet. Projektet Leg & Bevægelse er støttet med 4 mio. kr. fra Nordea-fonden, 500.000 kr.
fra Friluftsrådet og 250.000 kr. fra Skanderborg Kommunes Fællesskabspulje.
På mødet vil der være et kort oplæg fra Ejer Bavnehøjs Venner efterfulgt af muligheden for
afklarende spørgsmål fra udvalget. Foreningen har fremsendt vedhæftede bilag 2 som
materiale forud for foretrædet.
Ejer Bavnehøjs Venner vil gerne benytte foretrædet til:
Kort intro om Ejer Bavnehøj
Status om udviklingsplaner med Leg & Bevægelse
Drøftelse af hvad kan KFI/kommunen opnå af kulturel merværdi vedr. Ejer Bavnehøj
Drøftelse af oplæg til fremtidige aktiviteter på Ejer Bavnehøj.
Fra Ejer Bavnehøjs Venner deltager formand Viggo Rasmussen og medlem af bestyrelsen Kaj
Vestergaard.
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at foretrædet gennemføres.
Beslutning
Fra Ejer Bavnehøjs Venner deltog formand Viggo Rasmussen og medlem af bestyrelsen
Kaj Vestergaard.
Slides fra foretrædet og skitseforslag er vedlagt som bilag.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vedtog,
at tage foretrædet til efterretning.
Kilde: Skanderborg Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.