Spring til indholdet
Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg

Udvalgets udmøntning af Budgetaftale 2027-2030

Børne-, Unge- og Familieudvalget er tillagt en række opgaver ifm. udmøntning af Budgetaftalen 2027-2030. Udvalget drøfter disse opgaver og aftaler, hvordan de ønsker opfølgningen herpå indarbejdet i udvalgets dynamiske årsplan for 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på skanderborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Af budgetaftalen for 2027-2030 fremgår en række driftsudvidelser og -reduktioner indenfor
Børne-, Unge- og Familieudvalgets område. Disse er oplistet nedenfor.
Udvidelser
Minimumsnormeringer - forandring 6*
Bygningstilskud til private institutioner - forandring 7*
Flere midler til folkeskolen - forandring 8
Midler til fritidstilbud særligt i ferieperioder på alle specialtilbud - forandring 9*
Samarbejde ml. civilsamfund, klubber og ungdomsskole - forandring 86
Reduktioner
Budgetreduktion af Tandplejen - forandring 25*
Deltidsmoduler på dagtilbud - forandring 33
Bortfald af finansiering af svømning i eksterne svømmehaller - forandring 34*
Rammebesparelse på administrativt personale i Sekretariatet for Skoler, Dagtilbud og
Familier - forandring 65*
Reduktion i modtageklassen og omlægning af integrations- og tosprogsindsatsen forandring 66
Forandringerne markeret med * er de forandringer, hvor der enten tilføres midler eller
reduceres. Disse effektueres jf. aftalen og følges op i forbindelse med de ordinære
budgetopfølgninger. Vedrørende forandring 6 om minimumsnormeringer får udvalget en status
vedr. overholdelse heraf ultimo 2027.
De øvrige budgetforandringers udmøntning og opfølgning uddybes neden for med
administrationens forslag til, hvordan udvalget kan arbejde med udmøntning og opfølgning
herpå.
Flere midler til folkeskolerne - forandring 8

Der fremgår følgende af budgetaftalen: "Forligspartiernes ønsker en folkeskole, der kan mere
for flere. Forligspartierne prioriterer derfor flere ressourcer til folkeskolernes almenområde.
Målet er at styrke elevernes læring, trivsel og deltagelse i stærke fællesskaber i den lokale
folkeskole. Der tilføres årligt 20 mio. kr., som indfases frem til 2029 med 5 mio. kr. i 2027 og 10
mio. kr. i 2028. Midlerne skal således anvendes til målrettede indsatser, f.eks. to-voksenordninger omkring elevernes læring og trivsel samt kompetenceudvikling inden for blandt andet
undervisningsdifferentiering, klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Børne-, Unge- og
Familieudvalget følger løbende op på anvendelsen af midlerne og de opnåede resultater via
fagsekretariatet gennem blandt andet skoleudviklingssamtaler og den øvrige dialog med
skolerne."
Midlerne fordeles til skolerne, herunder 10. klasse, i overensstemmelse med intentionerne i
budgetaftalen. Den konkrete anvendelse lokalt kan omfatte eksempelvis styrkede
læringsmiljøer, to-voksen-indsatser og kompetenceudvikling.
Børne-, Unge- og Familieudvalget foreslås at gøre anvendelsen af de ekstra midler til
folkeskolerne til et emne for dialogmødet med skolebestyrelser og skolekontraktholdere den 7.
april 2027 og at optage en politikkontrollerende sag om, hvordan midlerne er anvendt ultimo i
byrådsperioden.
Samarbejde ml. civilsamfund, klubber og ungdomsskole - forandring 86
Der fremgår følgende af budgetaftalen: "Forligspartierne ønsker at styrke samarbejdet mellem
ungdomsskolen, klubområdet og fritidslivet for at sikre flere børn og unge adgang til stærke og
udviklende fællesskaber. Der igangsættes en fælles politisk dialog mellem Børne-, Unge- og
Familieudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget om fælles mål og retning for indsatser
som brobygning til foreningslivet, fælles aktiviteter og styrket deltagelse i lokale fællesskaber.
Mål og prioriteringer skal udvikles med afsæt i viden og erfaringer om, hvad der styrker
deltagelse, trivsel og fællesskaber."
Der er lagt op til, at de to formandskaber mødes for at drøfte retning på forandringen og
planlægge et efterfølgende fællesmøde om udmøntning af forandringen de to udvalg imellem.
Deltidsmoduler på dagtilbud - forandring 33
Der fremgår følgende af budgetaftalen: "Med denne forandring indføres et deltidsmodul på 35
timer om ugen i kommunens vuggestuer og børnehaver. Deltidsmodulet skal give forældrene
flere valgmuligheder og understøtte den økonomiske tilpasning til de ændrede rammer for
opgørelsen af minimumsnormeringer fra 2027. Den enkelte dagtilbudsbestyrelse får
kompetencen til at fastsætte modulets placering inden for en ramme med start mellem kl. 7.30
Når forældre vælger et deltidsmodul, opgøres barnet med en vægt på 0,75 i opgørelsen af
minimumsnormeringerne, fordi børnene er mindre tid til stede i dagtilbuddet. Dermed kræver
det færre ressourcer at opfylde minimumsnormeringerne. Det betyder, at dagtilbudsområdet
samlet set har brug for færre midler for at leve op til minimumsnormeringerne end, hvis alle
børn er på fuld tid. Derfor kan budgettet reduceres med 9,3 mio. kr. Dette forudsætter, at 7,5
procent af forældrene vælger et deltidsmodul.

Forslaget skal ses i sammenhæng med punkt 6 ovenfor, hvor der med budgetforliget tilføres
11,3 mio. kr., fordi den statslige finansiering af de seneste lovændringer på området ikke er
tilstrækkelig til at finansiere Skanderborg Kommunes merudgifter. Med vedtagelsen af de to
forslag vil der som følge af indførelsen af minimumsnormeringer fra 2022 til 2027 være tilført i
alt ca. 69 mio. kr. årligt til dagtilbudsområdet. Heraf har Skanderborg Kommune selv skullet
finansiere 27 mio. kr. pga. utilstrækkelig finansiering fra staten.
Det er aftalt mellem forligspartierne, at det beløb. pr. barn som dagtilbuddene modtager skal
være ens for børn på fuldtid og på deltid. Forligspartier er samtidig enige om, at Børne-, Ungeog Familieudvalget i slutningen af 2027 skal have en drøftelse af om forskelle i andelen af børn
på deltid på tværs af dagtilbuddene, giver anledning til en justering af tildelingsprincipperne.
(Budgettet reduceres med 9,273 mio. kr. årligt fra 2027)."
Med henblik på ikrafttrædelse af forandringen pr. 1. januar er udmøntningen allerede igangsat.
Blandt andet er der sendt brev til forældre om muligheden for at vælge 35 timers modul, og der
er informeret via pressemeddelelse og på kommunens hjemmeside (link). Ønsker forældre at
overgå til deltidsmodul fra 1. januar 2027, var der frist den 30. oktober. Hvis man som forældre
ønsker at ændre modul, kan dette ske med to måneders varsel til den 15. eller sidste dag i
måneden.
For at sikre, at Skanderborg Kommune som samlet kommune fortsat lever op til
minimumsnormeringerne efter indførelsen af 35-timersmodulet (fra 2027 og frem), har
administrationen fastsat en forventning om, at alle dagtilbud på dagtilbudsniveau efterlever
minimumsnormeringerne.
Hvis der sker en skævvridning mellem lokalområder, hvor forældre i forskellig grad vælger 35timersmodulet, vil børnene fortsat være omfattet af de samme normeringsmæssige krav på
dagtilbudsniveau. Den økonomiske konsekvens vil imidlertid ikke blive fordelt på kommunen
som helhed, men vil i højere grad blive båret af de enkelte dagtilbud. Dagtilbud, hvor færre
familier end forventet vælger 35-timersmodulet, vil derfor opleve et økonomisk pres, fordi
finansieringen bygger på en gennemsnitlig kommunal forventning om et tilvalg på 7,5 %.
Det foreslås, at Børne-, Unge- og Familieudvalget får en midtvejsstatus på implementeringen i
juni 2027, og der på udvalgsmødet den 3. november 2027 optages en politikkontrollerende sag
vedr. implementering af deltidsmoduler inkl. drøftelse af om forskelle i andelen af børn på deltid
på tværs af dagtilbuddene giver anledning til en justering af tildelingsprincipperne jf.
forligsteksten.
Reduktion i modtageklassen og omlægning af integrations- og tosprogsindsatsen forandring 66
Der fremgår følgende af budgetaftalen: "Der reduceres med én medarbejder i modtageklassen,
ressourcerne i integrations- og tosprogsindsatsen omlægges, og opgaven og medarbejderne
organiseres under en skoleleder. (Budgettet reduceres med 300.000 kr. i 2027 og 600.000 kr.
årligt fra 2028)."
Modtageklassen samt integrations- og tosprogsindsatsen vil fra januar 2027 være organiseret
under Niels Ebbesen Skolen. Der er indledt en dialog om forankringen og organiseringen af

opgaven samt samarbejdet herom med ledelsen på Niels Ebbesen Skolen.
Konkret reduceres der med 1 stilling i modtageklassen, og der flyttes 3 konsulentstillinger til
Niels Ebbesen skolen for at styrke opgaver i modtageklassen og på distriktsskolerne som led i
udslusning og overgange. En konsulentstilling fastholdes i Sekretariatet for skoler, dagtilbud og
familier. Konsulenten varetager en lang række koordinerende opgaver i relation til modtagelse
af nye familier og opgaver relateret til samarbejdspartnere bredt i kommunen. Dette vil ske i et
tæt samarbejde med Niels Ebbesen Skolen.
Reduktionen med 1 stilling i modtageklassen er gennemført, og der er truffet beslutning om
den fremtidige organisering af integrations- og tosprogskonsulenterne.
Som opfølgning på omlægningen af integrations- og tosprogsindsatsen foreslås det, at der
foretages en politikkontrol på indsatsen primo 2028.
Årsplan 2027
Administrationens forslag til politikkontroller og andre sager er indarbejdet i udkast til Børne-,
Unge- og Familieudvalgets dynamiske årsplan for 2027. Årsplan 2027 er vedlagt, og forslag er
markeret med rødt. Den dynamiske årsplan drøftes og godkendes på udvalgsmødet i
december.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
at anvendelsen af de ekstra midler til folkeskolerne bliver emne for dialogmødet
med skolebestyrelser og skolekontraktholdere den 7. april 2027
at der ultimo i byrådsperioden optages en politikkontrollerende sag om, hvordan
midlerne til folkeskolerne er anvendt
at der planlægges et møde mellem formandskaberne for hhv. Børne-, Unge- og
Familieudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget med henblik på at sætte
retning for udmøntning af forandringen: Samarbejde ml. civilsamfund, klubber og
ungdomsskole og planlægge et fællesmøde herom de to udvalg imellem
at der gives en midtvejsstatus på implementeringen af deltidsmoduler på
dagtilbudsområdet den 3. juni 2027
at der på udvalgsmødet den 3. november 2027 optages en politikkontrollerende sag
vedr. implementering af deltidsmoduler inkl. drøftelse af om forskelle i andelen af
børn på deltid på tværs af dagtilbuddene giver anledning til en justering af
tildelingsprincipperne jf. forligsteksten
at der primo 2028 foretages en politikkontrol på integrations- og tosprogsindsatsen.

Kilde: Skanderborg Kommune, Børne-, Unge- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.