Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

Besluttet 13. august, Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg

Orientering om ledelsesinformation juni 2026

Ledelsesinformationen giver et overblik over, hvordan økonomien og aktiviteterne ser ud for det enkelte udvalg i løbet af året.

Kort fortalt

Hvem
Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgning på ledelsesinformationen sker hver måned for de enkelte udvalg, hvor der gives en status og
forventning for årets resultat.

Status på økonomien
Samlet resultat for Social-, Senior- og Handicapudvalgets område ultimo juni viser et forbrug på 741,5 mio. kr.
svarende til 51,4 % af det korrigerede budget.

Forbrugsprocenten er ikke retvisende som følge af periodeforskydninger i betalinger, mellemkommunale
afregninger og statsrefusion.

Forventning til det samlede resultat for 2026 er, at områderne under Social-, Senior- og Handicapudvalget vil
komme ud med et merforbrug på 2,5 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug på 13,8 mio.kr. på politikområde
09 Senior og et forventet mindreforbrug på 11,3 mio. kr. på politikområde 17 Social – Voksne. Forskydningen
mellem politikområderne forventes udlignet ved 3. bevillingsrevision 2026.

Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed og med udgangspunkt i en forventet positiv udvikling omkring
aktivitetstimer. Udviklingen følges meget tæt.

Politikområde 09 - Senior
Status ultimo juni viser et forbrug på 492,5 mio. kr. svarende til 51,8 % af det korrigerede budget.

Set i forhold til et lineært forbrug på 50,0 % er det svarende til et merforbrug på 17,1 mio. kr. Vurderet ud fra
nuværende forbrug forventes et merforbrug på 13,8 mio. kr. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til
elevuddannelsen med flere SOSU-elever samt hjemmeplejen, hvor aktivitetsniveauet er højere end forventet jf.
tildelingsmodellen.

Politikområde 17 - Social Voksne
Status ultimo juni viser et forbrug på 248,8 mio. kr. svarende til 50,8 % af det korrigerede budget.

Set i forhold til et lineært forbrug på 50,0 % er det svarende til et merforbrug på 8,8 mio. kr. Vurderet ud fra
nuværende forbrug forventes er mindreforbrug på 11,3 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til ekstra
statsrefusion for 2022/2023, færre borgere i eksterne tilbud samt tilbageholdenhed hos driftsenhederne.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Social-, Senior- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.