På dagsordenen 9. november, Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød
Orientering om evaluering af Havdrup Mikrobibliotek
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på solrod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 27. august 2025 etableringen af Havdrup Mikrobibliotek som en prøvehandling
på Havdrup Skole. Formålet var at høste erfaringer med børns og forældres brug af skolens bibliotek
med henblik på en eventuel senere udvikling af bibliotekstilbuddet.
Mikrobiblioteket åbnede i november 2025 og giver lokale børnefamilier mulighed for at låne bøger fra
skolens bogsamling suppleret med en særlig samling billedbøger til børn i alderen 0-6 år.
Der er på nuværende tidspunkt oprettet 65 lånere til mikrobiblioteket. Disse lånere er oprettet med MitID
og bruger deres sundhedskort til at låne. Skolens elever låner via en stregkode, der er tilgængelig i
skoletiden. Udlån af bøger sker fra skolens bogsamling og ikke fra folkebibliotekets. Skolens
udlånssystem har begrænsede muligheder i forhold til folkebibliotekets udlånssystem. Derfor er
mulighederne for at trække statistik over benyttelsen tilsvarende begrænsede. I forbindelse med
godkendelse af etableringen af et mikrobibliotek, blev det besluttet at anvende skolens system til
registrering, da dette var den enkleste og billigste løsning.
Driften af mikrobiblioteket medfører et mindre ekstra ressourceforbrug for skolens personale, særligt i
forbindelse med oprydning efter weekenden.
Support, drift og vedligehold af adgangsløsningen til mikrobiblioteket koster årligt 6.102 kr., som betales
af folkebiblioteket.
Administrationen vurderer samlet set, at mikrobiblioteket fungerer tilfredsstillende, og at den nuværende
service står mål med de ressourcer, der anvendes.
Det er et lovkrav, at kommunen driver et folkebibliotek, men det er ikke et lovkrav at have offentlig
adgang til mikrobiblioteker på skoler.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget og Senior-, kultur- og fritidsudvalget.
Kilde: Solrød Kommune, Familie- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.