Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg

Godkendelse af flagregulativ

Sønderborg Kommune har gennem de seneste år modtaget henvendelser vedrørende kommunens flagning og anvendelse af flag ved kommunale bygninger. Da der ikke findes en samlet flaglov i Danmark, bygger kommunernes flagning primært på praksis, ministerielle vejledninger og lokale beslutninger.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Strategiudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Sagen tilbagesendes til forvaltningen for yderligere behandling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
det vedlagte flagregulativ for Sønderborg Kommune.

Sagsfremstilling

Sønderborg Kommune har hidtil ikke haft et politisk vedtaget flagregulativ. Kommunens flagning er derfor blevet
administreret på baggrund af gældende praksis og konkrete vurderinger. Der findes ikke en samlet dansk flaglov,
som regulerer kommunernes flagning. I praksis læner kommuner og regioner sig typisk op ad Justitsministeriets
officielle flagdage samt lokale politisk vedtagne retningslinjer.

Kommunen har gennem de seneste år modtaget flere henvendelser vedrørende flagning ved kommunale
bygninger. Henvendelserne har blandt andet vedrørt anvendelsen af Dannebrog, EU-flaget og ønsker om flagning
på særlige mærkedage. Henvendelserne har tydeliggjort behovet for fælles og politisk fastsatte rammer for
kommunens flagning. Derfor er der behov for en politisk stillingtagen til et flagregulativ, der sætter rammerne for
kommunens flagning, herunder mærkedage og hvilke flag.

Forvaltningen har derfor udarbejdet et forslag til et flagregulativ for Sønderborg Kommune, som fremgår
af vedlagte bilag. Flagregulativet er udarbejdet med afsæt i officielle danske flagdage.

Flagregulativet fastlægger:
hvilke mærkedage kommunen flager på,
hvilke flag der anvendes på de enkelte mærkedage,
hvornår der kan træffes beslutning om flagning på særlige dage,
hvordan kompetencefordelingen på området er fordelt.

Formålet er at sikre en ensartet, gennemsigtig og enkel praksis for kommunens fremtidige flagning.

Et politisk vedtaget flagregulativ sikrer, at beslutninger om flagning træffes på baggrund af politisk fastlagte
principper fremfor administrative vurderinger. Regulativet skaber dermed større klarhed om kommunens praksis og
om, hvem der har kompetencen til at træffe beslutninger om flagning.

For borgere, foreninger og øvrige interessenter skaber regulativet større gennemsigtighed om kommunens praksis
og om de kriterier, der ligger til grund for beslutninger om flagning ved kommunale bygninger. Samlet vurderer
forvaltningen, at et politisk vedtaget flagregulativ vil skabe klare rammer for kommunens flagning, styrke
gennemsigtigheden over for borgere og interessenter samt sikre, at fremtidige beslutninger træffes på baggrund af
politisk vedtagne principper.

Flagregulativet forventes som udgangspunkt at kunne administreres inden for den eksisterende driftsaftale
vedrørende flagning. Tilføjelse af yderligere faste flagdage eller nye flagtyper, end der fremgår af vedlagte
flagregulativ, kan betyde merudgifter til indkøb af flag og udførelse af flagning.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet flagregulativet som
udgangspunkt forventes at kunne administreres inden for den eksisterende driftsaftale vedrørende flagning.

Beslutning

Sagen tilbagesendes til forvaltningen for yderligere behandling.

Kilde: Sønderborg Kommune, Økonomi- og Strategiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.