Politikkontrol vedr. elevfravær, skolevægring og tabt arbejdsfortjeneste

Sagsfremstilling

Denne sag giver en status på organiseringen af Trivsels- og fraværsteamet og teamets
indsatser for at forebygge og håndtere bekymrende skolefravær samt styrke børn og unges
deltagelse i skolefællesskabet. Sagen indeholder desuden en opfølgning på udviklingen i tabt
arbejdsfortjeneste i forlængelse af Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 4. december 2025.
Skolevægring er ikke en selvstændig juridisk kategori i lovgivningen, men håndteres inden for
de gældende regler om skolefravær. Længerevarende eller bekymrende fravær betragtes i
stigende grad som et tegn på udfordringer i elevens skoletilknytning, trivsel eller
deltagelsesmuligheder og kalder på en tidlig og helhedsorienteret indsats fra skole, hjem og
eventuelle samarbejdspartnere. Ved længerevarende fravær som følge af sygdom eller
lignende forhold skal der samtidig tages stilling til behovet for sygeundervisning.
Langvarigt skolefravær kan have betydelige konsekvenser for både barnet, familien og
kommunen. For barnet kan fraværet medføre svækket læring, færre deltagelsesmuligheder og
mindre tilknytning til skolens fællesskaber. For familien kan situationen være belastende både
menneskeligt og økonomisk, blandt andet fordi nogle forældre i perioder må reducere eller helt
ophøre med deres beskæftigelse for at kunne være hjemme hos barnet. Dette kan i visse
tilfælde føre til kommunale udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
På den baggrund har Skanderborg Kommune etableret en række forebyggende og
understøttende indsatser med fokus på trivsel, deltagelse og skolefremmøde. Indsatserne skal
sikre tidlig opmærksomhed på bekymrende fravær, understøtte skolernes arbejde med
elevernes deltagelse i fællesskaberne og styrke det tværfaglige samarbejde omkring børn og
unge, hvor fraværet giver anledning til bekymring.
Indsatserne understøtter samtidig Børne- og Ungepolitikkens strategispor Væredygtighed og
Trivsel og Fællesskab og Værtskab, idet de har til formål at sikre tidlig støtte ved bekymrende
fravær og styrke børn og unges deltagelse i skolens faglige og sociale fællesskaber
Kommunens organisering af indsatsen
Skanderborg Kommune har etableret et tværfagligt Trivsels- og fraværsteam, som understøtter
skolerne i arbejdet med elevernes trivsel, deltagelse i fællesskaber samt forebyggelse og
håndtering af bekymrende skolefravær. Teamet består af en pædagogisk konsulent med
lærerbaggrund og kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, to psykologer samt
forebyggende socialrådgivere.

Udgangspunktet er, at ansvaret for at skabe deltagelsesmuligheder og trygge
læringsfællesskaber for alle børn er forankret på skolerne. Trivsels- og fraværsteamet
understøtter dette ansvar gennem en konsultativ, koordinerende og udviklingsorienteret indsats
med fokus på tidlig opsporing, tværfagligt samarbejde og bæredygtige løsninger omkring børn
og unge.
Indsatser omkring det enkelte barn
Trivsels- og fraværsteamet deltager blandt andet i netværksmøder omkring konkrete elever,
yder sparring til klasseteams og skoleledelser og bidrager til koordineringen mellem skole,
familie og relevante samarbejdspartnere, herunder sundhedsplejen og børne- og
ungerådgivere. Formålet er at skabe en fælles forståelse af barnets situation, en tydelig
ansvarsfordeling og sammenhæng mellem de indsatser, der iværksættes.
De forebyggende socialrådgivere kan desuden tilbyde familien et rådgivende forløb på op til
fem samtaler med fokus på sparring, råd og vejledning. Teamet har samtidig en brobyggende
funktion til øvrige kommunale og regionale tilbud, så børn og familier kan få adgang til relevant
støtte.
Tidlig opsporing og brug af fraværsdata
En central del af indsatsen er at understøtte skolerne i at reagere tidligt på tegn på mistrivsel
og begyndende fravær. På datamøder med skoleledelserne drøftes skolernes fraværsdata,
registreringspraksis og lokale indsatser. Teamet understøtter desuden skolernes anvendelse af
MU Elev til registrering og analyse af skolefravær.
Arbejdet tager afsæt i kommunens standard (bilag 1) for opfølgning og handling i forhold til
børns skolefravær. Her er der både fokus på fysisk fravær og på børn, som er fysisk til stede i
skolen, men som ikke oplever reel deltagelse i undervisningen eller fællesskabet. Bekymringer
fra børn og forældre skal derfor inddrages tidligt i forløbet.
Udviklingen viser en stigning i både opmærksomhedskrævende og bekymrende skolefravær.
Udviklingen følges derfor fortsat tæt, også i lyset af sammenhængen mellem længerevarende
fravær og behovet for tabt arbejdsfortjeneste.
Tabel 1: Udviklingen i andelen af elever med opmærksomhedskrævende skolefravær over 10
% og bekymrende skolefravær over 20 % fra skoleåret 2022/23 til 2025/26.
Skoleår

Opmærksomhedskrævende
Skolefravær > 10 % fravær

Bekymrende Skolefravær >
20 % fravær

Det gennemsnitlige fravær fremgår af bilag 2 (figur 1) og indgår som en del af den samlede
vurdering af udviklingen på området.
Kompetenceudvikling og lokal praksis
Teamet understøtter også udviklingen af skolernes lokale praksis. Det sker blandt andet
gennem vejledernetværk på tværs af kommunens skoler, oplæg, workshops og bidrag til
udvikling af systematiske arbejdsgange omkring forebyggelse og håndtering af skolefravær.
Temaerne omfatter blandt andet barnets perspektiv, forældresamarbejde, tværsektorielt
samarbejde og systematik i indsatserne.
Formålet er at styrke skolernes faglige kapacitet til selv at identificere og håndtere begyndende
fraværsproblematikker, så der kan sættes ind, mens mulighederne for at fastholde barnet i
skolefællesskabet fortsat er til stede.
Specialiserede indsatser
For børn og unge, hvor skolefraværet primært hænger sammen med angst, depression eller
adfærdsforstyrrelser, tilbyder teamet det specialiserede og manualbaserede behandlingsforløb
Back2School. Derudover tilbydes psykologfaglig sparring ved angst og skolefravær samt
rådgivende forløb ved de forebyggende socialrådgivere.
De specialiserede tilbud indgår som en del af den samlede indsats og tilrettelægges i
sammenhæng med skolens arbejde og den øvrige støtte omkring barnet og familien.
Tværgående og strategisk udvikling
Trivsels- og fraværsteamet bidrager til den strategiske udvikling af kommunens indsats
gennem deltagelse i Styregruppen for trivsel og fravær. Her indgår repræsentanter fra
myndighed og foranstaltning, Sundhedstjenesten, PPR samt ledelsen af Skoler og PPR.
Teamet bidrager med viden om udviklingstendenser, udfordringer og erfaringer fra praksis.
Teamet deltager desuden via Metodecentret i et tværkommunalt netværk, hvor kommunerne
udveksler erfaringer om indsatser, metoder og udvikling på skolefraværsområdet.
Samlet fagligt udgangspunkt
Kommunens indsats bygger på en forståelse af, at skolefravær sjældent kan forklares ud fra
forhold hos barnet alene. Fravær kan opstå i et komplekst samspil mellem forhold hos barnet, i
familien, i klassefællesskabet, i skolens læringsmiljø og i de øvrige sammenhænge, barnet
indgår i. Indsatserne skal derfor tage afsæt i barnets perspektiv og rette sig mod både barnet
og de omgivende fællesskaber.
Målet er, at begyndende eller bekymrende skolefravær mødes med tidlige, koordinerede og
helhedsorienterede indsatser, så flere børn og unge fastholder deres tilknytning til
skolefællesskabet og oplever mulighed for trivsel, læring og deltagelse.
Status på udviklingen i tabt arbejdsfortjeneste

Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste steg markant i perioden 2021-2024 og toppede i 2024 med
41,3 mio. kr. (2026-pl). I 2025 ses et fald til 35,5 mio. kr., mens den seneste prognose for 2026
peger på en mindre stigning til 37,3 mio. kr. (Se bilag 2, figur 2) Samtidig er antallet af
bevillinger faldet fra 307 i 2022 til 234 i den aktuelle prognose for 2026. Udviklingen indikerer,
at væksten i udgifterne er aftaget, men området er fortsat kendetegnet ved et højt
udgiftsniveau (Bilag 2, figur 3).
Budget og regnskab for tabt arbejdsfortjeneste har i størstedelen af perioden 2020-2026 været
præget af merforbrug i forhold til det afsatte budget. Efter et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i
2025 peger den aktuelle prognose for 2026 på et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. (Bilag 2,
figur 4).
Opfølgning på de iværksatte indsatser i forhold til tabt arbejdsfortjeneste
I forlængelse af den politiske behandling af udviklingen i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste
godkendte Børne- og Ungdomsudvalget den 4. december 2025 administrationens oplæg til den
videre indsats. Oplægget omfattede fire mindre og økonomisk overskuelige indsatser, som
kunne gennemføres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Dialog med almenskolerne

Det blev besluttet at videreføre erfaringerne fra arbejdet på specialområdet gennem besøg på
en række almenskoler. Formålet var sammen med skolerne at identificere udfordringer og
mulige løsninger i sager, hvor elever med betydelige funktionsnedsættelser over tid udvikler et
stigende skolefravær. Indsatsen skulle samtidig bidrage til at styrke samarbejdet mellem
skolerne, Trivsels- og fraværsteamet og de øvrige fagområder omkring barnet.
Planlægningen af dialogen med skolerne er i gang, men der er endnu ikke gennemført
samtaler. Det er derfor endnu for tidligt at beskrive konkrete erfaringer eller resultater fra
indsatsen. Dialogerne vil finde sted inden udgangen af skoleåret 2026/27
Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger

På baggrund af erfaringerne fra praksis var det hensigten at inddrage de lokale kredse af
Danmarks Lærerforening og BUPL i planlægningen af kompetenceudvikling og videndeling.
Formålet var at styrke læreres og pædagogers muligheder for at udvikle lærings- og
trivselsmiljøer, der forebygger fravær og understøtter børn i sårbare positioner i
almenområdet.
Siden mødet er der etableret en række temaformiddage og -eftermiddage målrettet
henholdsvis lærere og pædagoger. På tværs af arrangementerne er der fokus på at styrke det
pædagogiske arbejde med deltagelse, mening og relationer. Målet er, at flere børn og unge
oplever skolen og fritidstilbuddet som meningsfulde fællesskaber, som de har mulighed for og
lyst til at deltage i.
Kropslig tilgang til forebyggelse af skolefravær

Sundhedstjenesten skulle iværksætte en prøvehandling med en kropslig tilgang til at
understøtte elever i at vende tilbage til skolen og forebygge yderligere fravær. Det var planlagt,
at prøvehandlingen skulle følges gennem blandt andet trivselsskemaer, fraværsdata og
screeningsredskabet SDQ til vurdering af børn og unges trivsel, mentale ressourcer og adfærd.
Sundhedstjenesten har gennemført prøvehandlingen "Søhestetræning" på Stilling Skole for
børn med begyndende mistrivsel og/eller bekymrende skolefravær. Den efterfølgende
kvalitative evaluering peger på, at indsatsen opleves som et meningsfuldt supplement til
arbejdet med målgruppen. Fysioterapeuterne oplevede, at børnene over tid blev mere trygge
ved hinanden, mere socialt deltagende og mere engagerede i aktiviteterne. Samtidig
fremhævede både børn, skole og fysioterapeuter fællesskabet, de fysiske aktiviteter og den
genkendelige ramme som væsentlige styrker ved indsatsen.
Evalueringen peger samtidig på et behov for øget involvering af forældre og skole samt en
styrket opfølgning efter forløbets afslutning. Da indsatsen omfatter et begrænset antal børn, og
der ikke er gennemført en systematisk effektmåling, skal resultaterne primært ses som
erfaringer og indikationer på, hvordan indsatsen fungerer i praksis.
Styrket datagrundlag

Det blev desuden besluttet at styrke datagrundlaget på området. Formålet var at skabe et mere
nuanceret overblik over sammenhængene mellem skolefravær, funktionsnedsættelser og
bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste. Et bedre datagrundlag skulle understøtte både
målretningen og evalueringen af indsatserne samt dialogen med skoler, fagområder og det
politiske udvalg.
Som led i arbejdet med at styrke datagrundlaget er der udviklet en ny opgørelsesmetode, som
giver et mere detaljeret billede af målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Opgørelsen omfatter
aktuelt 117 børn og unge, hvoraf 73 er indskrevet i et specialtilbud, 42 går i almen skole, og to
er tilknyttet dagtilbud.
Data viser, at målgruppen har en gennemsnitsalder på 11 år og består af 68 drenge og 49
piger. Størstedelen af bevillingerne er løbende bevillinger, som i gennemsnit udgør 20,2 timer.
Samtidig viser opgørelsen, at tabt arbejdsfortjeneste ofte er en længerevarende støtte, idet den
median bevillingsvarighed er 2,2 år.
Det nye datagrundlag giver bedre mulighed for at følge udviklingen i målgruppen og
understøtter fremadrettet en mere systematisk analyse af området.
Samlet viser opfølgningen, at der er arbejdet målrettet med både forebyggende og
understøttende indsatser. Erfaringerne peger på betydningen af tidlig indsats, stærke
fællesskaber og et tæt samarbejde mellem børn, forældre, skole og fagprofessionelle.
Fælles for indsatserne er et pædagogisk og forebyggende fokus på deltagelse, mening og
relationer. Retningen er dermed både at understøtte børn og unge, som allerede har udviklet et
bekymrende skolefravær, og at udvikle lærings- og fritidsmiljøer, der kan forebygge, at fraværet
opstår eller udvikler sig.

Chef for Skoler og PPR Peter Bech Milsgaard, chef for Myndighed og Foranstaltning Dorte
Petersen, chef for Dagtilbud og Sundhed Helle Klinge og Trivsels- og fraværskonsulent Sarah
Leonhardt Husted deltager på punktet.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
at Børne-, Unge- og Familieudvalget drøfter om politikkontrollen giver anledning til
justering af politikker, forslag til forandringer eller andre opfølgende tiltag.