Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 13. august, Senior- og Omsorgsudvalget, Slagelse

Status vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere (B)

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller, 1. at Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere. 2. at Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og …

BoligerÆldre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og
  • Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender at der afholdes fælles temamøde
Hvem
Senior- og Omsorgsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. At 1: Orientering givet. At 2: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Senior- og Omsorgsudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og
fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere. Udvalgene har hhv. 3. og 4. juni 2025 godkendt en faseopdelt tids- og
procesplan, hvori udvalgene hvert halve år modtager status på arbejdet. De daværende socialudvalg og seniorudvalg fik
senest en status hhv. 2. og 3. december 2025.
I forbindelse med det videre arbejde med udviklings- og fornyelsesplanen kan udvalgene, ud over at modtage en status,
også godkende at der afholdes et fælles temamøde.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status vedrørende udviklings- og
fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere.
2. at Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender at der afholdes fælles temamøde
omkring udviklings- og fornyelsesplanen november 2026

Sagens indhold

Den 5. og 6. marts 2024 fik modtog de daværende Seniorudvalg og Socialvalg en
kapacitetsanalyse omkring boliger til visiterede borgere. Det var en analyse udvalgene i
fællesskab havde igangsat. Kapacitetsanalysen bestod af analyser og prognoser vedrørende
det fremtidige behov for plejeboliger, ældreboliger og botilbud. Analysens resultater og
anbefalinger pegede samlet på, at der var behov for at udarbejde med en udviklings- og
fornyelsesplan for området. Udvalgene er blevet introduceret i udviklings- og fornyelsesplanen i
forbindelse udvalgenes introduktionen til deres respektive udvalgsområder. Præsentationen
herfra vedlægges som bilag 1.
Udviklings- og fornyelsesplanen skal sikre, at kommunen fremadrettet har både det rette antal,
og den rette kvalitet, af boliger til borgere, som i fremtiden visiteres til en bolig på social – og
seniorområdet.
Planen skal sikre både styrket styring og omstilling via kapacitetstilpasninger og investeringer.
Planen skal dermed både håndtere udvikling af eksisterende boliger og afhændelse af boliger
på tværs af social- og seniorområdet.
Arbejdet har betydning for både borgere, boligselskaber og kommunen som helhed. På grund
af opgavens størrelse og kompleksitet godkendte Byrådet i budgetaftalen for 2025-2028, at
arbejdet gennemføres som et treårigt program. Programmet skal sikre:
Udviklingen af et solidt grundlag for en langsigtet plan for boliger til visiterede borgere
Koordinering og kobling til de løbende politiske initiativer, som indvirker på kapacitet
Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget godkendte i juni 2025 en
faseopdelt tids- og procesplan for programmet. Procesplanen er organiseret i 3 faser:
Fase 1: Videns- og udviklingsfasen
Fase 2: Projektfasen
Fase 3: Plan for 2028-2038
I fase 1 har fokus været på at opbygge viden og et fælles grundlag for senere beslutninger.
Programmet er i sommeren 2026 i overgangen mellem fase 1 og fase 2. Tids- og procesplanen
vedlægges som bilag 2.

Status på udviklingen af et solidt grundlag for en langsigtet plan

Som led i programmet arbejdes der med seks overordnede spor, der tilsammen skal sikre et
solidt og langsigtet beslutningsgrundlag. Administrationens erfaringer i videns- og
udviklingsfasen har medført en justering af fokus i spor 1 og spor 4, som nu omhandler
behovs- og kapacitetstilpasning bredt, og dermed dækker både ældre- og handicapområdet.
De seks spor er:
1. Spor: Kapacitetstilpasning på tværs af ældre- og voksen/handicapområdet, herunder
omstilling af midlertidige pladser, herunder evt. samdrift eller etablering af midlertidige

pladser hos Handicap og Psykiatri.
2. Spor: Juridisk og økonomisk afdækning af handlemuligheder for kapacitetstilpasning
ved lukning, ommærkning eller salg af overkapacitet.
3. Spor: Byggeteknisk afdækning - handlemuligheder i forhold til fremtidige behov.
4. Spor: Behov og løsninger i forhold det stigende antal ældre borgere med handicap og
sociale udfordringer hos både Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Ældre
5. Spor: Styrkelse af de juridiske kompetencer på almenboligområdet hos Slagelse
Kommune
6. Spor: Strategisk samarbejde med boligselskaberne med henblik på at finde fælles
fremtidige løsninger
For at få igangsat et solidt grundlag for det videre arbejde har programmet i første halvår af
2026 haft særligt fokus på:
Samarbejde med boligselskaberne, spor 6
Bygningernes stand og anvendelighed, spor 3
Nedenfor redegøres for aktiviteterne i disse to spor. Et samlet overblikskema med status på de
enkelte spor er vedlagt som bilag 3.

Samarbejde med boligselskaber - Faglig workshop

Som led i videns- og udviklingsfasen blev der i januar 2026 afholdt en faglig workshop med
deltagelse af både kommune og boligselskaber.
Formålet var at skabe et fælles afsæt for det videre arbejde og styrke samarbejdet om
fremtidens boliger til visiterede borgere. Workshoppen bidrog til en fælles forståelse af de
fremtidige boligbehov og de overordnede rammer for den videre planlægning. I forbindelse
med workshoppen blev der fra kommunes side lagt stor vægt på, at boligselskaber bliver
inviteret ind til at bidrage til udviklingsarbejdet.
Der var bred deltagelse og opbakning til det fortsatte udviklingsarbejde.

Bygningernes stand og anvendelighed - Dataindsamling til fremtidssikret datagrundlag
For at kunne træffe bedre og mere langsigtede beslutninger er der igangsat en systematisk
indsamling af data for de boliger, der er til visiterede borgere i Slagelse Kommune.
De indsamlede data samles i en bygningscirkel, som samler viden om hver enkelt bolig og hver
enkel boligenhed - plejecenter, botilbud eller gruppe af ældreboliger. Bygningscirklen er et
værktøj til at gennemføre bygningsanalyser, der kombinerer tekniske parametre med
brugernære parametre. Den har til formål at skabe et helhedsbillede af bygningens nuværende
forhold, samt synliggøre bygningens vigtigste svagheder, styrker og udviklingspotentialer.

Bygningscirklen vedlægges som bilag 4.
I første halvår af 2026 er der:
Indsamlet tekniske data om boliger og boligenheder
Gennemført interviews om boligens funktionalitet og egnethed
Data er nu ved at blive kvalitetssikret og samlet som bygningscirkler, så de kan bruges i den videre planlægning.

Status på koordinering og kobling til de løbende politiske initiativer, som indvirker på kapacitet

Arbejdet med udviklings- og fornyelsesplanen er afgrænset til alene at håndtere boliger til
visiterede borgere og arbejdet skal koordineres med både lokale og nationale politiske
initiativer, som påvirker behovet for boliger til visiterede borgere. Følgende politiske initiativer
indvirker blandt andet på kapaciteten:
Fleksible løsninger - Enkeltstående boliger til særlige borgere på tværs - Enkeltindsatser
Psykiatriplan - Akutpladser og afklaringspladser
Socialplejehjem og lokalplejehjem
Konsekvenser af sundhedsreform
Der er i programmet løbende fokus på at sikre sammenhæng mellem disse initiativer og
udviklings- og fornyelsesplanen.

Det videre arbejde: Programmets fokus i andet halvår 2026
I forbindelse med formidling og kommunikation omkring programmet, er det erfaret at "Program
for udviklings- og fornyelsesplan for boliger til visiterede borgere" er meget langt. Styregruppe
har derfor besluttet at navngive programmet: Rammer for Liv
I andet halvår af 2026 vil programmet Rammer for Liv især have fokus på:
Kvalitetssikring af bygningsdata
Den store mængde data indsamlet i første halvår af 2026 skal nu kvalitetssikres og
indarbejdes i samlet database med alle boligernes bygningscirkler.
Viden om fremtidens borgere
I programmet ses der på samspillet mellem de fysiske rammer og fremtidens
målgrupper.
Politisk inddragelse midtvejs i programmet
Politikerne i Senior- og omsorgsudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget
foreslås inddraget via et fælles temamøde, der vil give udvalgene:

en samlet og dybere indsigt i programmets indhold og status
mulighed for at drøfte centrale dilemmaer, før arbejdet går videre i
projektfasen
Temamødet foreslås tilrettelagt som en dialogbaseret drøftelse. Drøftelserne skal bidrage til at
kvalificere den videre proces og give et fælles afsæt for programmets fase 3: Plan 2028-2038.
Administrationen foreslår, at det fælles temamøde planlægges til november 2026.
Arbejdet i programmet fase 3: Plan 2028-2038 skal bidrage til den politiske proces omkring
budget 2028-2031.

Retligt grundlag
Ældre- og plejeboliger og botilbud efter Almenboliglovens § 105 og botilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Støtte og
hjælp efter Serviceloven §§ 83, 84, 85.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I budget 2025-2028 indgik finansiering på 600.000 kr. årligt til programledelse i en 3-årig periode.

Tværgående konsekvenser
Det strategiske samarbejde mellem Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget har relationer til
eksisterende politikker, strategier og planer i Slagelse Kommune, f.eks. kommuneplanen, kernefortællingen,
værdighedspolitikken, medborgerpolitikken, socialstrategien og boligstrategier.

Sagens videre forløb
Næste status fra Rammer for Liv forelægges Senior- og Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget i
december 2026.
Politisk er der i forbindelse med budgetprocessen til budget 2027-2030 sager med indvirkning på boligkapaciteten, fx i
form af stillingtagen til lukning af 20 plejeboliger på Plejecenter Lützensvej 2 samt etablering af afklarings- og akutpladser
som følge af psykiatriplanen.

Sagens forløb
11/08/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1: Orientering givet.

At 2: Godkendt med bemærkning om, at temamødet kan afholdes i fjerde kvartal 2026 sen
eftermiddag.

Beslutning

At 1: Orientering givet.

At 2: Godkendt.

Kilde: Slagelse Kommune, Senior- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.