Besluttet 6. maj, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse
Handleplan for Svømmehallerne (B)
Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at iværksætte den økonomiske handleplan nr. 2 som er beskrevet i bilag 1, da den har mindst konsekvenser for kernedriften, og for foreningernes og brugernes adgang til …
Kort fortalt
- Forslaget
- Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at iværksætte den økonomiske handleplan
- Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget derudover beslutter at iværksætte en analyse af
- Hvem
- Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Onsdag 6. maj 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Ikke godkendt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede, at administrationen arbejder videre med den økonomiske handleplan nr. 2, som er beskrevet i bilag 1, med en nærmere beskrivelse af den konkrete udmøntning. Til dette opfordres administrationen til at inddrage de foreninger, der er faste brugere af svømmehallerne. Efterfølgende sendes handleplanen til høring i de høringsberettigede råd inden den sendes tilbage til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til videre behandling.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende handleplan for Svømmehallerne.
Indstilling
Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter at iværksætte den økonomiske handleplan
nr. 2 som er beskrevet i bilag 1, da den har mindst konsekvenser for kernedriften, og for
foreningernes og brugernes adgang til svømmehallerne.
2. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget derudover beslutter at iværksætte en analyse af
serviceniveau, udgifter, drift og vedligehold i kommunens svømmehaller forud for fremadrettet
politisk prioritering.
Sagens indhold
På udvalgsmødet den 8. april 2026 blev Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget ifm.
budgetopfølgningen forelagt et forventet merforbrug på kommunens svømmehaller på 2,5 mio.
kr. i 2026. Udvalget besluttede at igangsætte en proces, der skal føre til overensstemmelse
mellem svømmehallernes serviceniveau og budgetramme, og ønskede at få forslag til konkrete
handleplaner for at skabe den ønskede overensstemmelse. Udvalget blev præsenteret for 6
spor, som de ønskede inddraget i forslag til handleplan.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 8. april 2026, at der
skulle arbejdes videre med alle seks spor i udarbejdelsen af handleplanen for
Svømmehallerne.
Administrationen har med det afsæt udarbejdet 2 mulige handleplaner for svømmehallerne, der
er vedlagt som bilag 1. I handleplan 1 vil der være de væsentligste ændringer og forringelser
ift. de spor, der rummer livredderdækning/sikkerhed, åbningstider, foreningernes brug af
svømmehallerne, rengøring samt ift. de udbudte aktiviteter. I handleplan 2 vil det derimod være
sporet med afviklingen af driften af cafeterierne, der udgør den største besparelse, hvorfor de
andre spor vil være mindre påvirket.
Konsekvenserne for brugere og foreninger af de fremlagte handleplaner er yderligere
beskrevet og konkretiseret i bilag 2, ligesom bilag 3 indeholder en oversigt over det nuværende
ressourceforbrug og kerneopgaver i svømmehallerne.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at handleplan 2 (bilag 1) iværksættes, da den har mindst
konsekvenser for kernedriften, og for foreningernes og brugernes adgang til svømmehallerne.
Det er samtidigt administrationens anbefaling, at der også gennemføres en analyse af
svømmehallernes økonomi og serviceniveau, som kan danne grundlag for drøftelser om
forventninger til fremtidens svømmemuligheder og serviceniveau i Slagelse Kommune ifm.
budgetlægningen i 2027.
Retligt grundlag
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives
tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal
fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en
del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden
kommunalbestyrelsens bevilling.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplanerne er udarbejdet med henblik på at sikre budgetoverholdelse i handleplanens år
2, dvs. i 2027. Der foretages ikke ændringer af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets
bevillingsramme.
Uagtet hvilken handleplan, der vælges, vil det have personalemæssige konsekvenser for
Svømmehallerne. Disse uddybes nærmere i bilag 2 og 3.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Hvis Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget beslutter at igangsætte en analyse af serviceniveau,
udgifter, drift og vedligehold i kommunens svømmehaller forud for fremadrettet politisk
prioritering, vil analysen ligeledes indeholde afdækning af nødvendigt vedligehold i
svømmehallerne jf. dagsordenspunkt 4 på dette møde.
Beslutning
At 1: Ikke godkendt
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede, at administrationen arbejder videre med
den økonomiske handleplan nr. 2, som er beskrevet i bilag 1, med en nærmere
beskrivelse af den konkrete udmøntning. Til dette opfordres administrationen til at
inddrage de foreninger, der er faste brugere af svømmehallerne.
Efterfølgende sendes handleplanen til høring i de høringsberettigede råd inden den
sendes tilbage til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget til videre behandling.
Når udvalget ser sagen igen ønskes:
Datagrundlaget opdateret med mere detaljerede omsætningstal i de 2 cafeterier,
med indtægter og udgifter.
Belægningen i ugens timer fordelt på foreninger og betalende brugere, samt
bemandingen heraf.
Så dette kan indgå i udvalgets vurdering af udmøntningen af den samlede handleplan.
Datagrundlaget ønskes opdelt i henholdsvis Slagelse og Korsør Svømmehal.
At 2: Godkendt
Afbud: Ali Yavuz, Marlene Bilenberg
Kilde: Slagelse Kommune, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, referat fra mødet onsdag 6. maj 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.