Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg

Drøftelse af potentialer i Gråsten og Den Kongelige Køkkenhave

Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten blev etableret i 2020 i et samarbejde mellem Kongehuset, Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune og har siden haft omkring 50.000 gæster årligt – første år dog 77.000 gæster.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Kultur-, Handel- og Turismeudvalget at drøfte
potentialer og perspektiver i Gråsten og udviklingen af Den Kongelige Køkkenhave.

Sagsfremstilling

Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten åbnede i 2020 i et samarbejde mellem Kongehuset, Slots- og Kulturstyrelsen
og Sønderborg Kommune. Den daglige drift af køkkenhaven foregår i samspil mellem Slots- og Kulturstyrelsen og
Socialpsykiatrien i Sønderborg Kommune. Det første år havde køkkenhaven 77.000 gæster, og de efterfølgende år
har besøgstallet ligget stabilt på omkring 50.000 årlige gæster. Etableringen og forankringen af Den Kongelige
Køkkenhave betegnes fase 1.

Erfaringer fra køkkenhavens første år indikerer, at der er et potentiale for videreudvikling af oplevelser med
udgangspunkt i køkkenhaven. I Budgetaftalen 2024-2027 er der afsat 0,5 mio. kr. i 2025 og 1,3 mio. kr. til
realisering af fase 2 af Den Kongelige Køkkenhave. Af budgetaftalen 2026-2029 fremgår desuden følgende:

”Der er i øjeblikket dialog mellem relevante statslige styrelser og Sønderborg Kommune om den videre udvikling af
den kongelige køkkenhave, idet der er enighed om, at den oprindelige projektbeskrivelse bør gentænkes og
opdateres.

Aftaleparterne er enige om at bakke op om, at der udarbejdes en masterplan (fase 2) for den videre udvikling af
den kongelige køkkenhave. Masterplanen bør have et 5-10-årigt perspektiv, der sikrer fokus på både drift og
udvikling. Masterplanen vil sørge for fælles retning samt prioritering af projektet i de kommende år”.

Fase 2 bygger således ovenpå den indledende fase 1, men skal ligeledes kortlægge og afdække perspektiverne
omkring køkkenhaven som omdrejningspunkt for den videre udvikling af Gråsten-området. Derudover skal fase 2
realisere elementer, der helt eller delvis ikke blev realiseret i fase 1. Det drejer sig natur- og formidlingselementer,
elementer vedrørende oplevelser, events og organisering samt fysiske og driftsmæssige rammer.

Forvaltningen er i gang med at kortlægge og afdække mulige scenarier for fase 2. I den forbindelse har
forvaltningen haft en række dialoger med Naturstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen samt centrale lokale
interessenter.

Fase 2 har tre overordnede spor:
Events og oplevelser i Den Kongelige Køkkenhave
Sløjfer” i naturen – ruter og formidling, som gør kulturlandskabet mere tilgængeligt
Strategisk og langsigtet udvikling – ikke kun køkkenhaven, men Gråsten by

Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter potentialer og perspektiver i Gråsten og den Kongelige Køkkenhave.
Chef for Erhverv og Turisme Lasse Sønderup indleder punktet med et oplæg, som kan danne udgangspunkt for
udvalgets drøftelse.

Videreudviklingen af køkkenhaven skal ses i sammenhæng med Masterplan for Turisme og Handel 2024-2027 og
målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal være blandt de fem største turistkommuner i Danmark målt på
antal overnatninger. Det fremgår ligeledes af masterplanen, at besøgstallet i Den Kongelige Køkkenhave vidner om
en stor turismemæssig interesse og et potentiale i at udnytte den store opmærksomhed til at trække endnu flere
turister ind i Gråsten by.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Sønderborg Kommune, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.