Opfølgning på temamøde om borgere i socialt udsathed (D)

Sagsfremstilling

Kompetence
Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget afholdt den 6. oktober 2026 temamøde om borgere i social
udsathed.
Temamødet omfattede eksterne oplæg om indsatser for mennesker i social udsathed, en præsentation af
lokale data samt et videoklip med borgernes perspektiver på værdighed. Mødet blev afsluttet med drøftelse
af perspektiver fra oplæggene og det fremadrettede politiske fokus.

Udvalget kan med afsæt i temamødet drøfte, hvad de forskellige inputs giver anledning til af
politisk handling.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter perspektiver og opmærksomhedspunkter fra
temamøde den 6. oktober 2026 om borgere i social udsathed.

Sagens indhold

Social- og Beskæftigelsesudvalget afholdte temamøde om borgere i social udsathed forud før
udvalgsmødet den 6. oktober 2026.
Formålet med temamødet var at få en indledende drøftelse af, hvilken retning og hvilke
politiske prioriteringer der skal sætte rammerne for Slagelse Kommunes arbejde med borgere i
social udsathed.
Social- og Beskæftigelsesudvalgets perspektiver i arbejdet med borgere i social udsathed
Nedenfor er opsamlet de perspektiver, der kom frem i drøftelserne på temamødet:
Den ene gruppe drøftede følgende:
1. Social udsathed har mange ansigter
Drøftelsen pegede på, at social udsathed dækker over mange forskellige livssituationer,

udfordringer og aldre. Det blev blandt andet fremhævet, at hjemløshed kun er én del af
billedet. Nogle borgere har psykiske eller sociale udfordringer, andre mangler netværk,
fællesskaber eller de nødvendige kompetencer til at mestre eget liv.
Der blev lagt vægt på, at målgruppen løbende forandrer sig, og at kommunen derfor skal
kunne omstille og tilpasse sig i takt med nye behov. Samtidig blev det fremhævet, at
indsatserne skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation, ressourcer og
muligheder.
2. Social udsathed kan være midlertidig
Drøftelsen pegede på, at social udsathed ikke nødvendigvis er en varig livssituation.
Borgere kan rammes af begivenheder eller omstændigheder, som midlertidigt bringer
dem i en udsat position, ligesom borgere kan bevæge sig ud af udsathed igen. Social
udsathed blev derfor beskrevet som en bevægelig størrelse, hvor menneskers behov og
situation kan ændre sig over tid.
Der blev samtidig peget på behovet for større viden om, hvilke omstændigheder,
hændelser og risikofaktorer, der kan føre til udsathed, så kommunen i højere grad kan
arbejde forebyggende. Det blev desuden fremhævet, at stabile rammer, økonomisk
tryghed og den rette støtte kan skabe grundlaget for, at borgere genvinder fodfæstet og
kommer videre i livet.
3. Borgeren skal mødes med respekt, værdighed og sammenhæng
Et gennemgående tema var, at borgeren skal opleve at blive mødt med værdighed og
respekt uanset livssituation. Der blev peget på, at alle mennesker har ressourcer og
muligheder for at bidrage, men at indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger og aktuelle livssituation.
Samtidig blev det fremhævet, at kommunen har et ansvar for at skabe sammenhæng på
tværs af indsatser. Mange borgere har ikke forudsætninger for selv at navigere i
komplekse systemer, og derfor er koordinering, tydelige indgange og et helhedsorienteret
samarbejde afgørende. Der var desuden opmærksomhed på, at tillid er en vigtig
forudsætning for, at borgere tager imod hjælp.
4. Fællesskaber er en del af løsningen
Der var bred opmærksomhed på, at vejen ud af social udsathed ikke alene handler om
individuel støtte. Mange borgere har behov for at blive en del af meningsfulde
fællesskaber, hvor de kan opleve tilhørsforhold, relationer og deltagelse.
Der blev peget på, at fællesskaber kan være en vigtig vej til øget trivsel og større
tilknytning til samfundet. Drøftelsen gav anledning til refleksioner om, hvad der
kendetegner de fællesskaber, som socialt udsatte allerede søger mod, og hvordan
kommunen kan understøtte udviklingen af flere inkluderende fællesskaber, der kan
bidrage til netværk og deltagelse i samfundet.

Den anden gruppe drøftede følgende:
1. Forebyggelse og tidligere hjælp til unge
Drøftelsen pegede på, at der er behov for større opmærksomhed på, hvad der fører til
hjemløshed, og hvordan kommunen kan sætte tidligere ind. Det gælder særligt i forhold til
unge, hvor en tidlig indsats kan være afgørende for at forebygge, at problemer vokser sig
større.
Der blev blandt andet peget på tidligere anbragte unge og overgangen til voksenlivet,
hvor det at mestre hverdagen og egen økonomi kan være en udfordring. Det blev
samtidig fremhævet, at der kan være læring at hente ved at se tilbage på forløbene for
borgere, der er hjemløse i dag, og undersøge, hvor der kunne have været sat ind
tidligere.

2. Årsagerne til hjemløshed skal i fokus
Der blev lagt vægt på, at hjemløshed kan have mange forskellige årsager, og at
indsatsen derfor ikke alene skal have fokus på situationen, når borgeren allerede er
blevet hjemløs. Sociale og psykiske udfordringer, økonomiske vanskeligheder og
ændrede økonomiske vilkår kan blandt andet have betydning.

Der blev derfor peget på behovet for større viden om vejene ind i hjemløshed. En bedre
forståelse af årsager og mønstre kan give kommunen et stærkere grundlag for at arbejde
forebyggende og sætte mere målrettet ind.

3. Indsatserne skal hænge bedre sammen
Drøftelsen pegede på, at området er præget af en høj grad af specialisering, og at der
derfor er behov for at tænke mere på tværs. Borgernes udfordringer følger ikke
nødvendigvis de samme skel grænser som kommunens indsatser, fagområder og
reformer, der påvirker området.

Der blev derfor lagt vægt på en mere helhedsorienteret tilgang og et tæt samarbejde på
tværs. Psykiatrien blev fremhævet som en vigtig samarbejdspartner, ligesom betydningen
af at anvende gode og virksomme metoder, herunder IPS, blev fremhævet.

4. Kommunen skal sætte en tydelig retning for hjemløseindsatsen
Der blev peget på behovet for en tydeligere kommunal retning for hjemløseindsatsen. I
den forbindelse blev det drøftet, om kommunen i højere grad skal tage styringen i
borgernes forløb, og om en kommunal hjemløseplan kan skabe en fælles retning for

indsatsen.

Samtidig var der opmærksomhed på, at borgere benytter herberger og andre tilbud på
tværs af kommunegrænser. Det kan have betydning for borgernes videre forløb og
mulighederne for at vende tilbage til egen kommune. Der blev derfor peget på behovet for
også at have blik for bevægelserne mellem kommuner i den samlede hjemløseindsats.
På baggrund af temamødet kan udvalget drøfte, hvilke perspektiver og opmærksomhedspunkter der særligt
bør tages med videre, og hvad drøftelserne giver anledning til af politisk handling og prioritering.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Der er sammenhæng til arbejdet med udmøntningen af kommunens Socialstrategi for det
specialiserede voksenområde, der sætter retningen for indsatsen med en vision om at
understøtte borgernes læring, udvikling og mulighed for at leve et så selvstændigt og
tilfredsstillende liv som muligt.
Temamødets perspektiver relaterer sig desuden til det tværgående arbejde med "indsats for at
forebygge førtidspension og fremme trivsel og uddannelsesmuligheder" forankret i Social- og
Beskæftigelsesudvalget. Dette omfatter blandt andet også udviklingen af en en børne- og
ungestrategi for borgere i alderen 0-30 år, herunder unge i social udsathed. Børne- og
ungestrategien er politisk forankret i Familie,- Børne- og Uddannelsesudvalget.
Der er ligeledes sammenhæng til det igangværende projekt med udvikling af
screeningsmodeller, der har til formål at sikre en tidligere opsporing af tegn i en borgers liv,
som kan få/har betydning for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er ligeledes
en del af det samlede arbejde med "indsats for at forebygge førtidspension og fremme trivsel
og uddannelsesmuligheder" og er forankret i Social- og Beskæftigelsesudvalget. I arbejdet
identificeres risikotegn, som kan få betydning for, at en borger er eller bliver udsat i løbet af
livet, og der udvikles værktøjer til at opspore disse tegn med henblik på at kunne iværksætte
forebyggende støtte.
Endelig er der en sammenhæng til strategien for det kriminalpræventive område på
ungeområdet. Strategien sætter en retning for, hvordan unge i udsatte positioner, der er i risiko

for at begå kriminalitet eller som har begået kriminalitet, kan hjælpes og støttes på bedst mulig
vis. Her står fællesskaber og sammenhæng også helt centralt. Strategien er forankret i Familie, Børne- og Uddannelsesudvalget og er i øjeblikket i høring.
Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.