På dagsordenen 4. november, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg
Orientering om videre proces for dobbeltrettet fællessti ved Gråsten Havnefront
Natur-, Klima- og Miljøudvalget godkendte den 5. november 2025 at igangsætte udarbejdelse af et projektforslag til en dobbeltrettet fællessti i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Natur-, Klima- og Miljøudvalget, at
tage orienteringen til efterretning.
Sagsfremstilling
Natur-, Klima- og Miljøudvalget godkendte den 7. juni 2023 opstarten af et kystbeskyttelsesprojekt på Gråsten
Havnefront. Der er efterfølgende blevet udarbejdet en DAPP- analyse (Dynamic Adaptive Policy Pathway) af
projektområdet og et projektforslag samt et udkast til en bidragsfordeling. Se vedlagte bilag om projektområdet.
I forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront vil en del af den nuværende fællessti, foran
Gråsten Plejehjem, blive udskiftet en ny dobbeltrettet fællessti, som vil blive en integreret del af det fremtidige dige.
Det videre stiforløb fra Gråsten Plejehjem forbi Kystvej og Emmas Have hen til Gråsten havn vil forblive uændret.
Strækningen fremgår af vedlagte bilag.
I budgetaftalen for 2025-2028 er der afsat 200.000 kr. til at skabe merværdi i byrummet på Gråsten Havnefront.
Beløbet supplerer de 1,5 mio. kr., som Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Byrådet og budgetaftalen har afsat til
kystbeskyttelsesanlægget i Gråsten. Samlet er der dermed afsat 1,7 mio. kr. til klimatilpasningsanlægget i Gråsten i
perioden 2025-2026. Bevillingen indgår som en del af den samlede budgetramme på 7 mio. kr., der i budgetaftalen
for 2025-2028 er afsat til kystbeskyttelsesprojektet ved Gråsten Havnefront. Se vedlagte bilag om økonomisk
overblik.
Natur-, Klima- og Miljøudvalget godkendte den 5. november 2025 at igangsætte udarbejdelse af et projektforslag til
en dobbeltrettet fællessti i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront. Formålet er at
undersøge muligheden for at skabe et sammenhængende stiforløb, der lever op til nutidige krav om
fremkommelighed, trafiksikkerhed og tilgængelighed.
På baggrund af projektforslaget har forvaltningen undersøgt fire scenarier for stiforløbet mellem Gråsten
Plejecenter og Gråsten Havn. Scenarierne omfatter forskellige løsninger for stiens placering og udformning samt en
eventuel renovering af den eksisterende stensætning. Scenarierne fremgår af bilaget.
Scenarie 2, 3 og 4 medfører estimerede udgifter på 1,5-5,5 mio. kr., mens scenarie 1 fastholder de eksisterende
forhold uden yderligere udgifter. Udgifter til stien og en eventuel renovering af stensætningen kan ikke indgå i
bidragsfordelingen for kystbeskyttelsesprojektet, og der er ikke afsat kommunale midler hertil.
Scenarie 3 og 4 blev i første kvartal 2026 præsenteret for naboerne langs stiforløbet. Naboerne ved Kystvej
udtrykte bekymring for, at den foreslåede placering af stien ville øge indblikket til deres terrasser og påvirke
oplevelsen af privatliv.
På baggrund af en samlet afvejning af de økonomiske rammer, naboernes bemærkninger og hensynet til
fremdriften i kystbeskyttelsesprojektet har forvaltningen administrativt besluttet at lægge scenarie 1 til grund for den
videre proces. Beslutningen indebærer, at stiforbindelsen mellem Gråsten Plejehjem og Gråsten Havn bevares
med sin nuværende placering og udformning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.
Kilde: Sønderborg Kommune, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.