På dagsordenen 4. november, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg
Orientering om takster for producentgebyr 2027 på affaldsområdet
Sønderborg Kommune skal fordele udgifter til visse kommunale affaldsordninger mellem affaldsgebyrer til borgerne og producentgebyrer til emballageaffaldsproducenterne, som skal betale kommunens udgifter til indsamling af emballageaffald fra borgerne og virksomheder.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Natur-, Klima- og Miljøudvalget at tage
orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Den 1. oktober 2025 trådte den nationale producentansvarsordning i kraft for emballageaffald. Herefter er
emballageproducenter i Danmark forpligtet til at betale for affaldsindsamling, -transport og -bortskaffelse af de
emballager, som de markedsfører i Danmark. Det drejer sig om emballageaffald af plast, mad- og
drikkevarekartoner, pap, papir, metal, glas, træ og emballageaffald i restaffald og i farligt affald.
Det er en kommunal opgave at stå for affaldsindsamling hos alle husstande, og SONFOR må tilbyde virksomheder
med mindre affaldsmængder at deltage i kommunale affaldsordninger.
Sønderborg Kommune har opkrævet producentgebyret for første gang i 2025 og igen i 2026. Gebyret opkræves
hos emballagekollektivordninger, som emballageproducenterne er forpligtet til at benytte. Producentgebyret skal
dække de kommunale udgifter til affaldsindsamling af de respektive emballager i henhold til nationale nøgletal om
affaldsfordeling og behandlingspriser.
Sønderborg Kommune er blevet tildelt til to kollektivordninger. Kollektivordningerne skal betale kommunens
indsamlingsudgifter for de emballagetyper, som de har ansvaret for. Gebyrerne er derfor opdelt på affaldstyper.
Fraktion
Tildeling 2027
Pap
Emballageretur
Papir
Emballageretur
Glas
VANA A/S
Plast
VANA A/S
Mælkekartoner
VANA A/S
Metal
VANA A/S
Træ
Pt ikke tildelt
Emballageaffald i restaffald
Emballageretur
Emballageaffald i farligt affald
Emballageretur
Reguleringen af producentansvarsordningen er indført udenom de almindelige kommunale budgetregler med krav
om offentliggørelse den 15. oktober hvert år, og Miljøministeriet har valgt at producentansvarsgebyrerne kan
godkendes administrativ.
Den 15. oktober har forvaltningen offentliggjort et gebyrblad for kommunens opkrævning af affaldsgebyrer efter
emballagebekendtgørelsens §102. Gebyrbladet er udarbejdet i samarbejde med SONFOR Genbrug og Affald A/S,
se bilag 1.
Gebyrerne udgør 22.6 mio. kr. Det er en stigning på 0,1 mio. kr. (0,35 pct.) i forhold til producentgebyret for 2026.
Ændringen i producentansvaret er tredelt:
Der sker en øgning i udgifterne til driften af kommunens genbrugspladser på grund af højere behandlingsog brændstofpriser.
Der sker en øgning af administrations- og kommunikationsudgifterne, da beregningsmodellen er blevet
tilpasset i henhold til resortmyndighedens krav.
Producentansvaret for henteordninger falder på grund af billigere tømningspriser i SONFORs nye
kørselsudbud.
Producentansvarsgebyret reducerer affaldsgebyrerne til borgerne med samme beløb.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Bilag
- Bilag 1 Opgørelse af producentgebyr 2027
Kilde: Sønderborg Kommune, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.