På dagsordenen 9. november, Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød
Orientering om nye rammer for de lettilgængelige behandlingstilbud
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Familie- og uddannelsesudvalget, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på solrod.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Solrød Kommunes lettilgængelige behandlingstilbud er forankret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
(PPR) og tilbyder tidlig, manualbaseret behandling til børn og unge i begyndende mistrivsel. Tilbuddet er
fuldt implementeret inden for de nuværende behandlingsspor. Aktiviteten er steget, og opnormeringen i
2025 har gjort det muligt at gennemføre flere screeninger og opstarte flere behandlingsforløb. Samtidig
viser de seneste opgørelser, at efterspørgslen overstiger den aktuelle kapacitet på flere spor, særligt ved
tristhed og bekymring, omend ventelisterne er nedadgående siden august 2026.
Med aftalen om en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien ændres og udvides den kommunale
opgave. Akutplanen findes i bilag 1 og beskriver, at det lettilgængelige behandlingstilbud fremover i
højere grad skal fungere som én samlet kommunal indgang og som første trin i behandlingskæden for
børn og unge i mistrivsel. Tilbuddet skal samtidig have en tydelig brobyggende funktion til blandt andet
øvrige kommunale indsatser, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien.
Akutplanen indebærer navnlig følgende ændringer:
Målgruppen udvides med prædiagnostiske indsatser til børn og unge med symptomer, der kan
være forenelige med ADHD og autisme.
Der udvikles tre nye manualbaserede behandlingsspor i regi af Styrket Tværsektoriel Indsats for
børn og unges MEntale sundhed (STIME). De første spor forventes udviklet fra medio 2027, men
lokal opstart afhænger af, hvornår manualer, kompetencekrav og implementeringsrammer
foreligger.
Den regionale rådgivning, faglige sparring og kompetenceunderstøttelse af de kommunale tilbud
styrkes.
Der indføres tættere national opfølgning på aktivitet, servicemål, henvisninger og tiden fra
screening til behandling.
Udvidelsen af målgruppen og de nye behandlingsspor er en reel opgaveudvidelse. Det er endnu ikke
muligt at opgøre den lokale målgruppes størrelse eller det præcise ressourcebehov, da inklusions- og
eksklusionskriterier, manualer og kompetencekrav endnu ikke foreligger. Nye opgaver skal derfor
indpasses med opmærksomhed på, at de ikke svækker eksisterende behandlingsspor eller andre
tilstødende indsatser i PPR.
Tilførte ressourcer
Der er med akutplanen nationalt afsat 250 mio. kr. til de lettilgængelige behandlingstilbud i perioden
2026-2028. Solrød Kommunes andel udgør samlet 950.000 kr., fordelt med 190.000 kr. i 2026 og
Midlerne fra akutplanen kommer oveni de allerede afsatte midler til en styrkelse og udvidelse af tilbuddet
jf. Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025, hvor man på baggrund af den
igangværende evaluering skal træffe beslutning om, hvordan tilbuddet kan udvides, så det kommer
endnu flere børn og unge til gavn.
Akutmidlerne forventes placeret i PPR og anvendt til at understøtte kapaciteten i det lettilgængelige
behandlingstilbud. Da den årlige tilførsel svarer til mindre end et halvt årsværk, er der ikke grundlag for at
opnormere med en yderligere fast behandler. Administrationen undersøger derfor vilkår og pris for
eksternt køb af behandlingsforløb hos nærliggende større kommuner. PPR ønsker desuden at øge
anvendelsen af gruppebaserede forløb, herunder 'Få styr på angsten', mhp. at nedbringe ventelister. Få
styr på angsten er et forældrebaseret selvhjælpsprogram, der giver forældre til børn i alderen 7-12 år
mulighed for selv at behandle barnets symptomer på mild til moderat angst. Tilbuddet vil kunne erstatte
de nuværende Cool Kids-forløb, som er ressourcetunge, er i mindre grupper og kræver flere mødegange,
og dermed frigøre behandlingskapacitet på de øvrige spor.
Administrationen ønsker 68.000 kr. af de afsatte akutmidler i 2026 anvendt til finansiering af uddannelse i
Få styr på angsten. De kommende akutmidler ønskes frigivet ifm. budgetopfølgningerne. Den konkrete
anvendelse vil blive tilrettelagt på baggrund af udviklingen i efterspørgsel og ventetider, medarbejdernes
kompetencedækning samt de nationale krav og behandlingsspor, der udvikles som følge af akutplanen.
Hvis den efterfølgende opfølgning viser, at ventelister ikke kan håndteres inden for den samlede ramme,
vil sagen blive forelagt politisk på ny med en opdateret status og en vurdering af mulige tilpasninger.
I bilag 2 findes status på tilbuddet, ventelister, aktivitetsdata, der ligger til grund for den nuværende
vurdering, og de ændringer, der følger af akutplanen.
Det er et lovkrav, at kommunerne etablerer lettilgængelige behandlingstilbud efter Sundhedsloven.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Midler fra akutplanen behandles i forbindelse med
budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 samt budgetopfølgningen pr. 31. marts 2027.
Kompetence til afgørelse
Familie- og uddannelsesudvalget.
Kilde: Solrød Kommune, Familie- og uddannelsesudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.