Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. maj, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse

Facilitetsanalyse (B)

Den konstituerede chef for Kultur-, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der igangsættes en analyse af Slagelse Kommunes forenings- og fritidsfaciliteter og -anlæg 2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i forbindelse hermed giver supplerende opmærksomhedspunkter til analysens indhold, som administrationen skal inddrage i det videre arbejde til det endelige udkast der præsenteres for udvalget i juni.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der igangsættes en analyse af Slagelse
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i forbindelse hermed giver supplerende opmærksomhedspunkter til
Hvem
Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Onsdag 6. maj 2026
Status
Besluttet. Marlene Enersen Maagaard deltog til sagens oplysning At 1: Godkendt. At 2: Drøftet. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bemærkede, at analysen bør formes som en kombination af gennemgang af de bestående faciliteter, udnyttelsesgraden og så et blik for fremtidige behov og udviklingen i demografien. Formålet er at kommunens faciliteter kommer flest mulige borgere til gode.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte at igangsætte arbejdet med en samlet
facilitetsanalyse med henblik på at skabe et udgangspunkt for kommende prioriteringer af
vedligehold af Slagelse Kommunes forenings- og fritidsfaciliteter.
Analysen skal give overblik over de kommunale vedligeholdelsesopgaver på kommunens forenings- og fritidsfaciliteter,
således prioriteringen af midler foretages på et oplyst grundlag.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan drøfte forslaget og give retning, for eksempel i forhold
til analysens proces, omfang, indhold og tid.
På baggrund af udvalgets beslutning vil administrationen arbejde videre med at få udarbejdet
en endelig ramme for og en igangsættelse af analysen, der præsenteres på mødet i juni.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur-, Fritid og Borgerservice indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter, at der igangsættes en analyse af Slagelse
Kommunes forenings- og fritidsfaciliteter og -anlæg

2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i forbindelse hermed giver supplerende opmærksomhedspunkter til

analysens indhold, som administrationen skal inddrage i det videre arbejde til det endelige udkast der
præsenteres for udvalget i juni.

Sagens indhold
I Slagelse Kommune er der fokus på hvordan man bedst udnytter og optimerer eksisterende
faciliteter. Dette er beskrevet i Slagelse Kommunes aktuelle facilitetsplan 2024-2027, som har
til formål at sikre gode rammer for fritidslivet i Slagelse Kommune og understøtte
idrætspolitikkens vision om at flest mulige borgere kan være aktive. Facilitetsplanen vedrører
alle borgere i Slagelse Kommune, herunder både den organiserede såvel som den
selvorganiserede idræt i de traditionelle idrætsfaciliteter, i naturen og i gaderummet. Den har
fokus på at skabe gode rammer for idræt og bevægelse uanset alder, køn, funktionsniveau,
geografisk bopæl, socioøkonomiske eller etnisk baggrund. Det beskrives ligeledes i planen, at
faciliteterne skal have kvalitet til at have faciliteter for bredden, talenter og eliten.
Med baggrund i ovenstående ambition skal der løbende ske en opdatering og tilpasning af
idrætsfaciliteterne med afsæt i både traditionelle og nye motionsvaner.
Generelt er idræts- og foreningslivet under stor udvikling, både hvad angår den organiserede
og den selvorganiserede idræt. Med denne udvikling følger et naturligt behov for at udvikle,
vedligeholde og tilpasse Slagelse Kommunes faciliteter. Slagelse Kommune har de seneste år
og jf. befolkningsprognosen også i de kommende år en tilvækst i antallet af borgere.
Borgersammensætningen er også under udvikling og dette bør indgå som en del af en samlet
analyse hvorvidt dette har betydning for prioriteringen af vedligehold, udvikling og ændring af
de nuværende faciliteter.
På tværs af facilitetsområderne står kommunen samtidig over for en række fælles udfordringer.
Flere anlæg er slidte eller står foran større renoveringsbehov, kapaciteten er under pres, og
der er forskel på, hvordan drift og vedligehold planlægges og prioriteres. Det betyder, at
ressourcerne ikke nødvendigvis anvendes der, hvor behovet og effekten er størst. Der er med
andre ord brug for et samlet grundlag at kunne prioritere ud fra.
Det fremgår ligeledes af den indgåede konstitueringsaftale af 4. december 2025, at " Der er
mange faciliteter og anlæg, som står foran renoveringer eller har behov for et løft. Derfor
igangsætter vi i samarbejde med foreninger og brugere en langsigtet plan, så foreningerne
kender deres grundlag. Planen giver et overblik over de kommunale vedligeholdelsesopgaver,
så vi kan prioritere rigtigt og sikre, at vi tager fat på vigtigste opgaver først".
På den baggrund foreslås det at igangsætte et arbejde med en analyse, der kan give et
opdateret overblik over Slagelse Kommunes idræts- og fritidsfaciliteter. Som elementer i
analysen foreslås at have et fokus på hvorvidt de eksisterende faciliteter er afstemt i forhold til
udvikling i behov indenfor idrætslivet.
Slagelse Kommune vil i processen have behov for eksterne kapaciteter med erfaring og viden
på området, herunder til facilitering og involvering af brugere.
Det foreslås at udvalget drøfter tidsramme, indhold, omfang med henblik på at skabe en

ramme for administrationens arbejde.
Slagelse kommune har gennem de seneste år fået udarbejdet en del dokumenter/analyser,
som kan indgå som baggrundsviden i analysen. Den nuværende viden vurderes ikke at være
tilstrækkelig til at udarbejde en samlet prioriteringsliste men bør indgå i udarbejdelsen af en
langsigtet og strategisk prioritering på tværs af hele facilitetsområdet.
Bilagene 1-17 viser datagrundlaget. Sagen tager afsæt i gældende politikker og planer samt i
den viden, der allerede findes på området.
Arbejdet med analysen af idræts‑ og fritidsfaciliteter tager udgangspunkt i følgende :
Slagelse Kommunes Facilitetsplan 2024‑2027 (Bilag 1), som fastlægger, at kommunen
skal sikre tidssvarende og velfungerende rammer for fritidslivet for alle borgere
Idrætspolitikkens vision om, at flest mulige borgere kan være fysisk aktive (Bilag 2)
Kommunens Fritidspolitik samt Strategi for de kommunale skove (Bilag 3‑4)
Planerne understreger behovet for, at faciliteterne løbende vedligeholdes og tilpasses
ændrede motionsvaner og nye behov i befolkningen.
Nuværende viden og overblik
En samlet facilitetsoversigt (Bilag 5) er under udarbejdelse, den viser bl.a., at:
Vidensniveauet varierer betydeligt på tværs af områder
Særligt blå og grønne outdoorområder samt mere atypiske faciliteter mangler et
samlet overblik
Der er uklarhed om ejerskab, vedligeholdelsesniveau og udviklingsmuligheder på
flere områder
Der foreligger analyser og driftsniveauer for bl.a.:
Sportsbelysning (Bilag 6)
Kunstgræsbaner (Bilag 7)
Græsbaner (Bilag 8a+b)
Der er igangsat tiltag, der skal styrke anvendelsen af eksisterende faciliteter, bl.a.
gennem Hallmonitor
Kommunale haller
I 2024 blev der gennemført en ekstern tilstandsvurdering af alle kommunale haller
Der findes ingen samlet og langsigtet vedligeholdelsesplan
Vedligehold sker ofte reaktivt på baggrund af indmeldinger og henvendelser
Manglende fælles prioritering og koordinering mellem Fritid og Kommunale Ejendomme
giver uklarhed om ansvar og finansiering

Selvejende haller
Alle 8 selvejende haller fik i 2023 udarbejdet ekstern tilstandsvurdering og
vedligeholdelsesplan (Bilag 9-16)
Planerne anvendes som styringsværktøj af både hallerne og administrationen
Der følges årligt op på vedligeholdelsesplanerne
Tidligere arbejde
I 2010 blev der udarbejdet en samlet undersøgelse af kommunens idrætsfaciliteter med
henblik på udvikling, organisering og prioritering (Bilag 17).

Retligt grundlag
Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger)
om kommunernes ulovsbestemte opgaver. Slagelse Kommune kan lovligt efter
kommunalfuldmagten understøtte og fremme borgernes fritids- og friluftsaktiviteter samt
fremme borgernes sundhedsvaner. Desuden har kommunens idrætspolitik fokus på, at
kommunen skal understøtte og fremme, at alle skal have adgang til og mulighed for at have et
aktivt idræts- og fritidsliv gennem hele livet og med adgang til attraktive muligheder.
Derudover kan kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne lovligt etablere og drive
idrætsfaciliteter

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
Analysen forankres i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice med inddragelse af Kommunale
Ejendomme og øvrige relevante centre.

Sagens videre forløb
På baggrund af udvalgets beslutning vil administrationen arbejde videre i overensstemmelse hermed og
forelægge en sag om analysens afdækning på et kommende møde i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget forventeligt mødet i juni.

Beslutning

Marlene Enersen Maagaard deltog til sagens oplysning
At 1: Godkendt.
At 2: Drøftet.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bemærkede, at analysen bør formes som en
kombination af gennemgang af de bestående faciliteter, udnyttelsesgraden og så et blik
for fremtidige behov og udviklingen i demografien. Formålet er at kommunens faciliteter
kommer flest mulige borgere til gode.

Afbud: Ali Yavuz, Marlene Bilenberg

Kilde: Slagelse Kommune, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, referat fra mødet onsdag 6. maj 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.