Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. maj, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse

Svømmehaller som en samlet del af idrætsfaciliteterne i Slagelse Kommune (B)

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om historik, behov, økonomi og fremtidige scenarier for vedligeholdelsen af Slagelse- og Korsør svømmehal. 2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at …

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om historik, behov, økonomi og fremtidige
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at udmøntningen af ressourcerne til et
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at følge den fremlagte plan for vedligehold af
Hvem
Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Onsdag 6. maj 2026
Status
Besluttet. At 1: Orientering givet. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget noterede sig at budgettallet for 2029 ikke fremgår af sagsfremstillingen. På mødet blev det oplyst at der i 2029 er afsat kr. 45 mio., hvilket betyder at det samlede budget i overslagsårene er fastlagt til at være kr. 158 mio. til vedligeholdelse og udbygning. At 2: Godkendt. At 3: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Kultur, Fritids- og Turismeudvalget.
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan tage beslutning om udmøntningen af de afsatte anlægsmidler.
Sagen belyser svømmehallernes historik, den aktuelle fysiske stand samt hvilke tiltag der er nødvendige for
at kunne holde faciliteterne åbne på kort og mellemlang sigt (tre – fem år).
Der redegøres for, hvordan den løbende vedligeholdelse kan fortsættes, herunder hvordan allerede afsatte
midler til et 50 meter bassin kan anvendes som led i en samlet facilitetsafdækning.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om historik, behov, økonomi og fremtidige
scenarier for vedligeholdelsen af Slagelse- og Korsør svømmehal.
2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at udmøntningen af ressourcerne til et
eventuelt fremtidigt projekt med 50 m bassin vurderes, når den tværgående facilitetsanalyse
foreligger.
3. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at følge den fremlagte plan for vedligehold af

svømmehallerne.

Sagens indhold
Byrådet har siden 2020 truffet en række beslutninger om renovering og udvikling af
svømmehallerne i Slagelse Kommune. I perioden 2020–2022 blev der arbejdet med udvikling
af et projekt for et nyt 50 meter bassin ved Slagelse Svømmehal, og projektet var i 2023 klar til
udbud. Projektet blev imidlertid sat i bero i 2023 som følge af kommunens anlægsstop.
I forbindelse med budgetforliget for 2024 blev der fortsat afsat midler til svømmehallerne som led i en samlet
plan for renovering, vedligehold og mulig fremtidig udvikling, herunder midler der tidligere har været knyttet til
projektet om et 50 meter bassin. Samtidig er der gennemført enkelte renoveringstiltag, herunder tag og
facade på Slagelse Svømmehal.
Der er i alt afsat 113 mio kr. til svømmehallerne. En del af de afsatte midler vil gå til akutte vedligehold.

Historik og status for vedligehold
Siden 2017 har det rådgivende ingeniørfirma Sweco A/S gennemført årlige bygningssyn af både Slagelse og
Korsør Svømmehal. Bygningsdelene er løbende blevet tilstandsvurderet, og der er identificeret både akutte
og værdisikrende renoveringsbehov. Vedligeholdelsen har primært haft karakter af nødvendig driftssikring for
at undgå nedbrud og sikre overholdelse af gældende krav, hvilket over tid har medført et stigende
vedligeholdelsesefterslæb.
Nødvendige tiltag for at holde åbent de næste tre til fem år (med afsæt i 2025 opgørelse)
For at kunne holde svømmehallerne åbne i den nærmeste fremtid er det nødvendigt at gennemføre en
række prioriterede renoverings- og vedligeholdelsestiltag. Tiltagene vedrører primært
vandbehandlingsanlæg, pumper, el‑installationer, skvulperender samt udvalgte bygningskonstruktioner. De
fremlagte overslag viser, at disse tiltag vurderes at kunne sikre fortsat drift i en periode på tre-fem år,
forudsat at der fortsat prioriteres løbende vedligehold og overvågning (Bilag 1 og 2).
For Slagelse Svømmehal er det vurderet at det samlede budget for renoveringer frem mod 2029 vil være
19.864.530 kr. ekskl. moms. Ud af disse vurderes det at særligt de tekniske installationer omkring filtre o.lign.
kræver udskiftning snarest muligt. Dette vil udgøre en udgift på omkring 8 mio. kr. (bilag 1).
For Korsør Svømmehal er det vurderet, at det samlede budget fr renoveringer from mod 2030 vil være
35.048.475 kr. ekskl. moms (bilag 2).
Perspektiv for drift på 10–20 års sigt (med afsæt i rapport fra 2020)
En fortsat drift af svømmehallerne på længere sigt vil forudsætte mere grundlæggende beslutninger om
gennemgribende renovering, ombygning eller eventuelt nybyggeri. I 2020 anslog Sweco det samlede
renoveringsbehov frem mod 2030 er for Slagelse Svømmehal anslået til ca. 45 mio. kr. Heraf er udført tagog facaderenovering for 16 mio. kr. For Korsør Svømmehal til ca. 33 mio. kr. Administrationen kan på
nuværende tidspunkt alene pege på overordnede scenarier, idet en langsigtet løsning forudsætter yderligere
analyser og politisk prioritering (bilag 3 og 4).
Ud fra ovenstående har administrationen fastsat et overslag til hvad det vil koste i 2026 priser.
Slagelse Svømmehal, fratrukket de allerede investerede 16 mio. kr. vil i 2026 priser være omkring 30-35 mio
kr.
For Korsør Svømmehal vil det i 2026 priser være omkring 41 mio kr.
Sammenhæng til facilitetsafdækning og anvendelse af afsatte midler

Parallelt med nærværende sag behandles på samme dagsorden en sag om igangsættelse af en samlet
facilitetsanalyse. Disse sager hænger sammen da svømmehallerne i Slagelse Kommune skal ses i samme
kontekst som de øvrige idrætsfaciliteter i Slagelse Kommune. Administrationen vurderer, at næste skridt bør
være at gennemføre en ekstern facilitetsafdækning, der kan bygge videre på den eksisterende viden og
supplere denne, hvor der i dag er videns huller.
Det er administrationens vurdering, at en del af de allerede afsatte midler til svømmehallerne, herunder
midler der tidligere har været knyttet til udviklingsprojekter, kan anvendes til denne facilitetsafdækning og analyse. Herved skabes et robust beslutningsgrundlag for den videre politiske stillingtagen til både
vedligeholdelse og eventuel fremtidig udvikling af svømmehallerne.
En ekstern analyse vurderes til at udgøre en udgift på 500.000 - 1 mio. kr. alt afhængig af omfanget,
inddragelse og tidsperspektivet.

Administrationen vurderer, at der på kort sigt er behov for at prioritere driftssikring og nødvendig vedligehold
for at undgå uplanlagte lukninger. I disse prioriteringer er det væsentligt at planlægge disse i henhold til de
renoveringer, der skal udføres på lang sigt. Dette grundet at disse to behov hænger sammen, da en lavere
grad af vedligehold på kort bane kan have indvirkning på hvilke behov der opstår på længere sigt.
Der foreligger på nuværende tidspunkt et projekt, på et nyt 50-meters bassin i tilknytning til Slagelse
Svømmehal, og det er administrationen vurderingen, at udgiftsbehovet hertil bør genvurderes før projektet
eventuelt iværksættes.
Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt, at beslutninger om større investeringer og videre udvikling træffes
på et oplyst grundlag, hvor både resultaterne af facilitetsafdækningen samt en opdateret renoveringsplan bør
indgår i den videre politiske proces.

Retligt grundlag
Kommunens drift, vedligeholdelse og prioritering af svømmehaller sker inden for rammerne af
kommunalfuldmagten.
Efter folkeoplysningsloven, herunder § 1 og § 14, kan kommunalbestyrelsen stille idrætsfaciliteter til rådighed
for borgere og det folkeoplysende foreningsliv.
Beslutninger om renovering og omprioritering af anlægsmidler er omfattet af kommunalbestyrelsens budgetog bevillingskompetence.
Driften er endvidere underlagt relevant speciallovgivning, herunder byggelovgivning samt regler om
arbejdsmiljø og sundhed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Sagen har væsentlige økonomiske konsekvenser, som afhænger af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets
valg mellem de to handlemuligheder.
Ved fortsat vedligehold og prioriterede renoveringstiltag vil der være behov for at anvende og eventuelt
omprioritere allerede afsatte anlægsmidler. Eventuelle omprioriteringer forudsætter en politisk beslutning.
Ved indstilling af den videre udvikling reduceres omfanget af anlægsudgifter, men der vil fortsat være udgifter
forbundet med driftssikring.

Hvis det foreliggende projekt med 50 m bassin i tilknytning til Slagelse svømmehal ikke gennemføres, kan
kommunen forvente at Sweco vil rejse krav om kompensation for tab. Der udestår på nuværende tidspunkt et
resterende kontrakthonorar på 2.864.253 kr. til Sweco.
Såfremt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget følger indstillingerne vil der ikke være personalemæssige
konsekvenser.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vil på baggrund af en samlet facilitetsplan få mulighed for
at prioritere fremtidige vedligehold og anlæg på udvalget område. Udvalget vil på det ordinære
møde den 6. maj 2026 sag. nr. 5 tage stilling til igangsættelse af en samlet facilitetsplan med
mulighed for politiske prioriteringer.
I sag nr. 9 på dagsordenen den 6. maj 2026 behandler udvalget ligeledes en handleplan for
svømmehallerne, hvori der indgår en analyse af svømmehallernes driftsøkonomi og fremtidige
vedligehold.
Efter gennemførelse af facilitetsanalysen vil Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget på et senere tidspunkt blive
forelagt en selvstændig sag, der præsenterer analysens resultater og danner grundlag for videre politisk
stillingtagen til kommunens idræts- og fritidsfaciliteter.

Beslutning

At 1: Orientering givet.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget noterede sig at budgettallet for 2029 ikke fremgår af
sagsfremstillingen. På mødet blev det oplyst at der i 2029 er afsat kr. 45 mio., hvilket
betyder at det samlede budget i overslagsårene er fastlagt til at være kr. 158 mio. til
vedligeholdelse og udbygning.
At 2: Godkendt.
At 3: Godkendt.

Afbud: Ali Yavuz, Marlene Bilenberg

Kilde: Slagelse Kommune, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, referat fra mødet onsdag 6. maj 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.