Besluttet 13. august, Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg
Godkendelse af tilskud til frivilligt socialt omsorgsarbejde jf. Ældrelovens § 6. Runde 2 2026
Sønderborg Kommune sætter fokus på det frivillige sociale omsorgsarbejde, fordi det har en understøttende funktion og medvirker til at styrke sammenhængskraften mellem kommune og lokalsamfund.
Kort fortalt
- Hvem
- Social-, Senior- og Handicapudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 13. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget at godkende
fordeling af tilskud efter Ældrelovens § 6.
Sagsfremstilling
Ifølge Ældrelovens § 6 har kommunerne mulighed for at iværksætte eller give tilskud til frivilligt socialt
omsorgsarbejde med fokus på aktivering og forebyggelse. Sønderborg Kommune støtter frivillige aktiviteter og
indsatser, der har til formål at øge trivsel for borgere 60 år og derover. Dette sker i henhold til kommunens
"Retningslinjer for frivilligt socialt omsorgsarbejde efter Ældrelovens § 6".
Den frivillige indsats har som mål at forbedre velfærd, omsorg og trivsel for grupper af pensionister. Midlerne fra §
6-puljen fordeles to gange årligt, og den samlede pulje til frivilligt socialt omsorgsarbejde for 2026 udgør i alt
Der er bevilliget midler i 1. runde, og restbeløbet til 2. runde er på 73.003 kr. Derfor prioriteres ansøgere med nye
projekter, eller ansøgere som endnu ikke har modtaget tilskud fra puljen.
§ 6-puljen er en tilskudspulje, og ansøgere kan derfor ikke forvente at få bevilget det fulde ansøgte beløb. De
indstillede bevillinger kan således variere procentvist i forhold til de ansøgte beløb.
Indstillingsprocessen er gennemført i et samarbejde med Ældrerådet for at sikre en sammenhæng med tildelingen
af midler fra puljen ”Frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde,” jf. servicelovens § 18 og ældrelovens § 7.
Som hovedregel indstilles ansøgere ikke til midler fra både § 6-puljen og puljen ”Frivilligt socialt og
sundhedsfremmende arbejde.”
Som en del af indstillingsprocessen har Frivillighedskonsulenten i samråd med Ældrerådet fastsat et indstillingsloft
på 15.000 kr., hvilket er det maksimale beløb, der kan indstilles til den enkelte ansøger i runde 2. Indstillingsloftet er
fastsat for at sikre, at puljemidlerne kommer flest muligt til gavn og fordeles bredt blandt de støtteberettigede
ansøgere.
Til runde 2 i 2026 er der modtaget seks ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 99.060 kr.
Ansøgningerne er vurderet af Frivillighedskonsulenten i samråd med Ældrerådet, hvor der er lagt vægt på følgende
kriterier, der indgår i vurderingen:
aktiviteter, der er nyskabende
aktiviteter, der er netværksskabende og inddrager borgerne direkte i aktiviteten
aktiviteter, der har et socialt og/eller et sundhedsmæssigt sigte
aktiviteter, der retter sig imod målgruppen dvs. borgere på 60 år og derover
aktiviteter, der taler ind i et eller flere af fokusområderne i Sønderborg Kommunes værdighedspolitik og
politik på det frivillige sociale og sundhedsfremmende område
aktiviteter der tilrettelægges i et samarbejde mellem flere foreninger til gavn for målgruppen
udgifter, der anvendes til transport og forplejning, telefon eller lignende for de frivillige.
I vurderingen er der desuden lagt særligt vægt på følgende:
at deltagerne har et aktivt liv i lokalmiljøet
at aktiviteten forebygger ensomhed og social isolation samt bidrager til et mere meningsfuldt liv
at aktiviteten er inkluderende og opsøgende i sin karakter
at aktiviteten kan forebygge sygdom og fremme deltagernes sundhed gennem en mere aktiv livsstil.
Der indstilles til, at der ydes tilskud til fire ansøgere med et samlet beløb på 50.500 kr.
Der er endvidere modtaget to ansøgninger, som indstilles til afslag på baggrund af følgende kriterium:
Foreninger, der har modtaget økonomisk støtte fra puljens 1. runde, kan som udgangspunkt ikke modtage
tilskud i 2. runde samme år, medmindre det ansøgte projekt adskiller sig væsentligt fra det, der blev støttet i
1. runde.
Hvis indstillingen godkendes, er der et restbeløb på 22.503 kr.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Social-, Senior- og Handicapudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.