Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

Besluttet 4. juni, Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg

Orientering om evaluering af Solsikkeprogrammet i Sønderborg Kommune

Byrådet godkendte den 11. oktober 2023, at Sønderborg Kommune blev medlem af Solsikkeprogrammet. Som en del af budget 2024 blev der afsat i alt 30.000 kr. årligt til medlemskabet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Torsdag 4. juni 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Solsikkeprogrammet blev godkendt som en del af budget 2024 i Byrådet den 11. oktober 2023, og programmet

blev igangsat fra den 1. september 2024.

Solsikkeprogrammet har til formål at støtte borgere med usynlige handicap i deres hverdag gennem brug af
solsikkeprodukter, som borgerne kan bære og derved signalere et ønske om mere tid, hjælp eller forståelse.

Der blev afsat følgende budget til implementering og drift af Solsikkeprogrammet:
Materiale

Årlig udgift

Solsikkemedlemskab - Sølv

Indkøb af solsikkesnore og solsikkearmbånd

Total

Byrådet besluttede, at følgende kommunale enheder skulle udlevere solsikkeprodukter med mulighed for at ændre
listen af udleveringssteder efter en evaluering af implementeringen:
Frivillighedens Hus
Bibliotekerne
Svømmehallerne
Borgerservice
Jobcenter.

Forvaltningen har i marts og april 2026 udført en evaluering med de ovenstående udleveringssteder med fokus på:
1. Hvor ofte medarbejderne møder borgere, som bruger solsikkeprodukter.
2. Hvor ofte medarbejderne udleverer solsikkeprodukter.
3. Medarbejdernes vurdering af, om solsikkeprodukterne er til gavn for borgerne.
4. Mulighed for at give feedback/gode råd til den videre brug af solsikkeprodukter i Sønderborg Kommune.

Evalueringen viser, at borgerne oplever en øget kvalitet i mødet med Sønderborg Kommune gennem brugen af
solsikkeprodukter. Samtidig er der på de fleste udleveringssteder en god frekvens af nye borgere, der tager
solsikkeprodukter såvel som borgere, der bærer dem.

Forvaltningen vurderer derfor, at deltagelse i Solsikkeprogrammet fortsat vil skabe borgeroplevet kvalitet for
borgere med usynlige handicap i Sønderborg Kommune. Baseret på indtryk fra evalueringen vil forvaltningen dog
implementere følgende ændringer i listen over udleveringssteder:
Svømmehallerne udgår som udleveringssted, men medarbejderne har fortsat til opgave at vejlede og støtte

borgere, der bærer solsikkeprodukter.
Sundhedscenteret tilføjes som udleveringssted.
Center for Hjælpemidler og Kommunikation tilføjes som udleveringssted.

Forvaltningen forventer, at disse ændringer vil gøre solsikkeprodukterne tilgængelige for flere borgere i
målgruppen, uden at det er nødvendigt at justere på den besluttede budgetramme.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Social-, Senior- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 4. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.