Besluttet 22. april, Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg
Godkendelse af huslejestigning for Søbo Boligforening afd. 23, Lavbrinkevej
Sønderborg Kommune ved Tilsynet med almene boliger har modtaget ansøgning om?godkendelse af huslejestigning fra Søbo Boligforening, afdeling 23, Lavbrinkevej.? Afdeling 23 omfatter 36 familieboliger med et samlet boligareal på 3.102 kvadratmeter.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 22. april 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget at godkende
huslejestigning på 8,27 pct. til forbedringsarbejde i Søbo Boligforening afdeling 23, Lavbrinkevej.
Sagsfremstilling
Sønderborg Kommune ved Tilsynet med almene boliger har modtaget ansøgning om?godkendelse af
huslejestigning fra Søbo Boligforening, Afdeling 23, Lavbrinkevej.
Søbo Boligforening har i februar 2025 fået foretaget en fugt- og skimmelundersøgelse i Afdeling 23. Undersøgelsen
har konstateret fugt i kældrene på de fem boliger med ulige numre. Kældrene er i dårlig stand med fugt og vand i
soklerne. Prøver for skimmelsvamp viser, at der er skimmelangreb, som ligger over den maksimalt tilladte grænse.
Det skønnes, at problemet kan løses ved etablering af omfangsdræn. Dette vil medføre opgravning rundt om alle
husene og efterfølgende grov reetablering af arealerne.
Søbo Boligforening har indhentet to tilbud for forbedringsarbejdet. Den ene løsning vil medføre en gennemsnitlig
huslejestigning på 6,49 pct., mens den anden løsning vil medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 8,27 pct. pr.
måned. Begge tilbud har været til afstemning blandt beboerne i afdeling 23. Beboerne i afdeling 23 har valgt
løsningen, der vil medføre en gennemsnitlig huslejestigning på 8,27 pct. pr. måned.
Boligforeningen har foreslået, at udgifterne til forbedringsarbejdet finansieres gennem en gennemsnitlig
huslejestigning. Den gennemsnitlige huslejestigning udgør 8,27 pct. pr. måned, svarende til månedligt ca. 3,29 kr.
pr. kvadratmeter. Huslejestigning og forbedringsarbejdet er godkendt på afdelingsmødet den 9. september 2025.
Stigningen fordeles ligeligt mellem alle boligerne i afdeling 23.
Jf. almenlejeloven §10 stk. 3 skal lejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejde på mere end 5 pct. indenfor
samme regnskabsår godkendes af kommunalbestyrelsen.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Økonomi- og Strategiudvalget, referat fra mødet onsdag 22. april 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.