Spring til indholdet
Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg

Fælleskommunalt høringssvar til den regionale sundhedsplan

Region Midtjylland har udarbejdet en regional sundhedsplan, som forventes i høring fra den 2. til 23. november 2026.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne-, Unge- og Familieudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Udvalget for sundhedsplanlægning behandlede høringsudkastet den 19. oktober 2026. Derefter er planen behandlet i Forretningsudvalget og endeligt i Regionsrådet den 28. oktober 2026.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på skanderborg.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på skanderborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Region Midtjylland udarbejder en regional sundhedsplan, som sætter retning for
sundhedsvæsenet. Planen danner ramme for Sundhedsråd Horsens' nærsundhedsplan, der
skal omsætte retningen til lokale prioriteringer og indsatser i de fire kommuner.
Høringssvaret bygger på det foreløbige udkast til planens politiske del, som regionen har
præsenteret i Sundhedsrådet den 5. oktober 2026. Den forventede høringsperiode for den
endelige regionale sundhedsplan løber fra den 2. til 23. november 2026, og giver dermed ikke
mulighed for politisk behandling i alle fire kommuner. Kommunerne behandler derfor forslaget
på det foreløbige grundlag og tager forbehold for ændringer og supplerende bemærkninger til
plangrundlaget.
Planen skal styrke lighed, nærhed og sammenhæng gennem forebyggelse, behandling tættere
på borgerne og bedre koordinerede forløb. Den fremhæver også behovsbaseret
ressourcefordeling, faglig bæredygtighed, digitalisering, forskning og kvalitetsarbejde.
Kommunerne i Sundhedsråd Horsens anbefaler følgende præciseringer i planen
Opgaver, ansvar og ressourcer
Ansvar, kapacitet og finansiering skal følge med, når indsatser flytter tættere på borgerne.
Omlægninger skal ske i samarbejde med kommunerne og praksissektoren.
Lokal tilpasning
Parterne skal vægte behov ud fra fælles data om sygdomsbyrde, demografi, sociale forhold og
tilgængelighed. Prioriteringerne skal afveje faglig og økonomisk bæredygtighed med borgernes
mulighed for at benytte tilbuddene, også ved begrænsede sundhedskompetencer. Lokale
løsninger skal bygge på kommunernes ansvarsområder, kompetencer, ressourcer og
eksisterende tilbud.
Forebyggelse og sammenhæng
Planen skal tydeliggøre samspillet mellem psykiatri, somatik, kommunale indsatser og
rehabilitering. Klare roller, kontaktveje og videndeling skal understøtte koordineret hjælp.
Forebyggelse skal bygge på den mindst indgribende, fagligt relevante indsats tæt på
borgerens hverdag og tage hensyn til borgernes behov og ønsker samt de pårørendes

muligheder.
Digital understøttelse
Løsningerne skal lette samarbejdet og give borgerne indsigt i eget forløb. Datadeling og
adgang skal afspejle parternes opgaver og myndighedsansvar. Parterne skal samarbejde om
udvikling og implementering og fastholde alternativer til digital kontakt.
Fælles opfølgning
Opfølgningen skal omfatte borgernes udbytte, medarbejdernes vilkår, kapacitet og
ressourceforbrug, herunder administration, dokumentation og koordinering. Fælles data fra før
omlægningerne skal danne grundlag for at følge udviklingen.
Det bemærkes kort, at kommunerne ikke har deltaget i udarbejdelsen, men ser frem til at
bidrage til den videre planlægning.

Videre proces

Udvalget for sundhedsplanlægning behandlede høringsudkastet den 19. oktober 2026.
Derefter er planen behandlet i Forretningsudvalget og endeligt i Regionsrådet den 28. oktober
2026. Regionen forventer høring fra den 2. til 23. november 2026 og endelig vedtagelse af
sundhedsplanen i januar 2027.
Når den endelige regionale sundhedsplan sendes i offentlig høring, vil kommunerne
administrativt sammenholde det fælleskommunale høringssvar med det udsendte forslag til
regional sundhedsplan med henblik på at vurdere behovet for supplerende bemærkninger til
denne.
Direktionens indstilling vil foreligge til udvalgsmøderne den 4. november 2026.

Økonomi

Høringssvaret medfører ikke i sig selv nye tilbud eller bevillinger. Koordination,
omlægning af arbejdsgange samt administration og opfølgning vil dog kræve ekstra tid
hos medarbejdere og ledelse i den nære drift samt i centrale administrative funktioner.
Eventuelle senere kommunale udgifter og forpligtelser vil blive forelagt til særskilt politisk
beslutning.

Dialog og høring

Indstilling

Direktør Lone Rasmussen indstiller,
at det fælles høringssvar til Regional Sundhedsplan godkendes.

Sagen fremsendes til Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Kultur-,
Fritids- og Idrætsudvalget, Børne-, Unge- og Familieudvalget, Økonomi- og
Erhvervsudvalget og Byrådet.

Kilde: Skanderborg Kommune, Børne-, Unge- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.