På dagsordenen 3. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse
Halvårlig afrapportering på måleindikatorer på veteranindsatsen (O)
Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller, 1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status for de 4 måleindikatorer for veteranindsatsen i Slagelse Kommune for perioden 1. marts 2026 til 31. august 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status for de 4 måleindikatorer for
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema
Det ansvarlige fagudvalg har siden 2024 fulgt veteranindsatsen via fem udvalgte
måleindikatorer. Afrapporteringer har siden november 2025 været givet hvert halve år i
månederne maj og november.
Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres i denne sag om udviklingen måleindikatorerne 14 for veteranindsatsen, dækkende perioden 1. marts 2026 til 31. august 2026.
Indstilling
Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status for de 4 måleindikatorer for
veteranindsatsen i Slagelse Kommune for perioden 1. marts 2026 til 31. august 2026.
Sagens indhold
Veteranindsatsen er et prioriteret område i Slagelse Kommune, der både huser Antvorskov
Kaserne og Flådestationen i Korsør. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
besluttede derfor i maj 2025 (sag nr. 3), at der afrapporteres politisk på en række
måleindikatorer for veteranindsatsen i månederne maj og november.
Der arbejdes med op til 5 måleindikatorer:
Måleindikator 1: Antal veteran- og pårørendehenvendelser
Måleindikator 2: Rundspørgeundersøgelse for pårørende
Måleindikator 3: Progressionsmåling for de veteraner, hvor Veterankoordinator har et
kontaktforløb på mere end 3 måneder.
Måleindikator 4: Opgørelse af antal netværks- og samarbejdsmøder samt veteran- og
pårørendearrangementer.
Måleindikator 5: Årlig rundspørgeundersøgelse til samarbejdspartnere
Den halvårlige afrapporteringen på måleindikatorerne der gives i november ser alene på
måleindikator 1-4 for perioden ultimo februar til ultimo august. Der afrapporteres på alle fem
måleindikatorer i forbindelse med fremlæggelse af årsrapporten jævnfør Social- og
Beskæftigelsesudvalgets beslutning på mødet 11. august 2026 (sag nr. 4).
Afrapportering på måleindikator 1-4 for perioden 1. marts til 31. august 2026
Den fulde præsentation af måleindikatorerne fremgår af bilag 1.
Opsamlende kan det siges, at måleindikatorerne fortsat peger på en tydelig relevans af
veterankoordinatorfunktionen i Slagelse Kommune.
Veterankoordinatoren varetager et bredt spektrum af opgaver og henvendelser. I løbet af de
seneste seks måneder har veterankoordinatoren modtaget 55 henvendelser fra veteraner og
20 henvendelser fra pårørende jævnfør måleindikator 1. Hovedfokus i henvendelserne er
stadig samarbejde med myndigheder og øvrige forhold, og dette afspejler kompleksiteten i
veteranernes situationer, hvilket også var tilfældet ved den sidste afrapportering på
måleindikatorerne i maj, jævnfør bilag 1.
Otte af de 20 pårørende har afgivet tilbagemelding på deres kontakt med
veterankoordinatoren, og samtlige tilbagemeldinger er positive, som det fremgår af bilag 1.
Dette er første gang, der foreligger systematiske tilbagemeldinger fra pårørende, hvilket
betyder, at der nu kan afrapporteres på måleindikator 2. Udviklingen vurderes at hænge
sammen med de ændrede rammer for indsamling af tilbagemeldinger fra pårørende, som har
været anvendt siden marts 2026.
For måleindikator 3, hvor der ses på veteranernes progression, er der ligeledes afprøvet en ny
tilgang til indsamling af tilbagemeldinger. Også her ses en stigning i antallet af
tilbagemeldinger, om end stigningen er mindre markant end blandt de pårørende. Otte
veteraner har givet tilsagn om, at de kan indgå anonymt i målingerne. Veteranernes ofte
komplekse og sårbare situation udgør fortsat en begrænsning i forhold til deltagelse i
målingerne og påvirker dermed datagrundlaget og de konklusioner, der kan drages på
området.
De otte tilbagemeldinger, der indgår i den seneste måling, peger dog på et forholdsvist
ensartet mønster jævnfør bilag 1. Veteranerne oplever generelt, at de bliver lyttet til og mødt
positivt af veterankoordinatoren. Samtidig peger målingerne på, at mange fortsat oplever
betydelige udfordringer i relation til deres generelle livssituation, helbred og oplevelse af
fremtidige muligheder.
Der er generelt tale om længerevarende forløb, hvor opbygningen af tillid, progression i den
enkelte veterans situation og effekten af ændrede metoder til indsamling af tilbagemeldinger
må forventes at udvikle sig over tid.
Afslutningsvis har veterankoordinatoren jf. måleindikator 4 deltaget i 81 interne og eksterne
netværks- og samarbejdsmøder samt 25 arrangementer for pårørende jf. bilag 1.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Der afrapporteres på måleindikatorerne for veteranstrategien to gange årligt. I maj
afrapporteres der på måleindikator 1-5 for perioden 1. september til 28./29. februar. I november
afrapporteres der på måleindikator 1-4 for perioden 1. marts til 31. august samme år.
Næste afrapportering på måleindikatorerne for veteranindsatsen forelægges Social- og
Beskæftigelsesudvalget i maj 2027. Afrapporteringen indgår som en del af årsrapporten for
veteranindsatsen i Slagelse Kommune.
Kilde: Slagelse Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.