Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 22. april, Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg

Orientering om procedure for forpagtningsaftaler

Forvaltningen er i færd med at gennemgå samtlige kommunale arealer med henblik på at opnå et opdateret overblik over arealer, der er omfattet af forpagtningsaftaler.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 22. april 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Forvaltningen er i færd med at gennemgå samtlige kommunale arealer og kortlægge, hvor der mangler aftaler og
hvor aftalerne skal opdateres. Formålet med revisionen er at sikre et retvisende overblik over eksisterende aftaler
samt at sikre aftalegrundlag for bortforpagtede arealer samt sikre lige og gennemsigtige vilkår i forbindelse med
udfærdigelse af nye aftaler og fornyelse af eksisterende aftaler.

Forvaltningen vurderer det er vigtigt, at der til stadighed er indgået opdaterede aftaler på kommunale grunde dels
af administrative hensyn, så der er overblik over, hvem der har hvilke forpligtelser, men også for at sikre, at der ikke
opstår hævdssager på kommunale grunde. Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune ikke må yde
støtte til enkeltpersoner eller ulovlig virksomhedsstøtte. En undladelse af at opkræve forpagtningsafgift vil derfor i
de fleste tilfælde være i strid med gældende regler.

Når et areal ikke anvendes til et kommunalt formål, er det normal praksis, at overskydende arealer, hvis muligt,
bortforpagtes. Sønderborg Kommunes Ejendomskontor forvalter i øjeblikket ca. 370 større eller mindre
forpagtningsaftaler på kommunal jord.

Forpagtningsaftalerne spænder fra aftaler på få kvadratmeter til aftaler på flere hektarer. Mange af aftalerne er
mindre aftaler, hvor en borger har ønsket at benytte en del af et kommunalt areal til for eksempel at udvide haven.
Andre aftaler er indgået med landmænd, der driver jorden i forbindelse med deres landbrug eller i form af

græsaftaler. En græsaftale omfatter oftest et bynært areal, hvor arealet afgræsses eller græsset slås 1-2 gange
årligt og herefter anvendes som foder til forpagterens dyr. En del aftaler er aftaler til foreninger og landsbylaug, og
kan omfatte et areal til klubhus, legeplads eller lignende.

Indgåelse af kontrakt og fastsættelse af lejeniveau
Efter princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning og af hensyn til ikke
at være konkurrenceforvridende i relation til private udlejere, er kommuner forpligtet til at udleje deres
ejendomme og arealer på markedsvilkår. Prisen på forpagtningsaftalerne fastsættes i
overensstemmelse hermed, afhængig af arealets størrelse og anvendelse. Uanset prisleje er det en fast praksis at
indgå en kontrakt, så begge parter ved, hvad der er aftalt og for at sikre, at der ikke vindes hævd over offentlige
arealer.

Ved bortforpagtning er kommunen lovgivningsmæssigt forpligtet til at sikre den bedst mulige forpagtningspris. Dette
sker ideelt ved at udbyde arealet i offentligt udbud til højestbydende. Den højeste budpris anses derved som
markedslejen. Når kommunen efter Kommunalfuldmagtsreglerne eller anden lovgivning, lovligt kan støtte en
forening eller formål, kan kommunen også lovligt udleje bl.a. arealer til fx foreninger uden at opkræve markedslejen.
En nedsat leje betragtes derved som en form for støtte.

Hvor markedsprisen er nul eller meget lille opkræves et administrationsgebyr for at dække de administrative
omkostninger. Administrationsgebyret er med til at sikre en vis brugerbetaling ved oprettelse og administration af
lejeaftaler.

Den hidtidige gennemgang af de indgåede forpagtningsaftaler har synliggjort at enkelte forpagtere har fået stillet
arealer til rådighed til et symbolsk årligt beløb. Ydermere står det klart at der dels er flere arealer i brug, som ikke
har en formaliseret aftale og dels en mindre gruppe aftaler, hvor der slet ingen forpagtningsafgift opkræves. Dette
sker uden at det er lovmæssigt begrundet. I de sager vil forvaltningen indgå reviderede kontrakter med opdateret
lejeniveau.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Økonomi- og Strategiudvalget, referat fra mødet onsdag 22. april 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.