Spring til indholdet
Solrød
Skift kommune
KøbenhavnSolrødAlle kommuner

På dagsordenen 9. november, Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød

Godkendelse af modtagelse af aktivitetsstøtte fra Det Nationale Ledelsesprogram

Administrationen indstiller, at modtagelse og anvendelse af aktivitetsstøtte fra Det Nationale Ledelsesprogram på samlet 220.000 kr. godkendes. Indtægts- og udgiftsbevilling på 220.000 kr. i 2026 med overførselsret godkendes.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 9. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på solrod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at modtagelse og anvendelse af aktivitetsstøtte fra Det Nationale
Ledelsesprogram på samlet 220.000 kr. godkendes. Indtægts- og udgiftsbevilling på 220.000 kr. i
2026 med overførselsret godkendes.

Sagsfremstilling

Solrød Kommune indgår sammen med aktører fra Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland og
Roskilde Kommune i et tværsektorielt udviklingsarbejde under Det Nationale Ledelsesprogram med
fokus på Cerebral Parese Opfølgningsprogrammet (CPOP).
Solrød Kommunes deltagelse tager afsæt i sundhedsklyngen i Region Sjælland. Solrød Kommune indgår
i arbejdet med at udvikle nyt informationsmateriale om cerebral parese til familier med børn med cerebral
parese. Deltagelsen understøtter en sammenhængende og forebyggende indsats for børn med cerebral
parese og giver samtidig Solrød Kommune mulighed for at præge udviklingen af indsatserne på regionalt
plan. I Solrød Kommune bor 10 børn med cerebral parese, og Solrød Kommune har dermed en konkret
interesse i at styrke arbejdet lokalt såvel som regionalt.
CPOP er et tværfagligt og tværsektorielt opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese.
Programmet skal gennem systematiske opfølgninger bidrage til at forebygge komplikationer og
understøtte børn og unges udviklingsmuligheder.
Det Nationale Ledelsesprogram har på baggrund af den oprindelige ansøgning, som fremgår af bilag 1,
bevilget 150.000 kr. til projektet. Programmet har efterfølgende bevilget yderligere 70.000 kr., så
aktivitetsstøtten samlet udgør 220.000 kr. Midlerne administreres af Solrød Kommune for Det Nationale
Lederprogram, hvor ledelsen i Sundhedsplejen fungerer som økonomisk tovholder.
Projektets baggrund og formål
Baggrunden for projektet er blandt andet, at Region Sjælland har en lavere målopfyldelse på flere af
CPOP's kvalitetsindikatorer end de øvrige regioner. En behovsafdækning blandt forældre til børn med
cerebral parese og kommunale terapeuter har samtidig vist, at både familier og fagprofessionelle kan
være usikre på formålet med de løbende opfølgninger og deres betydning for barnet.
Projektets formål er derfor at øge forståelsen for CPOP og betydningen af de løbende opfølgninger, så

flere børn og familier deltager i programmet. Målet er at opnå en målopfyldelse på 85 pct. for udvalgte
CPOP-kvalitetsindikatorer i Region Sjælland i 2027.
Projektets aktiviteter
Som en central del af projektet udvikles to animationsfilm målrettet henholdsvis familier og
fagprofessionelle. Filmene skal på en let tilgængelig måde formidle formålet med CPOP, indholdet i de
løbende opfølgninger og betydningen af den forebyggende indsats. Materialet skal samtidig bidrage til at
øge kendskabet til CPOP blandt fagprofessionelle og understøtte en mere ensartet forankring af
indsatsen på tværs af kommuner og sektorer.
Den første bevilling på 150.000 kr. er givet til udvikling og produktion af animationsmaterialet. Den
supplerende bevilling på 70.000 kr. skal understøtte den videre formidling og udbredelse gennem blandt
andet webinar, workshop, formidlingsmateriale og faglig sparring. Det er ambitionen, at materialet
anvendes i Region Sjælland og på sigt kan udbredes til øvrige kommuner og regioner.
Administrationens vurdering og projektperiode
Administrationen vurderer, at aktivitetsstøtten understøtter både udviklingen og udbredelsen af
informationsmaterialet og dermed adresserer det identificerede behov for større kendskab til CPOP
blandt familier og fagprofessionelle. Projektet forventes samtidig at styrke den fælles forståelse af
programmet på tværs af kommunale og regionale aktører.
Projektet gennemføres i 2026 og forventes afsluttet frem mod sommeren 2027. Bevillingen gives i 2026
med mulighed for, at eventuelle uforbrugte midler overføres til 2027.
Som vilkår for aktivitetsstøtten skal der senest en måned efter aktiviteternes afslutning afrapporteres til
Det Nationale Ledelsesprogram. Afrapporteringen skal blandt andet beskrive aktiviteternes effekt og
implementering samt mulighederne for at udbrede materialet til andre kommuner og regioner.
Det er ikke et lovkrav at modtage aktivitetsstøtte fra Det Nationale Ledelsesprogram til
informationsmateriale om CPOP.

Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.

Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen er udgiftsneutral for Solrød Kommune, idet
udgifterne modsvares af aktivitetsstøtten fra Det Nationale Ledelsesprogram. For 2026 medfører
beslutningen en udgifts- og indtægtsbevilling på 220.000 kr. med overførselsret til 2027.

Kompetence til afgørelse
Byrådet.

Kilde: Solrød Kommune, Familie- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.